Den ædle ottefoldige vej

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Den ædle otteledede vej eller den ottefoldige vej er et vigtigt element i buddhismen og det sidste punkt i de fire ædle sandheder. Punktet hedder "det er en vej ud af smerte/lidelse, hvilket er Magga(den ottefoldige vej).

Den ædle ottefoldige vej[redigér | redigér wikikode]

  1. Ret forståelse, dvs. forståelsen/erkendelsen af de første tre sandheder af de fire ædle sandheder, før effektiv praktisering af den ottefoldige vej.
  2. Ret sindelag, dvs. det modsatte af (det forkerte sindelag behersket) af begær, ond vilje og en voldelig mentalitet.
  3. Ret tale, det modsatte af forkert tale, dvs. løgn, løs snak og ukvemsord.
  4. Ret handling, nemlig det modsatte af forkert handling, dvs. drab, tyveri og et udsvævende liv.
  5. Ret vandel, det modsatte af forkert vandel, nemlig bedrageri, forførelse, sandsigeri, bondefangeri og åger.
  6. Ret stræben, det modsatte af forkert stræben, nemlig at leve uden "opmærksomhed",
  7. Ret opmærksomhed, dvs. at udvikle en speciel og konstant bevidsthed, der skal føre frem til indsigten i at alt, således også mennesket, er forgængeligt. Det er denne indsigt, der er en del af befrielsen.
  8. Ret fordybelse, en bevidsthedstilstand, hvor bevidstheden er tømt for indhold.

Ret tale, ret handlen og ret vandel er alle buddhisternes etiske normer (også kaldt sila), som kan føre mennesket til en ny måde at leve på.
Ret fordybelse bygger på den rette opmærksomhed, der giver bevidstheden et vist indhold, men kan samtidig være en meditationsteknik. Den går ud på gennem udviklingen af de såkaldte uendelighedsfølelser" (uendelig velvilje, medfølelse, mildhed) at komme frem til en ophøjet frihed fra nødvendigheden af at vurdere og dømme tilværelsen. Denne frihed og "sindsro" er vejen til befrielsen (nirvana ).