Den hemmelighedsfulde ø

Koordinater: 34°57′S 150°30′V / 34.95°S 150.5°V / -34.95; -150.5
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 15. mar. 2015, 20:20 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt coord wd)
Den hemmelighedsfulde ø
Originaltitel L'Île mystérieuse
Forfatter Jules Verne
Oversætter Bodil Holm (Hernov 1976)[1]
Torben Palsbo (Gyldendal 1985)
Illustrator Jules Férat
Land Frankrig Frankrig
Sprog Fransk
Genre(r) Robinsonade
Forlag Hetzel
Udgivelsesdato 1874
Forgænger En verdensomsejling under havet

Den hemmelighedsfulde ø (original titel: L'Île mystérieuse) er en fransk roman af Jules Verne, udgivet i 1874. Den originale udgave indeholder et antal illustrationer af Jules Férat. Romanen er en efterfølger til Vernes berømte En verdensomsejling under havet, men indholdsmæssigt er den meget anderledes end denne.

Handling

Den hemmelighedsfulde ø, af Jules Férat

Bogen fortæller historien om fem amerikanere på en ubeboet ø i det sydlige Stillehav. Historien begynder i den amerikanske borgerkrig, under angrebet på Richmond i Virginia, hovedstaden i de daværende sammensluttede stater i Amerika. Mens sult og død raserer byen, beslutter fem fanger at flygte på en lidt usædvanlig måde – ved at kapre en ballon.

De fem er Cyrus Smith, en jernbaneingeniør i hæren, og hans afro-amerikanske hjælper som vi kun lærer at kende ved fornavnet Nab (forkkortelse af Nebukanezar, som Verne gentagne gange fastslår ikke er hans slave, men hans butler. Sejleren, Pencroff, og hans protegé Harbert Brown (en ung dreng som Pencroff opdrager efter hans fars død, Pencroffs tidligere kaptajn). Den femte og sidste er journalisten Gideon Spilett. Selskabet er komplet med Cyrus' hund 'Top'.

Efter flere dages flyvetur i stormvejr, styrter gruppen ned på en ukendt (fiktiv) vulkanø, som befinder sig 2.500 km øst for New Zealand. De kalder øen "Lincoln Island" til ære for den amerikanske præsident. Ved hjælp af den intelligente og opfindsomme ingeniør Smith, er de fem i stand til at overleve på øen. De laver ild, keramik, mursten, nitroglycerin, jern, en simpel elektrisk telegraf, et hus bygget i sten, kaldet "Granithuset" og selv et søgående skib. De bliver også i stand til at lokalisere deres position til 34°57′S 150°30′V.

Under deres ophold på øen, møder gruppen dårligt vejr og en orangutang som de kalder Jupiter, forkortet Jup, og som de også adopterer.

Øens mysterie kommer fra flere forskellige uforklarlige hændelser: at Smith uforklarligt overlever faldet fra ballonen, den mystiske redning af hunden Top, en boks fyldt med udstyr (våben, ammunition, værktøj osv.) og fundet af en besked i havet med et nødråb.

Da de finder en besked i en flaske, beslutter gruppen at sejle med deres nybyggede skib ("Bonadventure") til den nærliggende ø Tabor Island, hvor den skibbrudne formodes at befinde sig. De finder Ayrton (fra en anden af Jules Vernes romaner: Kaptajn Grants børn), som lever som en vild, og henter ham tilbage til civilisationen. På vej tilbage til Lincoln Island er de ved at miste retningssansen, men finder tilbage takket være et bål, som ingen ved hvem har tændt.

Den hemmelighedsfulde ø er filmatiseret over ti gange. Bedst kendt er den amerikansk-engelske Mysterious Island (1961), med stop-motion-effekter af Ray Harryhausen og musik af Bernard Herrmann. I denne version er Ayrton udskiftet med Kaptajn Nemo, der spilles af Herbert Lom.

Kilder


34°57′S 150°30′V / 34.95°S 150.5°V / -34.95; -150.5