Slaveri
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Der mangler kildehenvisninger i denne artikel Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen. |
 |
Slaveri er når et menneske har juridisk ejendomsret til et andet.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Slaveri har været almindeligt i de fleste kendte civilisationer i menneskehedens historie. Både i antikkens Grækenland og Romerriget blev slaveriet betragtet som en nødvendighed, som også for enkelte slaver indebar bedre kår end friheden. En slave kunne få en del privilegier af sin ejer, og tilmed blive adopteret, mens fattigdom kunne indebære sult og få muligheder.
[redigér] Slavehandel
I 1792 vedtog Danmark som det første land i verden en lov som forbød handel med slaver; vi havde dog stadig slaver på de Vestindiske øer, og selve slaveriet blev først forbudt i 1848. Det ramte Hans Jonathan og Peter Samuel, to negerslaver, der fra Vestindien var kommet til København. Den ene arbejdede hos Henriette Schimmelmann, den anden hos plantageejeren Isaak Benner. Begge stak af og meldte sig til flåden som frivillige under slaget på Reden. Efter tapper indsats ansøgte de bagefter Frederik VI om ansættelse i flåden. Imidlertid skred deres ejere til handling, og kronprinsen konkluderede med, at han ikke kendte til slavehold på dansk jord, men at tyende skulle adlyde sit herskab og derfor ikke stikke af. Med den begrundelse blev de to returneret til slavearbejde på Vestindiens kaffeplantager. [1]
Nogle mener, at den muslimske slavehandel fra Afrika til de muslimske lande har haft en størrelsesorden på cirka 28 millioner fra det 7. til det 20. århundrede. Kun en ud af fem nåede frem i live, så den muslimske slavehandel kan have omfattet cirka 140 millioner mennesker. Den muslimske slavehandel fra Østafrika til det Osmanniske Rige gennem det Røde Hav fortsatte efter vestens ophør med slavehandelen. I Konstantinopel kunne man så sent som i 1908 åbent købe og sælge kvindelige slaver til haremmer eller som konkubiner.
[redigér] De egyptiske slaver
Den første slavehandel fandt sted omkring 3000 f.Kr. i det gamle Egypten. I Egypten var livet som slave meget anderledes end i resten af verden. Nogle af slaverne i Egypten var ejet af en hersker, farao, eller rigmand, og ikke en familie. Nogle af de rigeste mænd i Egypten (fx. Faraoerne) havde juridisk ejendomsret til mange flere slaver end en. Nogle af de rigeste, kunne eje op til flere hundrede slaver. I Egypten var det kun udlændinge som kunne blive slaver. Den almindelige egypter kunne istedet blive en såkaldt ’tjener’. I nutiden ville vi nok tiltale tjenere og slaver som det samme. Tjenerne arbejdede ofte i marker, miner, eller hos familier. Slaver var enten ejet af en familie, eller sat til at bygge pyramider (eller andre store bygninger), sammen med mange andre slaver.
[redigér] Europas første slavehandel
I Europa var den første slavehandel i 700-tallet i vikingetiden. Da vikingetiden døde hen, døde slavehandelen med, men i 1492 opdagede Columbus Amerika, hvor der var stor mangel på arbejdskraft. Europæerne ville gøre alt for at skaffe arbejdskraft til deres nye kolonier, og fik så idéen med at fragte afrikanske slaver over til Amerika. I 1792 vedtog Danmark som det første land i verden en lov som forbød handel med slaver, men selve slaveriet blev først forbudt i 1846. De andre europæiske lande frigav først deres slaver i 1833.
[redigér] Muslimske slaver
Johannitter-ordenen drev i korstogstiden store sukker-plantager og -raffinerier i det hellige land, der eksporterede sukker til hele Europa. Cistercienserne drev store gårde med opdræt af stridsheste til korsfarerne. I Portugal drev cisercienserne også jernudvinding baseret på muslimske slaver. Hvis slaverne gik over til kristendommen, måtte de sættes fri, og slaveejerne både i det hellige land og Spanien sørgede derfor for at forhindre missionærer i at forkynde for dem. I første halvdel af 1200-tallet befalede paven derfor, at slaverne skulle have adgang til at høre Guds ord, men selv om de lod sig døbe, skulle de ikke længere have krav på at sættes fri. [2]
[redigér] Slavernes hverdag
Slaver havde ingen fridage, og heller ikke så meget fritid. Slaverne blev tit sat til at arbejde en hel dag, og fik kun meget få timers søvn. Slavernes løn var selvfølgelig forskellig. De fleste slaver fik grøntsager, linser og korn. Nogle slaver fik vand hver 3. dag, men det vand stank så meget, at de fik ondt i maven, og fik svært ved at fuldføre deres arbejde. Nogle slaver blev selvfølgelig behandlet bedre end andre. På trods af deres hårde arbejde blev nogle behandlet som en del af familien. Nogle familier kunne finde på at ”adoptere” slaven, og lade deres datter blive gift med ham.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
 |
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
- ↑ Dirckinck-Holmfeld: På sporet af København (s.126), forlaget Borgen, København 1993, ISBN 87-418-6815-3
- ↑ Kurt Villads Jensen: Korstogene (s. 99), forlaget Cappelen, Oslo 2006, ISBN 82-02-26321-2
