Den italiensk-tyrkiske krig
| Den italiensk-tyrkiske krig | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 |
|||||||||
|
|||||||||
| Parter | |||||||||
 Italien |  Osmanniske Rige |
||||||||
| Ledere | |||||||||
 Carlo Caneva
|  İsmail Enver Kemal Atatürk
|
||||||||
| Styrke | |||||||||
| 100.000 | 28.000 | ||||||||
| Tab | |||||||||
| 3.380 dræbte 4.220 sårede | 14.000 dræbte 5.370 sårede |
||||||||
Den italiensk-tyrkiske krig blev udkæmpet mellem Italien og Det Osmanniske Rige fra 29. september 1911 til 18. oktober 1912. Krigen endte med at Italien fik kontrol over de osmanniske provinser "Tripolitanien" og "Cyrenaika", det område som i dag er Libyen, såvel som Rhodos og de græsktalende øer i det Ægæiske Hav ved Anatolien. Selv om det var en mindre konflikt, så havde den stor betydning i forspillet til den første verdenskrig. Balkanforbundets medlemmer så hvor let, Italien havde slået Det Osmanniske Rige, og benyttede anledningen til at angribe imperiet.
Den italiensk-tyrkiske krig medførte flere militær-teknologiske fremskridt, det primære var brugen af fly. Den 23. oktober 1911 fløj en italiensk pilot rekognoscering over de tyrkiske linjer, og den 1. november blev det første luftangreb med fly gennemført mod tyrkiske tropper i Libyen.
Det var under den italiensk-tyrkiske krig, man første gang hørte om den moderne variant af propaganda.
Eksterne henvisninger
