Den officielle 9/11-rapport

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Omslaget på Den officielle 9/11 rapport

Den officielle 9/11-rapport,(Engelsk: The 9/11 Commission Report), formelt kaldet Final Report of the National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States, er den officielle rapport om de begivenheder, som førte til terrorangrebet 11. september 2001. Den blev skrevet af National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States (informelt undertiden kendt som 9/11 Commission eller Kean/Zelikow Commission) på anmodning fra USAs præsident og USAs Kongres, og den er til rådighed for offentligheden som gratis download.[1]

Kommissionen trådte sammen den 2. november 2002 (441 dage efter angrebet), og dens endelige rapport blev udgivet den 22. juli 2004. Det var oprindeligt meningen at rapporten skulle frigives den 27. maj 2004, men et kompromis indgået mellem kommissionen og talsmanden for Repræsentanternes Hus, Dennis Hastert, tillod en 60 dages forlængelse , indtil den 26. juli 2004.

Resultater[redigér | redigér wikikode]

Kommissionen interviewede mere end 1.200 mennesker i 10 lande, og gennemlæste mere end 2½ million sider med dokumenter, inklusive visse hemmeligstemplede. Kommissionen baserede sig stærkt på FBI's undersøgelse, PENTTBOM. Før rapporten blev frigivet til offentligheden, blev den gennemchecket for potentielt hemmeligstemplet materiale, og redigeret hvis nødvendigt.

Efter frigivelsen af rapporten, erklærede formanden for kommissionen, Thomas Kean, at hverken præsidenterne Bill Clinton eller George W. Bush var 'blevet betjent ordentligt' af FBI og CIA.[2]

Foruden at identificere efterretningsfejl begået før angrebene, fremlagde rapporten som bevis følgende:

  • Overvågningsvideoer af flykaprerne, da de passerede gennem lufthavnens sikkerhedstjek.
  • Stemmeoptagelser fra United 93's sorte boks af både terroristerne og passagererne, der prøver at overtage flyet.
  • Øjenvidneberetninger fra passagerer, mens disse beskrev deres sidste øjeblikke overfor familiemedlemmer og myndigheder på airphones og mobiltelefoner fra de fortabte flys kabiner.

Litterær kritik[redigér | redigér wikikode]

Selvom regeringsrapporter ikke er kendt for deres prosa, blev rapporten meget rost for dens litterære kvaliteter. I New York Times priste Richard Posner den som "ualmindelig klar, ovenikøbet medrivende" og kaldte den "en usandsynlig litterær triumf".[3] Rapporten strøg til tops på flere bestseller-lister og blev rost af anmelderne for dens letlæselighed og styrken af dens fortælling. I et overraskende træk udnævnte National Book Foundation rapporten til finalist i National Book Awards non-fiktion kategori for 2004.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Nævneværdige artikler vedrørende rapporten[redigér | redigér wikikode]