Diskussion:DDR

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Tyskland, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Tysklandrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Det holder ikke helt at DDR "udgjorde den del af Tyskland som Sovjetunionen havde besat efter anden verdenskrig", for det kan man vel også sige om de områder, som blev overgivet til Polen og til Sovjetunionen - de vesttyske kort markerede jo i en del år de polske områder som "zur Zeit unter poln. Verwaltung" og tilsvarende med Kaliningrad oblast, som var "zur Zeit unter sowj. Verwaltung". --Palnatoke 27. okt 2004 kl. 22:02 (CEST)

Hvis man vil have den til at holde kunne man skrive: udgjorde den del af det nuværende Tyskland som ....-Jan Friberg 19. sep 2007, 19:39 (CEST)

Det kan godt være tyskerne på det tidspunkt drømte om at få de tidligere kernetyske områder tilbage. Grænserne for Tyskland var dog lagt fast i forbindelse med Potsdam-traktaten, og det mest korrekte er efter min opfattelse derfor at beskrive DDR som den del af Tyskland der var sovjetisk besat fra 1945-1949. --Rasmus81 19. sep 2007, 22:40 (CEST)

problematisk tekststykke

Jeg anser følgene stykke som pov og før der er kilder der dokumenter det kommer det ikke ind igen.--Jan Friberg 19. sep 2007, 22:22 (CEST)

Jeg giver ikke ret meget for jeres "kilder" - der citeres EN kilde og to sider i den tekst jeg har set, og det er et stykke bestillingsarbejde fra BRD, ikke et seriøst bidrag. Jeg kan sagtens imødegå dette ved at henvise til professor i økonomi Hans Keiding samt Regnar Mandsbjerg, der blandt andet skrev bogen: DDR samfund og økonomi -Kilden er samtidig, nemlig fra 1984.

Jeres afvisning af mine oplysninger fordi jeg ikke skrev kilden i første forsøg, anser jeg for at være latterlig -især fordi det jo må være klart for enhver at I IKKE ønsker et afbalanceret syn på DDR, men alene bygger jeres oplysninger på 1 kilde - jeg henviser i min tekst til adskillige kilder, som I jo bare kan undersøge.

---

Baggrunden var imidlertid yderst kompliceret. Vi var i perioden før det endelig stod fast (i både Øst og Vest), at Tyskland i en overskuelig fremtid ville forblive delt i to stater, før gennembruddet i den diplomatiske anerkendelse af DDR, før Willy Brandts forsoningspolitik over for Østeuropa og altså før den officielle vesttyske opgivelse af 1937-grænserne, der omfattede hele DDR samt dele af Polen og Sovjetunionen.

Som den fattigste og mest krigshærgede del af de to tysklande -og dermed landet med det største udviklingsbehov - kunne DDR ikke give specialister og faglærte arbejdere samme lønnninger som i Vest. Man måtte se 50.000 faglærte arbejdere, som man havde uddannet under store omkostninger, forlade landet som følge af lønoverbud fra Forbundsrepublikken. Vesttyske skøn anslår tabene alene gennem den systematiske dræning for faglærte arbejdere og specialister, som accelererede i slutningen af 50'erne, til 22 mia Mark, og det samlede tab til 85 mia. Mark. Dertil kom på det økonomiske område, at DDRs prispolitik - lave priser på nødvendighedsvarer, høje priser på luksusvarer - undergravedes ved grænsehandel, som det var umuligt at kontrollere. På den måde gav DDR faktisk tilskud til vestberlinernes køb af fødevarer, medens omvendt DDR-borgerne byttede øst-Mark til vest-Mark for at købe luksusvarer - til en kurs, der lå mange gange over den officielle.

Problemer af denne art er velkendte - også i anden sammenhæng end den tyske: Det er ikke muligt at føre en særlig økonomisk politik i et land uden at have kontrol over de økonomiske transaktioner over landegrænserne. Og den 43 km lange grænse mellem DDRs hovedstad og Vestberlin var med sine 90 grænseovergangssteder næsten fuldstændig åben.

Men dertil kom den herskende koldkrigs-atmosfære, som skærpedes i løbet af sommeren 1961. Vestberlin blev af mange af sine politikere betragtet som en "frontby" -eller med den tidligere vestberlinske borgmester Ernst Reuters ord som "det håndtag, med hvilket man kan åbne døren østpå". DDRs regering kan med rette have følt sig foruroliget over optrapningen i ordkrigen fra vesttysk side, hvor der ikke lagdes skjul på ønsket om at indlemme DDR i forbundsrepublikken: -Den 30.juni 1960 vedtog Forbundsdagen en hensigtserklæring om Tysklands genforening, i sidste instans evt. med militære midler. Den 7.juni 1961 erklærede den daværende vesttyske forsvarsminister Strauss: "For os er 2.verdenskrig endnu ikke slut!" Den 9.juli 1961 opfordrede forbundskansler Adenauers rådgiver Ingrimm i "Bonner Rundschau" til at anvende alle krigens,nervekrigens og den åbne krigs midler.. også underminering, ophidselse til indre opstand, undergrundsarbejde, forstyrrelse af ordenen, sabotage, forstyrrelse af trafik og økonomi, ulydighed og oprør". Den 1. august 1961 erklærede Strauss under et besøg i New York, at "Vesten må være forberedt på en art borgerkrig", og at "Berlinkrisen skal tilspidses ud i sin yderste konsekvens". Og endelig forlængedes værnepligten i begyndelsen af august fra 12 til 18 måneder, samtidig med at man indkaldte 20.000 reservister, udskød hjemsendelsen af 40.000 soldater og omstillede 8 marchklare divisioner fra 80 % til 100 % krigsberedskab.

I årene 1960-61 skete der en voldsom tilspidsning af situationen i forbindelse med den åbne grænse i Berlin mellem de to Tysklande -o g dermed mellem de to økonomiske verdenssystemer, socialismen og kapitalismen. DDRs regering foretog et drastisk, men konsekvent modtræk mod den økonomiske og politiske udmarvning af landet. Natten til den 13. august 1961 opførte medlememr af "arbejderklassens kampgruppe" hæren og politiet det, vi kender som "muren", et sammenhængende sikringsanlæg bestående af pigtråds- og murafspærringer omkring Vestberlin.

Grænsesikringen knuste definitivt vesttyske håb om "Forbundshærens sejrrige indtog gennem Brandenburger Tor med vajende faner og klingende fanfarer" som den vesttyske "Industriekurier" skrev den 2.september 1961.

I DDR var der ingen begejstring for muen som sådan. Men den udbredte indstilling var, at den var et nødvendigt onde, måske endda en "beskyttelsesmur for freden", som den officielt blev benævnt.

Jeg er enig Jan Friberg, der er en der ihærdigt forsøger at omskrive historien. Sjovt hvordan man lige pludselig kan retfærdiggøre at spærre folk inde bag en mur. --Rasmus81 19. sep 2007, 22:49 (CEST)

Enig med Rasmus81 og Jan Friberg. Det her er et forsøg på at omskrive historien.

=>NEJ - det er et forsøg på at afbalancere historien, men jeg burde have anet at et er antikommunister, der skriver og modererer Wikipedia.

Alene forsøget på at beskrive det politiske system som "DDR var en demokratisk socialistisk stat, hvor valghandlingerne var noget anderledes end i Vesten." får alle advarselslamper til at ringe. Det DDR der eksisterede da jeg var knægt var en diktatorisk et-parti stat der camouflerede sig under et påstået demokrati.

Det er noget værre vås - det var mere ægte demokrati end samtlige vestlige landes latterlige afarter af samme.

Men samtlige "partier" der blev stillet op var totalt kontrollerede af SED, valghandlingen var ikke fri, der var ingen valgkamp, og alle der havde bare den mindste risiko for at være i opposition til styret blev nægtet opstilling.

=>Atter noget vås - du aner simpelthen ikke noget om de ting, men bygger alene på dine fordomme og den koldkrigspropaganda, som I anti-kommunister hele tiden får lov til at kolportere. Jeg har dokumenteret hvordan valgene foregik - jf. ovenstående - at I ikke bryder jer om det, er sådan set ikke min fejl - kom med beviser for at valghandlingerne var anderledes i DDR end Hans Keiding og Regnar Mandsbjerg har skrevet det, og jeg skal kikke på det - men lad være med dette nonsens, som I skriver og som alene bygger på fordomme og uvidenhed.

Til gengæld blev politiske modstandere forfulgt og folk der ville krydse "fredsmuren" blev skudt ned, og den heldige grænsebetjent der havde skudt sådan en forrædder fik både kontant betaling ved kasse 1 + ekstra orlov. 

=>det er jo atter udokumenterde påstande -I forlanger at jeg skal komme med kilder, medens I selv blot frit kan digte historier helt udokumenteret - hvor troværdigt synes I selv at det går?

Afsnittet er alt andet end objektivt, tværtimod ligner det noget der er taget ud af en DDR-skolebog. Så er det at jeg kommer til at tænke på Gorbatjovs bemærkning om sovjetisk historieundervisning: "Hvorfor skal vi blive ved med at eksaminere børn i løgn?" Valentin 20. sep 2007, 08:18 (CEST)

=> jeg forstår at sålænge det ikke er DIN og anti-kommunisternes synspunkter, så er det utroværdigt?

underkategorier ved "Kultur"

Hvorfor er der lavet to underkategorier ved "Kultur" der ikke bruges til noget? Er der nogen speciel grund til dette? Ellers synes jeg lige så godt de kan fjernes ;) --Anigif 4. nov 2007, 19:53 (CET)

Tjo, man kunne da godt fjerne dem, jeg lavede dem bare i det stille håb, at en person med lidt viden på området ville føle sig inspireret. --Rasmus81 21. nov 2007, 18:42 (CET)

STASI

Undskyld, men mangler der ikke i denne fine artikel en henvisning til STASI. jeg mener at der burde stå noget om STASI. (Skrev Storebjoern (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

I afsnittet Ulbricht forlader scenen, Honecker tager over er der en henvisning til STASI. Men man kunne måske udbygge en forklaring i afsnittet om politik, når dette uvides af nogen. --|EPO| 22. mar 2008, 21:24 (CET)

Sprogforbistring?

Citater fra artiklen:

I alle varegrupper herskede der fra tid til anden vareknaphed. Mest udtalt var det inden for biler...

..Idealet i DDR socialismen var, at kvinden stod til rådighed for arbejdsmarkedet hele sit arbejdsduelige liv..

Der er noget ( mildt sagt ) sprogforbistring også der:

I kommunistiske økonomier ( aftaleøkonomier ) - for så vidt i de fleste slags planøkonomier - Hvor det er så som så hvor meget arbejdsmarked der er; og hvor man som oftest "nøjes" med produkter, i stedet for varer; er evt. vareknaphed meget forventlig; og ikke nogen god indikator for hvor godt økonomien virker.192.66.115.23 11. jan 2013, 02:19 (CET)

Økonomi

Der forties noget om hvor meget bedre -end f.eks. økonomierne I USA- økonomierne i Sovjetunionen, DDR, Cuba virker. Bla.a. at i folkestyrede økonomier kan der fremstilles , og bliver meget sikkert fremstillet produkter af slagse, som næppe, eller kun vanskeligt, kan fremstilles på de arbejdspladser, fabrikker som kapitalister endnu forsøger at hævde tilhører dem.80.198.101.100 17. jan 2013, 11:55 (CET)

Det er næppe en bevidst udeladelse. Men hvis du kan dokumentere forholdene med uafhængige kilder, er du meget velkommen til selv at starte op på at beskrive forholdene. --|EPO| ^COM: 17. jan 2013, 12:31 (CET)

Varemærker

Jeg flytter lige denne ip-tilføjede passus hertil, til nogen har tid til at omskrive og kildebelægge den:
Under DDR's selvforsyningsprogram, blev flere fødevarer og øvrige brands kendte og pseudonymt med Østtyskland. Heriblandt kan nævnes: - Tempobohnen - Spreewald Agurker - Trabanten - Schlager Susstafel - Vita Cola - Mocca fix gold - Kirschperle - [[Fanta]] Efter genforeningen, er flere mærker udgået som følge af den øgede konkurrence fra vesten. Dog har flere varemærker formået at holde sig i live ved hjælp af dets nostalgiske historie og store samhørighed med de tidligere DDR borgere.

--Madglad (diskussion) 8. aug 2016, 08:14 (CEST)

Indbyggertallets udvikling i 1990

@Bornsommer: Oplysninger på Wikpedia skal kildeunderbygges. Derfor skal der være kilder på hvem, der har vurderet som beskrevet + kildehenvisninger. --Madglad (diskussion) 14. mar 2021, 00:55 (CET)