Diskussion:Dina Jewel

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Film, et forsøg på at koordinere oprettelsen af film- og filmrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Er der noget behov for at nævne Dina Jewel ved sit borgerlige navn og i øvrigt med oplysninger, der gør det muligt at identificere den virkelige person ? Personen bag ønsker tydeligt ikke at få sit virkelige navn frem, hvilket vi efter min opfattelse selvfølgelig skal respektere, med mindre den virkelige identitet er relevant. Som jeg ser det, er det inderligt ligegyldigt, hvad Dina Jewel i virkeligheden hedder, og jeg kan ikke finde ét sagligt argument for, at vi skal have oplysningen med. Det encyklopædisk relevante er optrædenderne i diverse film, hvor hun benyttede navnet Dina Jewel, og så må det jo være nok. Om hun hed Amalie eller Grethe gør ingen forskel.

Vi bør generelt have respekt for privatlivets fred, således som vi også har forsøgt at fastlægge i den officielle politik. Pugilist (diskussion) 11. jun 2013, 13:48 (CEST)

Vores kilde til filmografien nævner også hendes borgerlige navn, ligesom navnet fremgår af alle de andre Wikipedia-artikler (måske pånær den nepalesiske). Tilsvarende er oplysningen med i IMDB, og hun var i tv med begge navne for mindre end fire år siden. Alt dette tilsidesætter naturligvis ikke et evt. ønske om en grad af anonymitet, men det er måske lidt sent at gøre noget. --Palnatoke (diskussion) 11. jun 2013, 14:18 (CEST)
Jeg er for så vidt ikke uenig i, at katten er ude af sækken, og at en ihærdig internetbruger hurtigt vil kunne finde sammenhængen uanset, hvad vi gør, men det indebærer efter min opfattelse ikke, at vi bør ændre på princippet om at værne om privatlivts fred i en situation, hvor det rigtige navn er notorisk ligegyldigt. Pugilist (diskussion) 11. jun 2013, 14:28 (CEST)
Hvis vi kun skal nævne kunstnernavnet, er der rigtig mange andre artikler, som også skal rettes. Generelt mener jeg at det er en encyklopædisk relevant information at nævne vedkommendes borgerlige navn sammen med kunstnernavnet. --|EPO| COM: 11. jun 2013, 14:46 (CEST)
Det er jeg helt uenig i. Thomas Cruise Mapother IV har ikke valgt et kunstnernavn for at fremtræde anonymt på film, men har - formentlig - valgt et kunstnernavn for at optræde under noget mere mundret. Når en person vælger et kunstnernavn (eksempelvis EPO ;-) ) ud fra et ønske om at optræde uden angivelse af borgerligt navn i alle sammenhænge, bør vi respektere det. Og så er Thomas Cruise Mapother IV endvidere betydelig mere kendt end Dina Jewel. Pugilist (diskussion) 11. jun 2013, 15:58 (CEST)

Her fem år efter er der vel næppe blevet mere behov for at nævne hendes borgerlige navn. Hvad er den encyklopædiske begrundelse for at nævne hendes borgerlige navn ? Pugilist (diskussion) 15. aug 2018, 20:56 (CEST)

Ingen. Hvis det borgerligt navn ikke bidrager til notabilitet eller ikke er nødvendigt for at verificere kilder er der ingen grund til at nævne det. Må gerne slettes for min skyld. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 15. aug 2018, 21:10 (CEST)