Diskussion:Helstaten

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Tyskland, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Tysklandrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Artiklen om Danmark-Norge sætter begyndelsen af Heltaten til 1773. Der skal nok justeres noget her og/eller der. --Palnatoke 4. jul 2009, 19:54 (CEST)

Så er den kobling rettet, men er det rimeligt at sige at Helstaten opstod i 1814? Skete der formelt andet end at kongen mistede nogle norske undersåtter og fik nogle lauenburgske? --Palnatoke 5. jul 2009, 09:31 (CEST)

Der er to spørgsmål her:

1. Hvad er Helstaten? og
2. Hvilken betydning havde forandringen i 1814?

Svaret på det første spørgsmål er: en helstat (teknisk betegnelse) er en statsform, Helstaten betegner det danske rige i de 50 år 1814-1864. Riget i tiden indtil 1814 benævnes Danmark-Norge (den autoriserede kilde hertil er: Edvard Holm: Danmark-Norges Historie fra Den store nordiske Krigs Slutning til Rigernes Adskillelse. 1720-1814; 1891-1912). Norsk historieforskning betegner iøvrigt hele perioden 1660-1814 som helstaten (se norsk wiki herom). Svaret på det andet spørgsmål ligger i forståelsen af statens økonomi: i Danmark-Norge var de to kongerigers indbyrdes handel tilpasset hinanden, idet Norge leverede fisk, tømmer og sølv (blandt andet) til Danmark, Danmark derimod korn til Norge. Skibsfarten mellem de to riger var omfattende og gav anledning til opvækst af og trivsel for stribevis af små søfartssamfund i begge lande (jeg henviser til Jørgen P. Barfod: Danmark-Norges Handelsflåde 1650-1700; Handels- og Søfartsmuseet 1967, og til Anders Monrad Møller: Fra galeoth til galease; Esbjerg 1981, for uddybning). Ved statsgrænseændringerne 1814 blev forbindelsen til Norge mere eller mindre afbrudt, til gengæld tiltog forbindelsen med Hertugdømmerne kraftigt. Dette fik betydning blandt andet for industrien i Hertugdømmerne, der blomstrede og som eksporterede store mængder til Danmark (mens den danske industri var kuet og for alvor først udviklede sig efter 1864, jvf. Richard Willerslev: Studier i dansk industrihistorie 1850-1880; 1952). I politisk henseende kan nævnes, at Ridderskabet i Holsten var murbrydder for indførensen af de rådgivende stænderforsamlinger, ligesom tidens politiske ideer i Danmark var inspireret sydfra. I kulturel henseende nævner jeg C.F.Hansens berømte Altona-villaer som eksempel og sådan kunne man blive ved. Emnet "Helstaten 1814-1864" har fortjent langt mere omfattende omtale end det normalt gøres til genstand for (det ender næsten altid med alene at omhandle de dansk-tyske modsætninger) og dette er min bevæggrund til, at jeg "genoprettede" emnet på Wikipedia.--Rmir2 5. jul 2009, 10:04 (CEST)

Takker. Jeg noterer dog, at den tilsvarende artikel i Den Store Danske slet ikke nævner 1814. --Palnatoke 5. jul 2009, 10:23 (CEST)

Rigtigt. Oprigtigt talt er min vurdering af anførte værk temmelig negativ. Ideen, at udgive et trykt værk, var vel rigtig i sin tid, men de har gået alvorligt på kompromis med udførligheden af de enkelte artikler. Det siger meget, at vi er mange, der snarere griber til Salmonsens Leksikon end til nyere udgivelser.--Rmir2 5. jul 2009, 12:21 (CEST)

"Hertugdømmet Sønderjylland"?

Jeg har aldrig før hørt denne term anvendt, så hvorfor sættes ikke det mere gængse "hertugdømmet Slesvig" først?

Jeg er godt klar over at det åbner hele Sønderjylland/Slesvig-diskussionen op, men netop her virker brugen besynderlig. Var kongens titel ikke netop hertug af Slesvig? Mojowiha 24. jun 2011, 11:51 (CEST)

Det enkleste svar er, at indtil o. 1375 var "Hertugdømmet Sønderjylland" fremherskende, men under den voksende tyske indflydelse trængte "hertugdømmet Slesvig" frem - også på dansk. Sønderjylland stod i modsætning til Nørrejylland, der var en integreret del af kongeriget (og hele halvøen hedder under eet Jylland på dansk). Den rent praktiske begrundelse er, at Slesvig rettelig betegner staden, ikke landsdelen, men Slesvig stad var sæde for landsdelens myndigheder og det er nok derfor, at betegnelsen oprindelig vandt frem. Der er således både en historisk, en geografisk og en sproglig grund til at bruge betegnelsen. Der er efter min mening ingen rimelig grund til at fastholde den tyske sprogforbistring mere. Vi ville jo heller ikke bruge benævnelsen Kopenhagen. --Rmir2 24. jun 2011, 14:30 (CEST)

wrong term

The Danish term Helstaten is in reference of Holstein a wrong one, because the dukedom of Holstein never belong to Denmark. It was part of the Holy Roman Empire, even if the Danish king was simultaneously the duke of Holstein. It was just a personal union not a real union! (Skrev 91.1.237.185 (diskussion • bidrag) 12. aug 2018, 10:48. Husk at signere dine indlæg.)

...which is precisely what the article says: "Helstaten var reelt en personalunion (i samtiden ofte kaldet Monarchiet)". Regards, SorenRK (diskussion) 12. aug 2018, 14:17 (CEST)

Furthermore the article concerns the Danish monarchy after the dissolution of the Holy Roman Empire - which is also clearly stated. SorenRK (diskussion) 12. aug 2018, 14:20 (CEST)