Diskussion:Mag.art.
Så vidt jeg ved er magistergraden ikke længere i brug, derfor skal der næppe bruges 'nutid': tildeles. Vh --Bjoerna 11. jan 2006 kl. 14:47 (CET)
- Det er den nu. Ikke bare findes der mange mennesker, der besidder graden, men man kan sågar stadig tage den flere steder i landet, f.eks. ved forhistorisk arkæologi (AU) [1] og hebræisk (KU) [2]. --Pinnerup 11. jan 2006 kl. 15:21 (CET)
- Tak, jeg gi'r mig på stedet. Min misforstand skyldtes at denne specielle udd. er lukket ned forskellige steder. KU skriver, har jeg lige set: På nogle humanistiske uddannelser har du efter bacheloruddannelsen mulighed for at fortsætte på en 3-årig magisterkonferens i stedet for på den 2-årige kandidatuddannelse. Det gælder fx fag som kunsthistorie og nogle af sprogfagene. ... Selvfølgelig er der mange der har graden, men det er noget lidt andet. Spm: Burde det ikke antydes at mag.art. i dag kun findes i et mindre antal fag? Konf. kend(t)es vel heller ikke på medicin, jura, økonomi osv., for slet ikke at tale om handelshøjskolerne og DTU --Bjoerna 11. jan 2006 kl. 15:53 (CET)
- Jo, det er alt sammen gode ting at få med. Jeg kender heller ikke til, at konferens skulle have været i brug på medicin (der i forvejen er seksårigt). Men jeg overvejer lidt, om ikke vi gjorde os bedst ved at have al informationen under magisterkonferens og så bare lade mag.art. og mag.scient. omdirigere til dén side. --Pinnerup 11. jan 2006 kl. 16:25 (CET)
- Tak, jeg gi'r mig på stedet. Min misforstand skyldtes at denne specielle udd. er lukket ned forskellige steder. KU skriver, har jeg lige set: På nogle humanistiske uddannelser har du efter bacheloruddannelsen mulighed for at fortsætte på en 3-årig magisterkonferens i stedet for på den 2-årige kandidatuddannelse. Det gælder fx fag som kunsthistorie og nogle af sprogfagene. ... Selvfølgelig er der mange der har graden, men det er noget lidt andet. Spm: Burde det ikke antydes at mag.art. i dag kun findes i et mindre antal fag? Konf. kend(t)es vel heller ikke på medicin, jura, økonomi osv., for slet ikke at tale om handelshøjskolerne og DTU --Bjoerna 11. jan 2006 kl. 15:53 (CET)
- Jo, glimrende idé. Husk mag.scient.soc., by the way. I Norge og Sverige er der (har der været) nogle mag.-uddannelser. Måske kunne det svare sig at kaste et blik på de relevante Wiki'er. Det er ikke rigtig mit bord, jeg er for tiden mest "på" Balkan, Holberg og særlige dele af retshistorien, og dér er der mere end rigeligt at kaste sig ud i. Vh --Bjoerna 11. jan 2006 kl. 17:09 (CET)
- Har for god ordens skyld været henne at kigge på magisterkonferens der re-dirigerer til magister. Her er noget at gøre. Beskrivelsen af konferensen er ikke dækkende for perioden siden licentiatgraden og (senere) ph.d.-graden kom på banen. Derimod er der noget om snakken fsv angår Kierkegaards tid. Han var som bekendt magister, hvad der ofte - af litt.forskerne - er blevet opfattet som at han havde fået en slags doktorgrad. Så vidt jeg husker taler man også om at han skrev 'disputats' (hvad der ikke har betydet helt det samme som i dag). Da jeg studerede, engang i forrige årtusinde, blev én med konferens anset for at være en specialist, der undertiden kunne være på højere fagligt niveau end en typisk to-fagskandidat (4 år hovedfag, 2 år bifag efter det normerede), men nok ikke altid var det. Man kan sige at licentiatgraden og efterfølgeren, ph.d.graden, er på niveau mellem kandidat og doktor, det er ikke helt i øjet når man taler om magisterkonferens, selv om nogle gerne vil mene det. (Vi ser væk fra medicin som er noget helt særligt, men hvor der er en overgang på vej til det "normale"). Skulle man nu gå i gang med emnet, burde man skrive lidt om hvorfor UV-ministeren (det var Haarder I) fik ommøbleret, primært for at DK skulle tilnærme sig det angel-saksiske, sekundært for at få strammet op og for at få mere flow i systemet. Endelig bør jeg nævne at en 'magister' i dagens sprog betyder såvel én med konferens som én med hoved- + bi-/sidefag osv. Det burde man måske indlede med i artiklen 'magister'. Jf. 'magisterforeningen'. Vh --Bjoerna 11. jan 2006 kl. 17:27 (CET)
Nogle af de nævnte problemer med artiklen magister har været luftet et pænt stykke tid på Diskussion:Magister, uden at jeg selv har fået gjort noget ved det. Som nævnt dér er det fx også blevet et problem, at jeg i artiklen disputats har nævnt en person, der skriver en disputats og erhverver sig magistergraden, hvilket virker i modstrid til artiklens indledning, hvor der står, at man erhverver sig en doktorgrad ved en disputats. Problemstillingen er udtrykt noget bedre i artiklen disputation, men ikke perfekt.
Det viser sig, at ODS (der nu er let tilgængelig online) på dette punkt (i opslaget magistergrad) er relativt oplysende. Oplysningerne dér bør så absolut med i vores artikel. Som nævnt har Salmonsens nok også noget, men jeg har hidtil ikke fået set efter (og onlineudgaven dækker ikke, som nævnt i diskussionen ved magister).
Der er forøvrigt ikke helt korrekt, at artiklen om magister er dækkende for Kierkegaards tid. Den beskriver nemlig først forholdene efter 1848 og Kierkegaard blev magister i 1841, altså syv år før den grad, som artiklen beskriver.
Det er også nogle uklarheder ifm. licentiatgraden. Den eksisterede sådan set fra universitetets barndom som en grad inden for teologi, medicin og jura, men blev her afskaffet i henholdsvis 1917, 1872 og 1854, jf. ODS. Denne information og hvornår den blev genindført er information, der savnes i en artikel om licentiat, der foreløbig redirecter til ph.d., hvor den "moderne" licentiatgrad kort beskrives som stort set det samme som ph.d., hvilket vel ikke er forkert, men lidet tilfredsstillende som forklaring. --Heelgrasper 12. jan 2006 kl. 03:52 (CET)