Diskussion:Velfærdsstaten i Danmark/huskeliste

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Selv om der er gjort et stort arbejde indtil nu, er der alvorlige mangler og svagheder:

  1. Det er uklart hvori forskellen mellem velfærdsstat og ikke-velfærdsstat egentlig består.
  2. Sproget er for upræcist. Udtryk som "de senere år" er uklart. Hvilken tidshorisont taler vi om? 5 år, 10 år eller mere? *flere henv. til andre velfærdsartikler samt mere præcise tidsangivelser er indskrevet/ramloser
  3. Der er store mangler om velfærdstatens teoretiske forudsætninger. Eksempelvis mangler jeg helt John Kenneth Galbraiths argumentation i "Det rige samfund" og ligeledes mangler omtale af Jens Otto Krags vision "Fremtidens Danmark". Galbr. tilføjet, artiklen Velfærdsteori tilføjet indledning./ramloser
  4. Der er næsten intet gjort for at forklare baggrunden for velfærdsstatens indførelse, især mangler en beskrivelse af det danske samfund forud for denne./Jweg synes ikke, at du har ret her, fx. er sygekassernes indførelse og septemberforliget samt "kommunevelfærden" beskrevet med mange henvisninger/ramloser
  5. Ligeledes mangler omstændighederne omkring velfærdsstatens gennembrud omkring 1960, ikke mindst Viggo Kampmanns argumentation. Hen kan i denne forbindelse henvise til Danmarks historie (1945-1990) afsnittet "Den offentlige sektor udbygges", hvor omstændighederne er omtalte./Er tilføjet, ligesom en henv. til "Fremtidens Danmark"/ramloser
  6. Endelig synes jeg, at artiklen for ofte går for let hen over nuancerne, således er der intet gjort for at nuancere de politiske partiers forskellige holdninger til forskellige sider af velfærdsstatspolitikken. Hvor er Poul Schlüters indførelse af brugerbetaling og den kritik, det den gang medførte (samt omtale af berettigelsen af denne kritik)./Det er her, uenigheder mellem brugerne vanskeliggør en større dybde. Fx. kunne man arbejde med en historisk/politisk vinkling, idet flere partier klart ændrer opfattelse af det universelle princip bag den danske velfærdsstat. Men da der er brugere, som ikke kan eller vil erkende dette, ender den slags redigeringer blot med endeløse diskussioner og skabelontilføjelser. Men naturligvis har jeg fulds sympati for det principielle i din argumentation. På dette punkt deler denne artikel "skæbne" med fx. demokrati, hvor præcisionen og nuancerne også kunne være klarere, men mange forfattere har været "inde over", og det er jo faktisk dette projekts styrke- men samtidig også svaghed!--(Ramloser (diskussion) 13. jan 2014, 15:23 (CET))

Mere kunne nævnes, men ovenstående er en start. Rmir2 (diskussion) 22. dec 2013, 15:37 (CET)