Dzogchen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Dzogchen (tibetansk: རྫོགས་ཆེན་ (tib wylie: rdzogs pa chen po; kort: rdzogs chen) (Skt.: Atiyoga) er i henhold til flere tibetanske traditioner den ultimative essens i Buddhas lære – der, hvor buddha-tilstanden er realiseret. Denne opfattelse deles af både de traditionelle tibetanske buddhistiske skoler og af bön traditionerne/skolerne og afspejles i de tilhørende spirituelle udviklingsmetoder. Dzogchen kan oversættes som "den store, naturlige fuldkommenhed".

Inden for tibetansk buddhisme blev Dzogchen først beskrevet i nyingma-skolen, den ældste af de fire store buddhistiske skoler i Tibet. I Nyingmatraditionen er der en lang række af kilde- eller rod-tantraer, som beskriver dzogchen-læren. Læren bliver vedvarende genfortalt på en tidssvarende måde i en levende tradition af linieholdere – dvs. i en ubrudt linje af bevidsthedssammensmeltninger, der strækker sig tilbage til Garab Dorje. Dzogchen er den ultimative lære og kulminationen i vajrayana-buddhismen. Nyingma-traditionen opdeler hele den buddhistiske lære i ni skoler, også benævnt yanaer, hvor Dzogchen/Atiyogaen er den niende yana. Nyingma har en fuldkommen beskrivelse af dzogchen-læren.


Symbol for Dzogchen

Historie[redigér | redigér wikikode]

Bön[redigér | redigér wikikode]

Ifølge overleveringer fra bön-religionen blev dzogchen-læren udbredt af bön-mesteren Shenrab Miwoche [1] (1856 f.Kr.) i Himalaya-området. Den trettende linieholder efter Shenrab Miwoche, en vis Zhang Zhung Garab, er muligvis identisk med den fornævnte buddhistiske mester Garab Dorje.

Nyingma[redigér | redigér wikikode]

Nyingma, den ældste af de fire store traditionelle buddhistiske skoler i Tibet, angiver, at buddhismen og dzogchen vandt indpas i Tibet i 800-tallet og blev da først "propaganderet" af kong Trhisong Detsen og den buddhistiske mester Padmasambhava. Garab Dorje (dga' rab rdo rje) (født 716 f.Kr.)[2], en buddhistisk mester fra det nu hedengangne land Oddiyana Swat (Pakistan), var den første lærer i menneskeskikkelse (Skt. vidjadhara) i dzogchen-traditionen.

Sarma[redigér | redigér wikikode]

De såkaldte nye oversættelsesskoler i Tibet, Sarma-skolerne (Kagyu, Sakya, Kadam/Geluk), har en lære, mahamudra, der af mange lamaer ses som en parallel til dzogchen. Dog er tögal-delen ikke beskrevet i mahamudraen.[3].

Nutid[redigér | redigér wikikode]

En spirende interesse for østlige religioner begyndte i løbet af 1800-tallet at brede sig blandt vestlige tænkere såsom Schopenhauer, Nietzsche m.fl. – og senere blandt filosoffer som Heidegger, Jean-Paul Sartre m.fl. Også teosofien og Rudolf Steiner med antroposofien hentede inspiration i østlig religion og tænkning.

Dzogchen-udviklingen i vest tog sin spæde begyndelse med udgivelsen af ”Den Tibetanske Dødebog” i 1927, efterfulgt af ”The Tibetan Book of The Great Liberation”, begge af W. Y. Evans Wentz, i øvrigt med forord af Carl Gustav Jung – og i C. G. Jungs banebrydende arbejde, fx i psykologien om mandalaer[4] og alkymi[5].

Som eksempel refererer Tulku Urgyen Rinpoche i sine bøger til profetien om Dzogchens udbredelse i "vesten", hvilket den kinesiske besættelse af Tibet i 1950’erne synes at bekræfte. Mange store dzogchen-mestre forlod Tibet, og udbredte læren i bl.a. vesten, såsom Dudjom Rinpoche, Dilgo Khyentse, Tulku Urgyen Rinpoche, Tulku Chögyam Trungpa, Nyoshul Khenpo, Chagdud Tulku Rinpoche, Sogyal Rinpoche m.fl. De sidste 30 år har dzogchen-læren bredt sig på alle kontinenter.

Den nuværende 14. Dalai Lama Tenzin Gyatso underviser også i Dzogchen.


Vestlige paralleller[redigér | redigér wikikode]

Ovennævnte thukje-aspekter giver uvægerligt associationer til I. Kants begreber om ideel tid og rum (tidløs uendelig vidde)[6].

Goethes Faust beskriver rejser, der kan give associationer til trekchø [7].


Geografien i Komedien

I Dantes Den Guddommelige Komedie, hvor rejsen neden ud gennem bunden af helvede og efterfølgende opstigning kunne være et billede på trekchö.

C. G. Jung omtaler i hovedværket Mysterium Coniunctionis tilstanden, hvor alle "selver" grunder i én altomfattende verden som "unus mundus" – hvilket kan opfattes som enhedsbevidstheden.







Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Af Jes Bertelsen (Dansk)[redigér | redigér wikikode]

(Dansk)[redigér | redigér wikikode]

(Engelsk)[redigér | redigér wikikode]

  • Dudjom Lingpa: Buddhahood Without Meditation, A Visionary Account known as Refining one's Perception. Padma Publishing, 1994, revised edition, second printing ISBN 1-881847-33-0
  • Dudjom Rinpoche: Wisdom Nectar: Tsadra Foundation), 2005, Snow Lion Publications, ISBN 155939224X
  • Kunsang, Erik Pema; Wellsprings of the Great Perfection: The Lives and Insights of the Early Masters (2006) ISBN 962-7341-57-6
  • Longchen Rabjam (author), Richard Barron (trans): The Precious Treasury of the Basic Space of Phenomena (Chöying Dzöd). Padma Publishing
  • Longchen Rabjam (author), Richard Barron (trans): A Treasure Trove of Scriptural Transmission: A Commentary on the Precious Treasury of the Basic Space of Phenomena. Padma Publishing (2001) ISBN 1-881847-30-6
  • Longchen Rabjam (author), Richard Barron (trans): Precious Treasury of the Way of Abiding. Padma Publishing (1998) ISBN 1-881847-09-8
  • Longchenpa (author), *Dowman, Keith (co-author), Old Man Basking In the Sun: Longchenpa's Treasury of Natural Perfection, (2006) Vajra Publications,(revideret udgave, Natural Perfection,Lonchenpa’s Radical Dzogchen (2010)).
  • Drime Özer (author) (Longchen Rabjam) , Richard Barron (trans): The Precious Treasury of Philosophical Systems (Drupta Dzöd): Padma Publishing (2008) ISBN 1-881847-44-6
  • Longchen Rabjam (author), Richard Barron (trans): The Precious Treasury of Pith Instructions (Man-ngak Dzöd): Padma Publishing (2007). ISBN 1-881847-42-X
  • Longchen Rabjam, The Practice of Dzogchen, translated by Tulku Thondup, Snow Lion, 2002
  • Longchen Rabjampa (1978), The Four-Themed Precious Garland: An Introduction to Dzogchen, with commentaries by Dudjom Rinpoche and Beru Khyentse Rinpoche; translated by Alexander Berzin, LTWA
  • Dalai Lama XIV (2000). Dzogchen: Heart Essence of the Great Perfection, by Geshe Thupten Jinpa and translated by Richard Barron, Snow Lion Publications. ISBN 1559392193
  • Dalai Lama XIV: Mind in Comfort and Ease: The Vision of Enlightenment in the Great Perfection, Patrick Gaffney, Matthieu Ricard ISBN 0861714938
  • Tulku Urgyen Rinpoche, As It Is, vol. I and II. Essential teachings from the Dzogchen perspective. ISBN 962-7341-35-5 and ISBN 962-7341-39-8
  • Tulku Urgyen Rinpoche. Vajra Speech. Translated by Erik Pema Kunsang. Boudhanath: Rangjung Yeshe Publications, 2001. ISBN 962-7341-44-4
  • Longchen Rabjam, (Longchenpa) (2000). You Are the Eyes of the World. (trans of kun byed rgyal po) by Kennard Lipman & Merrill Peterson and with an introduction by Namkhai Norbu). Snow Lion Publications; Revised Edition. ISBN 1559391405; ISBN 978-1559391405
  • Guenther, H.V., Kindly Bent to Ease Us, vols. 1-3, Dharma Publishing, 1975-76
  • Guenther, H.V., Meditation Differently: Phenomenological-Psychological Aspects of Tibetan Buddhist, Motilal Barnasidass, 1992
  • Norbu, Chögyal Namkhai (2008). Longchenpa's Advice from the Heart. ISBN 8878341029
  • Norbu, Chögyal Namkhai (1992). Dream Yoga and the Practice Of Natural Light editor Michael Katz. Ithaca, NY: Snow Lion Publications. ISBN 1-55939-007-7
  • Reynolds, John Myrdhin (1996). The Golden Letters: The Tibetan Teachings of Garab Dorje, First Dzogchen Master. Snow Lion Publications. ISBN 1-55939-050-6
  • Padmasambhava, Natural Liberation, commentary by Gyatrul Rinpoche. Wisdom Publications (1998),ISBN 9780861711314
  • Shabkar Tsogdruk Rangdrol (author), Matthieu Ricard (trans): The Life of Shabkar; The autobiography of a Tibetan Yogin. Snow Lion Publications. ISBN 1-55939-154-5
  • Scheidegger, Daniel (2007). "Different Sets of Light-Channels in the Instruction Series of Rdzogs chen" in Revue d’Etudes Tibétaines. Source: www.scribd.com: Light Channels in Dzogchen


Noter – Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. jf. side 166 Capriles, Elías (2003). Buddhism and Dzogchen: The Doctrine of the Buddha and the Supreme Vehicle of Tibetan Buddhism. Part One Buddhism: A Dzogchen Outlook. accessed: Saturday, August 23, 2008)
  2. Jf. s. 949 i The Nyingma School of Tibetan Buddhism, Dudjom Rinpoche (1991), Second edition (2002). , Wisdom Publication. ISBN 0-86171-199-8.
  3. Jf. The Union of Mahamudra and Dzogchen by Venerable Khenchen Thrangu Rinpoche, A Commentary On The Direct Instructions of The Great Compassionate One by Karma Chagmey Rinpoche.
  4. Jf. The Collected Works of C. G. Jung; vol. 9, s. 355 og vol. 12, s. 95
  5. jf. især Mysterium Coniunctionis, The Collected Works of C. G. Jung; vol. 14.
  6. Jf. siderne 71 – 82 i Kritik af den rene fornuft af Immanuel Kant, (2008), ISBN 87-91220-07-6
  7. Jf. s. 349, 568-569 i Faust, (1902), Gyldendalske BoghandelsForlag

Eksterne link[redigér | redigér wikikode]