Jean-Paul Sartre
| Vestlig filosofi 20. århundrede |
|
|---|---|
 |
|
| Navn: | Jean-Paul Sartre |
| Født: | 21. juni 1905 |
| Død: | 15. april 1980 |
| Skole/tradition: | Kontinental filosofi, ikke-religiøs eksistentialisme |
| Fagområde: | epistemologi, etik, fænomenologi, ontologi, politik |
| Betydningsfulde ideer: | "eksistensen går forud for essensen" |
| Påvirket af: | Heidegger, Husserl, Kierkegaard, Nietzsche, Marx |
| Har påvirket: | Camus, de Beauvoir Merleau-Ponty |
Jean-Paul Charles Aymard Sartre (21. juni 1905 – 15. april 1980) var en fransk eksistentialist, eksistentiel fænomenolog og forfatter.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Liv og forfatterskab
Sartre er sandsynligvis den bedst kendte eksponent for eksistentialismen, men også grundlægger af den eksistentielle fænomenologi sammen med Merleau-Ponty og Heidegger. Han var både filosof og succesfuld forfatter af romaner og skuespil. De eksistentielle temaer blev ofte udforsket i hans fiktionsværker og i værker af Simone de Beauvoir, hans livslange ledsager.
Han skrev blandt andet Terningerne er kastet, Kvalme (La nausée), Muren, Eksistentialisme er humanisme og romanserien Frihedens veje bestående af Ensom blandt mennesker, Galgenfrist, Med døden i hjertet og Historien om Brunet. Af hans fiktionsværker gav La nausée (1938) sikkert det bedste indblik i hans filosofiske tænkning. Én af Sartres hovedidéer var, at mennesket er dømt til at være fri. "Dømt fordi han ikke har skabt sig selv – men er ikke desto mindre fri. Fordi han nu engang er hvirvlet ind i verden, er han ansvarlig for alt, hvad han gør". "Mennesket er den eneste forfatter til sin egen opførsel". "Mennesket har ikke en given menneskelig natur, men må skabe sin egen. Mennesket er ikke andet, end hvad han skaber sig selv til".
I sine senere værker forsøgte Sartre at kombinere individualismen med en slags marxisme. Sartre forklarede i sin selvbiografi, at hans forfatterskab i høj grad var et resultat af den afvisning, han var ude for som barn. Indtil 1945 underviste han på forskellige skoler. Herefter brugte han sit liv på at skrive og han redigerede i mange år Les Temps Modernes. Han sad 1 år i fængsel under 2. verdenskrig, og han var et symbol for de franske intellektuelles modstand mod nazismen.
Sartre fik nobelprisen i litteratur i 1964, men afslog den.
Han blev begravet i Cimetière de Montparnasse i Paris, Frankrig.
[redigér] Litteratur
- Anne Cohen Solal (Frederik Tygstrup overs.), Sartre 1905-1980, 2 bind, Spektrum, 1990. ISBN 87-7763-001-7.
[redigér] Litteratur om Sartre
- Jacob Dahl Rendtorff "Sartres eksistentielle fænomenologi" i "Den menneskelige eksistens. Introduktion til den eksistentielle fænomenologi" (Keller, 2012)
- Egebak, N. (1967). Indskrifter. Essays om fænomenologi og æstetik (Se kapitlerne om Sartre pp. 39-91) Arena.
- Egebak. N. (1980). Der findes flere slags utopier. After Hand, Ringkøbing.
[redigér] Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Jean-Paul Sartre
- Livsverden.dk: Om Jean-Paul Sartre. Introduktion, litteraturoversigt, download gratis fagartikler samt tekster forfattet af Sartre
- Biografi på Nobelprize.org (Engelsk)
- Jean-Paul Sartre på Leksikon.org
- Jean-Paul Sartre på Answers.com (Engelsk)
