ERM II

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Exchange Rate Mechanism II (ERM II) er en valutakursmekanisme, hvor der bl.a. er fastlagt udsvingsbånd for deltagende valutaer i forhold til euroens valutakurs.

Blandt de EU-lande, der ikke er fuldbyrdige medlemmer af ØMU'en, har nogle en flydende valuta (typisk, fordi de fører pengepolitik efter en selvstændig inflationsmålsætning), mens andre har fastkurspolitik over for euroen. De sidstnævnte vil normalt være medlemmer af ERM II, som fastlægger grundlaget for fastkursforholdet og dermed også kriterierne for, at ECB (Den Europæiske Centralbank) i givet fald vil gribe ind i tilfælde af et spekulativt angreb.

ERM II blev vedtaget af Det Europæiske Råd i juni 1997.

I juli 2000 var Danmark (udsvingsbånd på 2,25 procent) og Grækenland (udsvingsbånd på 15 procent) medlemmer af ERM II.

I juli 2006 var Danmark, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Malta, Slovenien og Slovakiet medlemmer af ERM II ifølge ECBs hjemmeside.

I juni 2008 deltog Danmark (udsvingsbånd på 2,25 procent), Estland, Litauen (udsvingsbånd på 15 procent), Letland (udsvingsbånd på 15 procent) og Slovakiet i ERM II. Polen, Ungarn, Tjekkiet, Rumænien og Bulgarien ventes at søge om optagelse på et senere tidspunkt. Sverige og Storbritannien deltager ikke i ERM II.[1]

I juni 2013 havde ERM II tre deltagere (foruden ECB), nemlig Danmark, Letland og Litauen.[2] Efter Letlands indførelse af euroen 1. januar 2014 er Danmark og Litauen nu de to eneste medlemmer af ERM II uden for eurozonen.

Tidligere valutasamarbejde[redigér | redigér wikikode]