Edvard 3. af England
| Edvard 3. af England | |
|---|---|
 | |
| Konge af England | |
| Regerede | 25. januar 1327–21. juni 1377 |
| Regent | Edvard 3. |
| Ægtefælle | Philippa af Hainault |
| Børn |
Edvard, den sorte prins (1330–1376) |
| Far | Edvard 2. af England |
| Mor | Isabella af Frankrig |
| Født |
13. november 1312 Windsor Castle |
| Død |
21. juni 1377 |
Edvard 3. (engelsk: Edward III) (13. november 1312 – 21. juni 1377) var konge af England fra 25. januar 1327, hvor hans far Edvard 2. blev afsat, til sin død i 1377. Han var en af de mest fremgangsrige engelske konger i middelalderen og regerede i hele halvtreds år. Blandt hans første efterkommere var det kun Henrik 3. som regerede lige så længe, og derefter skulle det tage mere end 400 år før en monark sad lige så længe på tronen.
Edvards tid blev præget af engelsk ekspansion gennem krige i Skotland og Frankrig. Hans mange efterkommere blev senere centrale i to langvarige konflikter, Hundredårskrigen og Rosekrigene.
Under Edvards lange regeringstid begyndte den nationale selvfølelse hos englænderne for alvor at vokse frem, og det var i denne tid fransk, efter 300 års herredømme som kultursprog i England, måtte vige for engelsk.
Tidlige liv
Edvard var søn af Edvard 2. af England og Isabella af Frankrig, datter af kong Filip den Smukke. Han blev født på Windsor Castle i 1312. I 1320 fik han titlen jarl af Chester, og i 1325 overlod faren titlen hertug af Aquitanien til ham. Han blev så sendt til Frankrig for at møde sin onkel, kong Karl 4. af Frankrig.
Da han kom hjem i 1327 tvang den viljestærke dronning og hendes elsker Roger Mortimer den upopulære konge til at abdicere, og satte den fjorten år gamle Edvard på tronen. Edvard 2. blev myrdet et stykke tid senere, og Isabella og Roger Mortimer kunne dermed styre riget som regenter uden at bekymre sig for indblanding fra ham.
Eksterne links
| Foregående: | Konge af England 1327-1377 |
Efterfølgende: |
| Edvard 1. | Richard 2. |