Elith Pio

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Viggo Elith William Pio (3. juli 1887 i København10. februar 1983 i Bistrup) var en dansk skuespiller.

Han var søn af skuespiller og instruktør William Pio (1850-1909) og skuespiller Anna Henriette Winsløw (1859-1913). Carl Winsløw var hans oldefar.

Elith Pio teaterdebuterede i 1907 i Peter Fjelstrups teaterselskab. Han var tilknyttet forskellige teatre indtil 1931, hvor han blev ansat ved Det kongelige Teater. Her forblev han, indtil han trak sig tilbage fra scenen i 1974. Af hans roller kan nævnes Aristophanes i Heibergs En Sjæl efter Døden, Dr. Relling og Gamle Ekdal i Ibsens Vildanden og kammerherren i sammes De unges forbund, Hugo i Indenfor murene og Mefistofeles i Faust.

Han filmdebuterede i 1908Nordisk Film, var engageret flere sæsoner hos Søren NielsenFilmfabrikken Skandinavien og blev også brugt af Benjamin Christensen og Carl Th. Dreyer i den lange række af stumfilm (omkring fyrre), som han medvirkede i, inden han i 1931 dukkede op i sin første tonefilm som Fridolin i Hotel Paradis. Herefter medvirkede han i mere end tredive tonefilm, hvoraf den sidste i 1969Manden der tænkte ting med John Price – var med i konkurrencen ved Cannes Filmfestival.

Han blev berømt for sine utallige roller ved Radioteatret. Hans meget karakteristiske stemme var et uvurderligt aktiv.

Han spillede som statsadvokat overfor bl.a. Poul Reichhardt og Bodil Kjer i Soldaten og Jenny fra 1947 (filmversion af Soyas Brudstykker af et Mønster). Hans rolle som konsulen i TV-serien Livsens ondskab fra 1972, skal heller ikke glemmes.

Elith Pio blev 23. oktober 1912 gift med Soffy Marie Eleonore Christensen (1892 – 1982). Parret fik i 1917 en søn, tegneren Palle Pio.

Pio blev Ridder af Dannebrog 1939, Dannebrogsmand 1949 og modtog Ingenio et arti 1971.

Han er begravet på Assistens og Søholm Kirkegård i Birkerød.

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

(uddrag)