En passant

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En passant (fra fransk: "idet der passeres") er et træk i brætspillet skak. En passant er et særligt slag, som kun kan foretages umiddelbart efter, at en spiller flytter en bonde to felter frem fra dens begyndelsesposition. Hvis en af modstanderens bønder kunne have slået den, dersom den i stedet kun var flyttet et felt frem, må modstanderens bonde slå den fremrykkende bonde, som om den kun var flyttet det ene felt frem, altså "idet den passerer" det første felt efter sit startfelt.

Stillingen efter en passant-slaget bliver dermed identisk med den, der ville være opstået, hvis bonden var rykket et felt frem og var blevet slået på sædvanlig måde af en af modstanderens bønder. Modstanderen skal foretage dette slag i det første træk efter, at bonden er flyttet to felter frem. I modsat fald mistes retten til at udføre det. [note 1]

En passant-slaget er det eneste træk i skak, hvor en brik slår en anden uden selv at komme til at stå på det felt, hvor den slagne brik befandt sig.[1] Hvis et slag en passant er det eneste mulige, lovlige træk i en stilling, er det obligatorisk at foretage det. Slag en passant er et almindeligt tema i skakopgaver.

Reglen om at slå en passant kom til i det 15. århundrede i forbindelse med indførelsen af, at bønder i deres første træk kunne rykke to felter frem. Begrundelsen er, at en bonde ikke skal kunne bruge sit dobbeltskridt til at passere en modstanders bonde uden at løbe risiko for at blive slået.

En passant

Reglen[redigér | redigér wikikode]

Hvis en bonde fra sit udgangsfelt flyttes to felter frem, og en modstanders bonde står på sin femte række på en tilgrænsende linje, kan modstanderbonden slå den, som om den kun var flyttet et felt frem. Betingelserne er:

  • Bonden, som skal foretage et slag en passant, må befinde sig på sin femte række
  • en modstanderbonde på en tilgrænsende linje må være flyttet to felter frem fra sin udgangsstilling og i et enkelt træk
  • bonden kan slås, som om den kun var flyttet et felt frem
  • slaget kan kun ske ved den første mulighed for at foretage det.
Eksempel på en passant
Sort i trækket
a b c d e f g h
8 a8 b8 c8 d8 e8 f8 g8 h8 8
7 a7 b7 c7 d7 e7 f7 g7 h7 7
6 a6 b6 c6 d6 e6 f6 g6 h6 6
5 a5 b5 c5 d5 e5 f5 g5 h5 5
4 a4 b4 c4 d4 e4 f4 g4 h4 4
3 a3 b3 c3 d3 e3 f3 g3 h3 3
2 a2 b2 c2 d2 e2 f2 g2 h2 2
1 a1 b1 c1 d1 e1 f1 g1 h1 1
a b c d e f g h
Den sorte bonde står på sit udgangsfelt.
Hvis den flyttes til f6 (markeret med ×),
kan den hvide bonde slå den.
Hvid i trækket
a b c d e f g h
8 a8 b8 c8 d8 e8 f8 g8 h8 8
7 a7 b7 c7 d7 e7 f7 g7 h7 7
6 a6 b6 c6 d6 e6 f6 g6 h6 6
5 a5 b5 c5 d5 e5 f5 g5 h5 5
4 a4 b4 c4 d4 e4 f4 g4 h4 4
3 a3 b3 c3 d3 e3 f3 g3 h3 3
2 a2 b2 c2 d2 e2 f2 g2 h2 2
1 a1 b1 c1 d1 e1 f1 g1 h1 1
a b c d e f g h
Sort flyttede sin bonde to felter frem
fra f7 til f5 og "passerede" derved f6.

Sort i trækket
a b c d e f g h
8 a8 b8 c8 d8 e8 f8 g8 h8 8
7 a7 b7 c7 d7 e7 f7 g7 h7 7
6 a6 b6 c6 d6 e6 f6 g6 h6 6
5 a5 b5 c5 d5 e5 f5 g5 h5 5
4 a4 b4 c4 d4 e4 f4 g4 h4 4
3 a3 b3 c3 d3 e3 f3 g3 h3 3
2 a2 b2 c2 d2 e2 f2 g2 h2 2
1 a1 b1 c1 d1 e1 f1 g1 h1 1
a b c d e f g h
I næste træk slår hvid en passant og
erobrer bonden, som om den var flyttet til
f6.

Historisk sammenhæng[redigér | redigér wikikode]

Indførelse af slaget en passant er en af de sidste større ændringer i reglerne for europæisk skak og fandt sted mellem 1200 og 1600, samtidig med indførelsen af reglen om, at en bonde må tage et dobbeltskridt i sit første træk. Andre regelændringer fra samme tid var indførelsen af rokade og udvidelsen af dronningens og løbernes rækkevidde.[2] Den spanske stormester Ruy López de Segura anfører reglen i sin bog fra 1561: Libro de la invencion liberal y arte del juego del axedrez[3]. De fleste steder blev reglen om slag en passant antaget samtidig med indførelsen af bondens dobbeltskridt, men den blev ikke universelt accepteret, før de italienske regler blev ændret i 1880 [4].

Motivationen for en passant var, at det nyligt indførte dobbeltskridt ved første træk med en bonde ikke skulle gøre det muligt for den at undgå at blive slået af en fjendtlig bonde. Asiatiske skakvarianter indeholder ikke dette træk, fordi de var adskilt fra europæisk skak forud for dets indførelse.

Notation[redigér | redigér wikikode]

I både algebraisk og beskrivende notation anføres en passant ofte som "e.p." eller lignende, men en sådan tilføjelse er ikke et krav. I algebraisk notation skrives trækket, som om bonden kun var rykket et skridt frem, f.eks. bxa3 (eller bxa3 e.p.) i dette eksempel.[3]

Remis ved trækgentagelse og pat[redigér | redigér wikikode]

Muligheden for at slå en passant har betydning for at kunne kræve remis ved trækgentagelse, dvs. når samme stilling opstår for tredje gang med samme spiller i trækket. Selv om brikkerne igen står på de samme felter, og det er samme spillers tur til at trække, er stillingen forskellig, hvis det var muligt at slå en passant i den første stilling, fordi det ikke længere er tilladt anden gang brikkerne indtager samme stilling.[5]

I sin bog om skakorganisationer og regler skrev den internationale skakdommer Kenneth Harkness, at der ofte spørges, om et slag en passant skal udføres, hvis det er eneste mulighed for at undvige pat.[6] Spørgsmålet blev debatteret i det 19. århundrede, idet nogle anførte, at det var en "ret" at kunne slå en passant, og at man ikke kunne tvinges til at udøve denne ret. Howard Staunton skrev derimod i sin bog fra 1860: Chess Praxis, at slag en passant er et krav i denne situation.

Skakreglerne blev ændret for at gøre dette klart,[7] så det nu er fastslået, at spilleren skal udføre dette træk eller (eller opgive spillet). Det samme gælder, hvis et slag en passant er det eneste træk, som kan gøres for at undvige en skak.[6]

Eksempler[redigér | redigér wikikode]

I åbningen[redigér | redigér wikikode]

Sort i trækket
a b c d e f g h
8 a8 b8 c8 d8 e8 f8 g8 h8 8
7 a7 b7 c7 d7 e7 f7 g7 h7 7
6 a6 b6 c6 d6 e6 f6 g6 h6 6
5 a5 b5 c5 d5 e5 f5 g5 h5 5
4 a4 b4 c4 d4 e4 f4 g4 h4 4
3 a3 b3 c3 d3 e3 f3 g3 h3 3
2 a2 b2 c2 d2 e2 f2 g2 h2 2
1 a1 b1 c1 d1 e1 f1 g1 h1 1
a b c d e f g h
Petrovs forsvar. Efter 5... d7-d5 kan
den hvide bonde på e5 slå
en passant.

Der er eksempler på, at en passant forekommer i skakåbninger. I ovenstående variant af Petrovs forsvar kan hvid slå bonden på d5 en passant i sit sjette træk.

  • 1. e4 e5
  • 2. Sf3 Sf6
  • 3. d4 exd4
  • 4. e5 Se4
  • 5. Dxd4 d5 (diagram)
  • 6. exd6.[4]

Et andet eksempel forekommer i fransk åbning efter 1.e4 e6 2.e5, hvilket træk engang blev anbefalet af Wilhelm Steinitz.[8] Svarer sort nu med 2...d5, kan hvid slå bonden en passant med 3.exd6. Ligeledes kan hvid besvare 2...f5 med 3.exf6.

Specielt eksempel[redigér | redigér wikikode]

Gundersen vs. Faul, 1928
a b c d e f g h
8 a8 b8 c8 d8 e8 f8 g8 h8 8
7 a7 b7 c7 d7 e7 f7 g7 h7 7
6 a6 b6 c6 d6 e6 f6 g6 h6 6
5 a5 b5 c5 d5 e5 f5 g5 h5 5
4 a4 b4 c4 d4 e4 f4 g4 h4 4
3 a3 b3 c3 d3 e3 f3 g3 h3 3
2 a2 b2 c2 d2 e2 f2 g2 h2 2
1 a1 b1 c1 d1 e1 f1 g1 h1 1
a b c d e f g h
Stillingen efter 12... f7-f5.

Gundersen vs. Faul, 1928
a b c d e f g h
8 a8 b8 c8 d8 e8 f8 g8 h8 8
7 a7 b7 c7 d7 e7 f7 g7 h7 7
6 a6 b6 c6 d6 e6 f6 g6 h6 6
5 a5 b5 c5 d5 e5 f5 g5 h5 5
4 a4 b4 c4 d4 e4 f4 g4 h4 4
3 a3 b3 c3 d3 e3 f3 g3 h3 3
2 a2 b2 c2 d2 e2 f2 g2 h2 2
1 a1 b1 c1 d1 e1 f1 g1 h1 1
a b c d e f g h
Efter 14... g7-g5. Hvid vinder ved at slå
bonden en passant med mat.


Sort har lige flyttet sin bonde fra f7 til f5 i ovenstående parti mellem Gunnar Gundersen og Albert H. Faul.[note 2] Hvid kunne slå f-bonden en passant med sin e-bonde, men har en anden ide:

  • 13. h5+ Kh6
  • 14. Sxe6+ g5
  • 15. hxg6 e.p. #

Med dette slag en passant sættes sort i dobbeltskak af hvids tårn på h1 og løber på c1. Da sort ikke kan parere begge skakker samtidig, og da hans sidste flugtmulighed, at flytte til g7, er forhindret af hvids springer på e6, er han sat mat.

Det højest dokumenterede antal slag en passant i samme parti er tre, hvilket der foreligger tre partier med. I ingen af dem blev de tre slag udført af samme spiller. Det tidligste eksempel er et parti fra 1980 mellem Alexandru Sorin Segal og Karl Heinz Podzielny.[9][note 3]

I skakkompositioner[redigér | redigér wikikode]

Kenneth S. Howard, 1938
a b c d e f g h
8 a8 b8 c8 d8 e8 f8 g8 h8 8
7 a7 b7 c7 d7 e7 f7 g7 h7 7
6 a6 b6 c6 d6 e6 f6 g6 h6 6
5 a5 b5 c5 d5 e5 f5 g5 h5 5
4 a4 b4 c4 d4 e4 f4 g4 h4 4
3 a3 b3 c3 d3 e3 f3 g3 h3 3
2 a2 b2 c2 d2 e2 f2 g2 h2 2
1 a1 b1 c1 d1 e1 f1 g1 h1 1
a b c d e f g h
Hvid trækker og sætter mat i tre træk.


At slå en passant benyttes ofte som tema i skakstudier og skakopgaver, fordi det "fremkalder slående virkninger ved at åbne og lukke linjer."[10] I skakopgaven fra 1938 ovenfor af Kenneth S. Howard opstiller første træk 1.d4 truslen 2.d5+ cxd5 3.Lxd5#. Sort har to alternativer for at slå d4-bonden:

  • Slaget 1...exd3 e.p. overflytter e4-bonden fra e- til d-linjen, hvilket forhindrer et slag en passant, når hvid derfter spiller 2.f4. For at forhindre den truende matsætning (med 3.f5#), kan sort flytte 2...f5, men det tillader hvid at spille 3.exf6 e.p. med mat på grund af den afgørende åbning af e-linjen.
  • Spiller sort 1...cxd3 e.p., udnytter hvid den nu åbne diagonal a2-g8 til at spille 2.Da2+ d5 3.cxd6 e.p.#.


Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. FIDEs regler (reglen om en passant er regel 3.7, afsnit d)
  2. Gundersen vs. Faul. ChessGames.com. Besøgt 2009-06-12.
  3. A. Segal vs. K. Podzielny, Dortmund 1980. Udgivet af 365Chess.com. Besøgt 2009-12-05.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Burgess, Graham (2000), The Mammoth Book of Chess (2. udg.), Carroll & Graf, s. 463, ISBN 978-0-7867-0725-6 
  2. Davidson, Henry (1949), A Short History of Chess, McKay, s. 14,16,57, ISBN 0-679-14550-8 (1981 paperback) 
  3. 3,0 3,1 Golombek, Harry (1977), Golombek's Encyclopedia of Chess, Crown Publishing, s. 108, 116, ISBN 0-517-53146-1 
  4. 4,0 4,1 Hooper, David; Whyld, Kenneth (1992), The Oxford Companion to Chess (2nd udg.), Oxford University Press, s. 124–25, ISBN 0-19-866164-9 
  5. Schiller, Eric (2003), Official Rules of Chess (2nd udg.), Cardoza, s. 27, ISBN 978-1-58042-092-1 
  6. 6,0 6,1 Harkness, Kenneth (1967), Official Chess Handbook, McKay, s. 49, ISBN 1114157031 
  7. Winter, Edward (1999), Stalemate, Chesshistory.com, http://www.chesshistory.com/winter/extra/stalemate.html, hentet 2009-06-12 
  8. Minev, Nikolay (1998), The French Defense 2: New and Forgotten Ideas, Thinkers' Press, s. 2, ISBN 0-938650-92-0 
  9. Winter, Edward (2006), Chess Facts and Fables, McFarland, s. 98–99, ISBN 0-7864-2310-2 
  10. Howard, Kenneth S. (1961), How to Solve Chess Problems (2nd udg.), Dover, s. 106, ISBN 978-0486207483, http://books.google.com/books?id=TAr0VrN-G3MC&lpg=PA106&dq=%22en%20passant%22%20chess&lr=&pg=PA106#v=onepage&q=%22en%20passant%22%20chess&f=false, hentet 2009-11-30