Ernst Jünger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. maj 2014, 09:11 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Jünger iført hans uniform og medaljer, i en bog fra 1922

Ernst Jünger (29. marts 189517. februar 1998) var en tysk soldat, forfatter og entomolog. Udover hans romaner, dagbøger og filosofiske essays, er han mest kendt for I stålstormen, en beretning om hans oplevelser ved fronten under 1. verdenskrig.

Liv og virke

Jünger blev født i Heidelberg i en middelklassefamilie og voksede op i Hannover som søn til en ingeniør, der senere blev apoteker. Som ung var han med i Wandervogel-bevægelsen. I 1913 meldte han sig til Fremmedlegionen, men kom ved sin fars hjælp ud igen efter blot et år. Siden deltog han i 1. verdenskrig som løjtnant i den tyske hær. I 1918 modtog han den højeste militære orden, Pour le Mérite.

Han debuterede allerede i 1920 med erindringsbogen In Stahlgewittern (dansk oversættelse, I stålstormen, 2012). Bogen var særlig, da den beskrev krigens forløb set fra skyttegravene, uden nogen baggrund for krigen, men med et æstetisk blik, der tydeligt var fascineret af krigens aspekter.

Jünger skrev igennem 20'erne flere bøger om 1. verdenskrig, nogle mere eller mindre filosofiske, kraftigt inspireret af Nietzsche. Samtidigt studerede han biologi, zoologi, botanik og filosofi på universitetet i Leipzig. Han blev i den periode venner med Martin Heidegger og Carl Schmitt.

I 1939 udkom Auf den Marmorklippen (dansk, På marmorklipperne, 1979), et metaforisk opgør med Hitlertyskland.

Jünger tjente som kaptajn i den tyske hær under 2. verdenskrig, det meste af tiden i Paris. Han var bekendt med Stauffenbergs plot mod Hitler der var planlagt til at finde sted den 20. juli 1944, men han slap med at blive smidt ud af hæren i stedet for at blive henrettet.

Jüngers dagbøger fra 2. verdenskrig udkom i tre etaper i henholdsvis 1942, 1949 og 1958 (dansk udvalg, Krigsdagbøger, 1964).

Han modtog i 1982 Tysklands højeste litterære pris, Goethe-prisen.

Bibliografi

  • 1920, In Stahlgewittern (engelsk 1929), på dansk I stålstormen (2012)
  • 1922, Der Kampf als inneres Erlebnis
  • 1923, Sturm, på svensk Sturm (2006)
  • 1925, Feuer und Blut
  • 1925, Das Wäldchen 125 (engelsk 1930)
  • 1929, Das abenteuerliche Herz. Aufzeichnungen bei Tag und Nacht (dansk 1955)
  • 1932, Der Arbeiter. Herrschaft und Gestalt
  • 1934, Blätter und Steine
  • 1936, Akfrikanische Spiele (engelsk 1954)
  • 1938, Das abenteuerliche Herz. Figuren und Capricios, på dansk Kapriciøse indfald
  • 1939, Auf den Marmorklippen, på dansk På marmorklipperne (1979)
  • 1942, Gärten und Straßen (del af dansk udvalg 1964, Krigsdagbog)
  • 1943, Myrdun. Briefe aus Norwegen
  • 1945, Der Friede. Ein Wort an die Jugend Europas und an die Jugend der Welt (engelsk 1948)
  • 1947, Atlantische Fahrt
  • 1947, Sprache und Körperbau
  • 1948, Ein Inselfrühling
  • 1949, Heliopolis. Rückblick auf eine Stadt, på svensk Heliopolis (1954)
  • 1949, Strahlungen (del af dansk udvalg 1964, Krigsdagbog)
  • 1951, Am Kieselstrand
  • 1951, Über die Linie
  • 1951, Der Waldgang (engelsk 1954)
  • 1952, Besuch auf Godenholm
  • 1952, Die Eberjagd (på dansk: Vildsvinejagten, Jagtfortællinger fra hele verden, 1974)
  • 1953, Der gordische Knoten
  • 1954, Das Sanduhrbuch
  • 1955, Am Sarazenturm
  • 1956, Rivarol
  • 1957, Gläserne Bienen, på dansk Glasbierne (1960)
  • 1958, Jahre der Okkupation (del af dansk udvalg 1964, Krigsdagbog)
  • 1959, An der Zeitmauer
  • 1960, Der Weltstaat, på norsk Verdensstaten (1967)
  • 1963, Typus, Name, Gestalt
  • 1966, Grenzgänge. Essays. Reden. Träume
  • 1967, Subtile Jagden
  • 1969, Sgraffiti
  • 1970, Ad hoc
  • 1970, Annäherungen. Drogen und Rausch, på svensk Psykonauterna (1978)
  • 1973, Die Zwille
  • 1974, Zahlen und Götter. Philemon und Baucis. Zwei Essays
  • 1977, Eumeswil (engelsk 1993, svensk 1981)
  • 1980, Siebzig verweht I
  • 1981, Siebzig verweht II
  • 1983, Aladins Problem (engelsk 1992)
  • 1983, Maxima – Minima, Adnoten zum 'Arbeiter'
  • 1984, Autor und Autorschaft
  • 1985, Eine gefährliche Begegnung (engelsk 1993, på svensk Farligt möte 1987)
  • 1987, Zwei Mal Halley
  • 1990, Die Schere
  • 1993, Prognosen
  • 1993, Siebzig verweht III
  • 1995, Siebzig verweht IV
  • 1997, Siebzig verweht V

De fleste af Jüngers bøger er oversat til fransk.

Eksterne links

Wikimedia Commons har medier relateret til: