Der er et yndigt land
Denne artikel omhandler nationalmelodien. Opslagsordet har også anden betydning, se Der er et yndigt land (film).
| "Der er et yndigt land" | |
|---|---|
| Sang | |
| Udgivet i sang | 1823 |
| Komponeret i | 1835 |
| Udgivet i musik | ? |
| Tekstforfatter(e) | Adam Gottlob Oehlenschläger |
| Komponist(er) | Hans Ernst Krøyer |
Der er et yndigt land er Danmarks (folkelige) nationalmelodi. sammen med Kong Christian stod ved højen Mast som nationalmelodi.
Indholdsfortegnelse |
Tekst [redigér]
Teksten er skrevet i 1819 af Adam Gottlob Oehlenschläger med mottoet: "Ille terrarum mihi praeter omnes Angulus ridet" (Horats, Dette hjørne af jorden smiler for mig mere end noget andet). Han skrev øjensynligt teksten til en konkurrence om en fædrelandssang udskrevet af Selskabet til de skjønne Videnskabers Forfremmelse. Oehlenschläger vandt ikke; det gjorde derimod Juliane Marie Jessens Dannemark, Dannemark, hellige Lyd, efter signende fordi teksten var skrevet i en håndskrift der lignede Oehlenschlägers.[1] Oehlenschlägers tekst blev først trykt i 1823 i Samlede Digte bind II.[2]
I Stengade Skov ved Langelands østkyst står et gammelt bøgetræ som i turistmatriale benævnes Oehlenschlägers bøg. Det siges at digteren skrev nationalsangen her og bøgen var inspiration til "...det står med brede bøge, nær salten østerstrand".
Charles Bratli har oversat sangen til engelsk med I know a lovely land / Whose charming woods of beeches.
Musik [redigér]
Den kendteste melodi er skrevet i 1835 af Hans Ernst Krøyer. Senere melodier er af Thomas Laub og Carl Nielsen. Disse senere versioner har dog ikke slået an. En mere nutidig version står Nanna Lüders og Povl Dissing for.
Melodien er sædvanligvis noteret i D-dur og begynder diatonisk inden for tonearten, men bevæger sig væk og har en kadence i A-dur (ved andet "østerstrand"), og senere en kromatisk nedgang (ved "Danmark, og det er Frejas") for at ende i D-dur. Synges sangen i D-dur skal sangeren spænde lidt over en oktav fra cis til d.
Kritik [redigér]
Både tekst og musik af Der er et yndigt land har gentagende gange været kritiseret. Den danske professor Leif Ludwig Albertsen kritiserede i sin bog fra 1978 Lyrik der synges flere elementer ved teksten og musikken.[3] Han påpegede at første linje har tryk på "er" (Der er et yndigt land) som han mente var et indholdsløst ord der gjorde sætningen pseudo-eksistentialistisk. Frasen Brede bøge og salten østerstrand anså han for misvisende, da bøgetræer "sjældent er meget brede", og "Østersøen er et af verdens mindst salte have" (hvorved han mente at "østerstrand" hentydede til Østersøen).
Det bugter sig i bakke, dal har en lav tone ved "bakke" og høj tone ved "dal", hvilket Albertsen mente "naturligvis" kaldte "på de sarkastiskes smil". Han hævdede endvidere at Frejas sal er næsten uforståeligt og påstod at "nyere forskning" hævdede, at betydningen er "et bordel for afdankede vikinger". Albertsen argumenterede at det er forståeligt at Jessens sang kunne vinde konkurrence da den er uden "personlige spidsfindigheder" som nationalsangens "Frejas Sal".[4] Han kritiserede også den kromatiske nedgang ved gamle Danmark og det er Frejas som han kaldte "sælsom, uden kontakt med indholdet og ikke til at synge rent".[5]
En anden kommentator skriver[Hvem?], at der med Frejas sal menes den frugtbare danske natur.[6]
I 2004 foreslog Arne Melchior at nationalsangen blev skiftet til H.C. Andersens I Danmark er jeg født, da han mente at Oehlenschlägers tekst var utidssvarende og orientalsk.[7]
Indspilninger [redigér]
United States Navy Band har indspillet en udgave.
Eksterne kilder og links [redigér]
| Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: |
- Der er et yndigt land, musikfokusside fra Det Kongelige Biblioteks website, af Elly Bruunshuus Petersen og Anne Ørbæk Jensen
Henvisning [redigér]
- ↑ Anne Marie Lebech-Sørensen. "Sangen der vandt krigen", information.dk, 17. august 1998.
- ↑ 24. Oehlenschläger: Fædrelandssang- Der er et yndigt Land 1819
- ↑ Leif Ludwig Albertsen. Lyrik der synges. Berlingske Forlag. Side 82+
- ↑ Albertsen (1978) side 80
- ↑ Albertsen (1978) side 83.
- ↑ Henrik Poulsen. Grundbogen. Sprog - Litteratur - Medier 2. Systime.
- ↑ Henrik Dannemand og Signe Eriksen (5. april 2004), Melchior vil have ny nationalsang, Berlingske, http://www.b.dk/kultur/melchior-vil-have-ny-nationalsang
