F-22 Raptor

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Lockheed Martin F-22 Raptor
F-22a-03-042-27fs-1staircraft.jpg
F-22 Raptor
Type Stealth jagerfly
Besætning 1
Jomfruflyvning 29 september 1990
I aktiv tjeneste 15 december 2005
Udgaver
Fabrikant Lockheed Martin Aeronautics
Brugere USA's luftvåben
Krige ÷
Dimensioner
Specifikationerne
gælder for:
{{{model}}}
Længde 18,90 m
Spændvidde 13,56 m
Højde 5,08 m
Vingeareal 78,04 m²
Halerotordiameter {{{halerotor}}}
Tomvægt 19,7 t
Lasteevne
Maksimal startvægt 38 t
Motor Pratt & Whitney F119-PW-100 turbofan
Motorydelse 156+ kN pr. motor
Ydeevne
Tophastighed Mach 2,25
Marchhastighed Mach 1,82 (supercruise)
Rækkevidde 2.960 km (med 2 droptanke)
Tophøjde 19.812 m
Stigeevne
Bevæbning
Skyts General Electric 20 mm M61A2 Vulcan gatling med 480 skud
Bomber 2×454 kg JDAM satellitstyret eller
8×113 kg Small-Diameter Bomb (SDB)
Missiler AIM-120 AMRAAM + 2×AIM-9 Sidewinder
Raketter
Andet
Elektronik Northrop/Grumman-Texas Instruments AN/APG-77 radar, rækkevidde 200-240 km.

F-22 Raptor ((Engelsk): rovfugl) er et amerikansk jagerfly med stealth-egenskaber bygget af Lockheed Martin og Boeing Integrated Defense Systems. Det blev oprindeligt bygget som et rent jagerfly, men er også udstyret til elektronisk krigsførelse og signalefterretning. Det blev sat i tjeneste i United States Air Force i december 2005 som F-22A og er omfattet af et eksportforbud.

Flyet koster omkring 120 millioner US$ at producere pr. styk. I 1981 ønskede Pentagon at F-15 Eagles afløser skulle være en stealthjager. Projektet hed ATF (Advanced Tactical Fighter) og foruden YF-22 blev prototypen Northrop/McDonnell Douglas YF-23 også fremstillet. YF-23 var mere avanceret end YF-22 med V-hale, diamantformede vinger og varmeusynlige udstødningsrør. For at reducere omkostningerne valgte Pentagon dog den mindre avancerede og garanteret gennemførlige YF-22 i 1991. Begge prototyper skulle kunne anvende både Pratt & Whitney YF119- og General Electric YF120-motorerne. YF119 blev valgt da den var mindre avanceret modsat YF120 der skiftede mellem at være en turbofanmotor ved underlydshastighed og turbojetmotor ved overlydshastighed.

Første gang en F-22 Raptor krydsede datolinjen gik navigationscomputeren ned fordi den skulle lægge 24 timer til ved passagen[1].

USAF poster med nøglefunktioner og bevæbning


Operation Odyssey Dawn[redigér | redigér wikikode]

F-22 Raptor har endnu sin kampdebut til gode. NATO-fly udveksler informationer vha. Link-16, som F-22 kan modtage. Det ville kompromittere dets stealth-profil hvis den sendte på Link-16. F-22 kan kun medbringe to GPS-styrede 1.000 lbs (454 kg) bomber, sammenlignet med F-15E Strike Eagle, der kan medbringe 10 ton bomber. Libyens luftforsvar bestod af forældet udstyr, noget fra Sovjetunionens tid, så det var en svag modstander fra første dag. Hvis det havde drejet sig om en stærkere modstander som Iran eller Nordkorea, skulle F-22 eskortere de subsoniske B-2 Spirit stealth-bombefly. Af disse grunde er F-22 ikke involveret i Libyen[2].

F-22 og andre stealth-fly skal kommunikere vha. MADL (Multifunction Advanced Data-Link), der anvender en flad, fasekontrolleret antenne, der udsender en smal radiostråle, der er svær at opdage og jamme[3].


Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Raptors arrive at Kadena
  2. Limitations keep F-22 from use in Libya ops (Engelsk) hentet d. 1. april 2011
  3. Side 111-112 "Datalink" i Erlend Larsen og Alex Schou Jensen: F-35 Lightning II – fremtidens kampfly, 2010, Veterania Forlaget Classic, ISBN 978-87-89792-59-0


Luftfart Stub
Denne artikel om flyvning er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.