Flamenco

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ikke at forveksle med flamingo og Flamengo.

Flamenco er en folkemusikalsk tradition, der har udviklet sig især blandt Andalusiens sigøjnere, men også efterhånden dyrkes af mange andre. Tonesproget har stærke orientalske elementer, navnlig arabiske, men formodentlig også indiske. Oprindelig blev flamencoen hovedsageligt fremført af en sanger, efterhånden kom dansen og guitaren til og i takt med guitarens popularitet i 50-, og 60erne bliver flamenco til tider fremført solo på guitar. I dag udgives der også mange plader og arrangeres mange koncerter, hvor det er guitaren, der er i centrum. Såvel danse-, som guitarteknisk er flamenco yderst vanskelig. Mens dansere skal mestre de krævende trin og hæleklapren, skal guitaristerne kunne overskue komplicerede takter og melodiforløb der kræver yderst avanceret fingerspilsteknik.

Flamenco er inddelt i en række forskellige typer numre/sange der hver især afspejler forskellige følelser. Ligefra dybeste fortvivlelse over ensomhed (soleares) til glæde (alegrías) Ind i mellem findes de muntre Sevillanas der ofte ledsages af en større gruppe dansere.

Musikken bliver ofte fremført af et ensemble med en sanger (eller flere), en guitarist (eller flere) og div. rytmefolk, der leverer håndklap, tramp og rytmiske tilråb. Og måske er der en danser eller to.
Men der kan også bare være en sanger, der bliver akkompagneret af en guitarist.
Eller meget tit en guitarist, der spiller solo.

Inden for flamenco'en diskuteres det meget ofte, hvad der er "den rigtigte flamenco". Man kan mere eller mindre skelne mellem klassisk/ traditionel flamenco og nogle nyere former. Hvor grænsen trækkes er naturligvis usikkert og at snakke om "flamenco puro" (ren flamenco) er da også forkert, da flamenco netop altid har været en blanding af mange elementer. Den traditionelle flamenco, der fx følger de gængse "compás" (takter) spilles stadig, men der er også kommet mange mere lettilgængelige afarter frem - flamenco nuevo, som det ofte kaldes under ét.