Romaer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
"Sigøjnerkvinde" publiceret i National Geographic marts 1917.
Sigøjnernes udbredelse i Europa
Delingen af sigøjnere med indoarisk oprindelse i Europa.

Roma er den moderne betegnelse for det folk, der er blevet kaldt "sigøjnere". Romaerne er en etnisk gruppe med en vis grad af fælles sprog og kultur, der lever spredt i Europa, hovedsageligt i Østeuropa. Romaerne nedstammer efter alt at dømme fra et nomadefolk fra det nordlige Indien. De forveksles ofte med det andet nomadefolk sinti. Der er tvivl om, hvorvidt de to folkeslag er beslægtede.

De fleste romaer taler en udgave af romani, et sprog der er beslægtet med de indoeuropæiske sprog. Romani er et Indoariske sprog tæt beslægtet med hindi, urdu, punjabi og gujarati.

Romaernes måde at klæde sig på, opførsel, social organisering og renlighedsregler kan forbindes med dom-folkets skikke i Indien. Romaer vasker ikke deres tallerkner i de samme kar, som de vasker deres tøj. Spisebordet skal også holdes rent – intet urent marhime som sko eller undertøj må røre det.

Betegnelse for romaer[redigér | redigér wikikode]

Romaerne kaldte sig selv dom i Palestina omkring 1300tallet. I Armenien kaldte de sig lom. Da de ankom til Grækenland nogle årtier senere, kaldte de sig rom og gør det stadig på alle fem kontinenter. Der er fortsat en lille gruppe nomader i Indien, der kalder sig dom. Rom betyder "menneske" eller "mand" hvilket er blevet tolket som ikke-tyrker, forstået som en afledning af "romer". Udover at betegne hele folket er roma også navnet på den største stamme indenfor roma-folket. De to øvrige er lovari og kalderari.

I Palæstina omkring 1300 blev romaerne kaldt "nawar" i Spanien kalder romaerne sig "kalo". Betegnelsen på germanske sprog sigøjner stammer muligvis roden gauner der kan være afledt af det bibelske navn, Kain, der på semitiske sprog betyder smed eller metalarbejder, håndværk som roma-folket har bestridt gennem mange hundrede år. Alternativt fra det græske atsingani, som kan føres tilbage til det gamle Indien. Ifølge tysk folkeetymologi skulle betegnelsen sigøjner stamme fra ziehende Gauner, der betyder rejsende tyv.

På ældre dansk benyttedes "zigeunere"[1] der i Ordbog over det danske Sprog fra 1954 omtales som et folk der: "ernærer sig ved let, tilfældigt arbejde, spaadomskunst olgn., og staar i ry for tyvagtighed og uordentlighed i livsførelse".

Betegnelsen "sigøjner" accepteres således ikke af romaerne.

Romafolkets oprindelse myter og fakta[redigér | redigér wikikode]

Forestillingen om, at romaerne altid har været omvandrende er en myte. Det er en forestiling, som europæiske forskere har været med til at skabe. Som historikeren Henrich von Gotlleib Grellmann i afhandlingen "Zigeuner ein historischer Versuch" fra 1783.

Hvor romaer kommer fra vides ikke med sikkerhed, men sprogstudier viser, at deres sprog romani stammer fra det oldindiske sprog sanskrit. En teori indenfor den nutidige romaforskning siger, at romaerne først efter udvandringen af Indien fik deres identitet som en del af den hinduistiske hær udenfor Indien. I forbindelse med den muslimske erobring af Indien omkring år 1000 samlede de indiske konger en hinduistisk hær med rekrutteringen af soldater fra forskellige folkeslag og egne. Omkring år 1010 blev hæren tvunget ud af Indien og måtte trække sig væk og vandrende gennem Afghanistan og Iran og nåede Anatolien flere årtier senere. I 1322 blev romaerne for først gang set på Kreta. Herfra spredtes de til hele Europa. Romaerne har altid, lige så langt der er historiske kilder, været både bofaste og omvandrende. Størstedelen har været bosiddende, og de omvandrende grupper har været seminormadiske med vandringer i kortere eller længere perioder, alt efter de politiske og økonomiske forhold.

Roma i Transylvanien, 1865

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Som det engelske ord gypsies – ægyptere – afspejler, har man tidligere fejlagtigt antaget, at romaerne kom fra Ægypten. Nogle romaer kom til Ægypten, men de var kun på gennemrejse (se vandringsvejene herunder!).

En anden udbredt misforståelse er den begrebsmæssige sammenblanding af romaer og rumænere. Navnene ligger tæt op ad hinanden, men romaernes sprog romani er et Indoariske sprog, mens rumænsk hører til den indo-europæiske sprogstammes romanske sprog og er beslægtet med fransk, italiensk, spansk, portugisisk og rætoromansk i Schweiz. Rumænerne er et europæisk folk med rødder i den østlige del af Romerriget, mens romaerne stammer fra det sydlige Asien.

Meget sigøjnermusik som Gypsy Kings kommer fra romaer i Spanien og Frankrig. Østeuropa har den største befolkning af romaer i verden. Der er samlet ca. 12 millioner romaer i verden, men tallet er ikke nemt at opgøre, da romaerne ofte ikke bliver registreret.

En persisk historiker Hazma af Isfahan skriver i året 940, at den sassanidiske konge af Persien Bahram Gur spurgte Shankala maharaja i Indien, om han kunne sende musikere og sangere til at opmuntre hans undersåtter, som levede et miserabelt liv uden musik og underholdning. Shankala sendte 12.000 mænd og kvinder, alle dansere, musikere og sangere, fra Indien til Persien. De modtog jord og korn. Men de spiste kornet i stedet for at så det. Kongen blev så såret over denne opførsel, at han befalede dem, at de skulle tjene deres løn ved fuldtidsarbejde for ham. Den persiske digter Firdusi skrev om romaerne i sin kongebog, Shah Nameh, og han betegner dem som Liri. Hasmaz brugte ordet Zott, der er den arabiske udtale af det indiske Jat. Begge disse ord kom senere til at betyde romaer, og også negativt "folk der stammer fra Indien".

Der er tre grupper af romaer[redigér | redigér wikikode]

Den ene hovedgen stammer fra dem, der rejste til Egypten og videre gennem Nordafrika til Spanien og Frankrig. De to øvrige nedstammer fra den gruppe, der rejste via Mellemøsten gennem Tyrkiet til Østeuropa. I Rumænien splitter denne gren sig op i to. En grupperejser via Ungarn til Vesteuropa, mens en anden via Ukraine,Polen og Baltikum fortsætter til Rusland og Norden (via Finland). Grupperne kan stadig skelnes på grund af forskelle i deres ordforråd.

Underholdning og håndværk[redigér | redigér wikikode]

De fortsatte med at bruge deres musik og dans til fest i de byer, de kom til. De er også kendt for at være dygtige til at arbejde med kobber og messing, og de er eksperter i at sko heste, opdrætte og sælge dem samt bearbejde træ og fremstille smykker. Sigøjnernes musik blev videreført gennem flamenco i Andalusien i det sydlige Spanien: det er sang, musik og dans. Oprindelig bestod flamenco af sang uden musik (cante). Senere blev sangene akkompagneret af guitar (toque), håndklap palmas og baile. Toque og Baile kan også bruges uden sang (cante), selv om sangen er hjertet i flamenco. I nyere tid er andre instrumenter som cajón, en kasse, der bruges som slaginstrument fra Peru, palillos kastagnetter og basguitar.

Forfølgelserne[redigér | redigér wikikode]

Romaer har været forfulgt i mange hundrede år.

I 1300-tallet blev mange gjort til slaver eller livegne. Livegne blev først frie i Rusland i 1861.

Omkring 1500 var andre anerkendt og havde forskellige privilegier som kristne pilgrimme. Men dem mistede de og blev sat i forbindelse med trolddom og spionage og "forræderi mod kristendommen". Den organiserede forfølgelse af romaerne blev indledt i Tyskland i 1498, da Rigsdagen vedtog at udvise dem som forrædere mod kristendommen. Mange lande fulgte i Tysklands fodspor. Også roma-folket blev forfulgt i Hitlers Nazityskland. Romaerne og jøderne var de etniske grupper, nazisterne udvalgte til udryddelse. Allerede fra 1933 blev romaer samlet og sendt til tyske koncentrationslejre. Det vides ikke hvor mange romaer blev dræbt, fordi mange blev dræbt af "Einsatzgruppen" udenfor kz-lejrene. I 1972 vurderede en forsker, at 250.000 var blevet dræbt. Andre har hævet det til 500.000. Senere er det hævet til et usandsynligt tal på over 1,5 millioner. Men Tyskland forsøgte utvivlsomt at eliminere hele folket. Nogle overlevende har fået erstatning.

Romaerne kom til Europa[redigér | redigér wikikode]

En græsk munk fra Kreta beskriver, at romaerne kom til Kreta i 1322, og at de altid var på rejse og sjældent blev mere end 30 dage på samme sted. De boede i små sorte telte.

Søndag den 17. august 1427 ankom de første romaere til Paris. De kom som kristne pilgrimme; en lille gruppe på 12: en hertug, en greve og 10 mand alle til hest. De fortalte, at de kom fra Lille Ægypten, et område ved den græsk/tyrkiske grænse. Romaerne blev venligt modtaget som pilgrimme, der var på vandring som bod og afsoning af deres synd: at have fornægtet troen på Gud, da de blev angrebet af muslimske tyrkere og tvunget til at konvertere til islam. Senere fandt tilbage til troen på Gud.

Fordomme blomstrer[redigér | redigér wikikode]

Beboerne i Paris kom hurtigt med nedsættende tanker om sigøjnerne. Øjenvidneberetninger fra 1427 fra Paris beskriver at børnene havde flere huller i ørerne med store øreringe. Mændene var meget mørke i huden med krøllet hår. Kvinderne var så "grimme og sorte, som man kan tænke sig". De var troldkvinder, der kunne spå. Det gav ofte splid i familierne, når "sandheden kom frem". De blev også anklaget for tyveri. Et øjenvidne kontaktede sigøjnerne og oplevede ikke, at rygterne var sande, tværtimod. Men romaerne var ilde set af den katolske kirke, og ærkebiskoppen i Paris satte med en straffeprædiken i kirkerne sigøjnerne i dårligt lys. De blev bandlyst af kirken sammen med de franskmænd, de havde spået. De måtte forlade Paris.[Kilde mangler]

Romaer i Skandinavien[redigér | redigér wikikode]

De første romaer ankom til Danmark i 1505 fra Skotland. De havde et anbefalingsbrev (engelsk: letter of recommendation) , med fra kong Jakob 4. af Skotland til hans onkel kong Hans af Danmark. Senere samme år kom sigøjnere til Danmark fra Tyskland. Junker Jørger af Ægypten ankom til Jylland og modtog et lejdebrev fra prins Frederik.

Udvisning og forfølgelse af Roma i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Allerede i 1533 kom de første angreb fra den danske konge Christian 2., der befalede, at alle sigøjnere skulle udvises fra riget inden tre måneder.

Enkelte gange har kongen beordret dødsstraf til de illegale indvandrere. Han udsendte et brev, hvori han beskyldte mange adelsmænd for at have hjulpet sigøjnerne. I brevet stod der, at alle der hjalp sigøjnere skulle straffes – samt at de, der dræbte en sigøjner, kunne beholde hans ejendele. Hvis kongens mænd ikke adlød loven og anholdt sigøjnerne, kunne de stilles til ansvar og afkræves erstatning for de "skader sigøjnerne lavede i deres område".

Sigøjnerne rejste nu rundt i små grupper, så de ikke var så nemme at finde. Kong Frederik 2. skrev et nyt brev om sigøjnerne med en noget mildere tone end Christian 2. Peder Oxe blev sendt fra København til Jylland for at hente sigøjnerne til København, for de skulle arbejde som smede og på galejerne.

I 1578 skrev biskoppen i Odense til sine præster, at de ikke måtte ægtevie sigøjnere, og at de skulle begraves uden for kirkegården, som om de var tyrkere, dvs. ikke kristne. I 1589 blev loven om udvisning fra Danmark igen taget op. Nu med økonomisk straf til de sigøjnere, som ikke rejste ud af landet.

De fleste historiske optegnelser om romaer i Danmark er gentagne kongelige ordrer om, at de skal udvises, og det fremgår deraf, at det lykkedes en del at forblive i landet. Fra 1740 er kilderne ret beskedne. Først i 1824 udgav N.V. Dorph, St.St. Blichers ven, i Viborg et "Rotwelsk Lexicon" over taternes sprog med mange romaniord. Ti romafamilier fra Slesvig-Holsten blev boende i Jylland, da Bismarck vandt krigen i 1864. Deres særprægede navne i telefonbogen viser, at der er mellem 4.500 og 6.000 efterkommere. Der er over 20.000 i hele Danmark.

I 1858 ophæves livegenskabet i Rumænien – bortset fra Rusland det sidste sted i Europa. Mange romaer havde været livegne på de store godser, og som de sorte i Amerika blev de "sat på porten" uden en jordreform og mulighed for at ernære sig.

En del endte som proletariat i de rumænske storbyer, hvor industrialiseringen tog fart. Andre vandrede bort i søgen efter indtægt, og nogle kom til Danmark. I 1930'erne og under 2. Verdenskrig udsattes romaerne for forfølgelse særligt i Tyskland og Østeuropa. Ofte blev sigøjnerne henrettet uden videre, og hele landsbyer blev udslettet. Andre blev sendt i koncentrationslejr – mellem ½ og 1 million romaer menes dræbt under "Porajmos" – "fortæringen". Der findes stadig overlevende roma kz-fanger, og der arrangeres udstillinger i forbindelse med den årlige Auschwitz-dag i Danmark.

Romakulturen kendes først og fremmest via sigøjnermusikken. Optegnelser på Balkan viser, at i 1400-tallet var en af de fineste karrierer de selv følte, de kunne opnå var at blive en dygtig musiker. Der fandtes stjernemusikere og sangere, hvis navne er indskrevet i historien.

Der findes flere gode sigøjnerorkestre i Danmark i forskellige stilarter.

Der findes et par ungdomsteatergrupper, som spiller stykker både på romani og på dansk. Der er også en levende tradition med digtning, og der arrangeres poesi-cafer.

Internt fejrer romaernes vigtige mærkedage i familien med store fester, hvor familie og venner, som kommer fra nær og fjern, synger og danser og spiser god mad.

Romaer udvist af Danmark til KZ-lejre[redigér | redigér wikikode]

I 1875 indførtes en fremmedlov i Danmark, der forbød "tatere" og andre "rejsende" af opholde sig inden for rigets grænser. Den var årsag til, at mange sigøjnere, som flygtede til Danmark, blev afvist ved grænsen af det danske politi. Som i 1933, da de ville til Norge, for at komme væk fra grusomhederne i sydpå. En af dem var Joseph Czardas, der med en gruppe med 68 personer kom fra Spanien. De ville til Norge, da de erfarede om nazisternes grusomheder mod sigøjnerne. Mange af dem blev sendt retur til de tyske kz-lejre.

Loven blev først ophævet i 1953.

Omkring 1970 var der en sigøjnerlejr ved Islands Brygge i København. Den blev brugt af sigøjnere, der rejste rundt i Skandinavien.

Romaer i Danmark i dag[redigér | redigér wikikode]

Der er ingen nøjagtig opgørelse over hvor mange romaer der lever i Danmark. Det skyldes primært at det i Danmark er ulovligt at registrere folk efter etnicitet ifølge diskriminationsloven fra 1996. Regeringens skøn lød i december 2002 på 1500.[2]. Regeringen har siden udtalt at det ikke er muligt at opgøre det eksakte antal romaer i Danmark[3], men danske romaorganisationer skønner dog at det virkelige tal er over 10.000.[4]

I Helsingør bor der omkring 1.000 romaer.[5] Forholdet til myndighederne i Helsingør er ikke særlig godt. Meget bedre går det i Skælskør, som også har en del sigøjnere boende. En forklaring på myndighedernes uvilje mod sigøjnerne stammer fra deres voldsomme overrepræsentation i kriminalitetstatistikkerne.

I 1999-2000 kom en hel del romaflygtninge fra Slovakiet efter store forfølgelser. Gamle danske sigøjnerslægter er fx Benneweis-familien.

Romaernes religion[redigér | redigér wikikode]

Romaer har ikke en fælles religion. De har ofte taget den "lokale religion" til sig, hvor de kom frem. De var katolikker og protestanter, muslimer, jøder, hinduer, hvor det var nødvendigt. Sigøjnerne fejrer en gang om året i slutningen af maj den Sorte Sarah i den sydfranske by Saintes-Maries de la Mer ved Middelhavets kyst. Primo september fejrer de Sankta Maria med optog og musik i byen Lourdes, hvor Bernadette – ifølge traditionen – i et syn så Maria.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. Ordbog over det danske Sprog: zigeunere
  2. "Danmarks første rapport i henhold til den europæisk pagt om regionale sprog og mindretalssprog"
  3. Jf. anden og tredje rapport "Danmarks første rapport i henhold til den europæisk pagt om regionale sprog og mindretalssprog" Danmarks tredje rapport i henhold til den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog
  4. Hvem-hvad-hvor – dr.dk/P1/P1 Temaer/Romaer
  5. Per Tærsbøl, borgmester i Helsingør 2005: "vi mener, at der er 800 registreret, men vi har vel over 1.000 sigøjnere i byen". Jf. Fenger-Grøndahl, Malene og Carsten; ”Sigøjnere – 1000 år på kanten af Europa”; Udgivet af Aarhus Universitetsforlag 2006; 1. udgave; side 333

Eksterne Links[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: