Forbandt

Forbandt er en indbyrdes fordeling af byggesten, oftest i en murkonstruktion, i hvilken mursten eller tilhugne kvadersten med regelmæssige former lægges med forskellige overlapninger, der giver konstruktiv sammenhæng og god styrke mod særligt trykbelastning og i mindre grad trækpåvirkning.

Forbandt (fra Tysk: verband ~ forbindelse).

I Danmark er murstenene 22,8 cm lange, 10,8 brede og 5,4 cm tykke (Dansk Normalformat). Dog har tykkelsen ingen indflydelse på forbandt. Hvert lag kaldes et "skifte". Er stenene lagt med den lange side efter murens længderetning, kaldes de "løbere", hvorimod de kaldes "bindere" (også "kopsten" eller "kopper"), når de ligger på den korte side. Fugerne mellem to skifter kaldes "længdefuger" eller "liggefuger" og de lodrette "stødfuger" eller "studsfuger". En ufravigelig regel er, at stødfugerne i to påfølgende skifter ikke må træffe hinanden, og at forbandt er skærende, dvs. at dette princip også er gennemført igennem hele murtykkelsen. For at et forbandt med kombinerede løbere og bindere skal gå op, så skal en løber fylde dobbelt så meget som en binder. Det opnås for ovennævnte normalformat med 1,2 cm stødfuger.

De på fri hånd, lod- og vandret opmurede hjørner på en bygning, de egentlige rettesnore for murenes opførelse, "aftrappes" opefter med en binders halve brede for hvert skifte, når den nærmest liggende åbning er længere borte, men mures lodrette, når afstanden kun er ringe. Denne aftrapning er nødvendig, for at den senere udmuring kan komme i forbandt med hjørnet.

Almindelige forbandt

Det ældste forbandt er munkeforbandt, andensteds kaldet det gotisk eller polsk forbandt. Dette murværk, i hvilket enkeltvis én, i reglen to, sjældnere flere løbere er murede mellem to bindere, er egentlig kun en skal, der udvendig er opført for at holde på det indvendig i disse tykke mure anbragte fyldværk, der består af kampe-, fråd- eller tufsten og murbrokker, som i bedste tilfælde er helt omgivet af kalkmørtel og henlagt tæt, men ofte temmelig løst. I den omtrent 600 år gamle ruin af Duborg Slot (opført ca. 1411) ved Flensborg, der er omtrent 2½ m tyk, er der med en lille indbyrdes afstand anbragt to og to bindere, der sandsynligvis går 1½ a 2 stenlængder ind i fylden, der her er blandet med en mørtel, som nu er næsten lige så hård som murstenene. Denne mur, der i omtrent 250 år har været berøvet sin murskal, står endnu så ret, som den dag, den opførtes.

Et andet gammelt forbandt er krydsforbandt, som er det stærkeste forbandt for mure tykkere end ½-sten, fordi de gennemgående kopsten binder muren sammen. De kors, som dette forbandt viser udvendigt, opstår derved, at der i hvert andet løberskifte ved hjørnet indsættes ½ sten, en såkaldt krydskop. I blokforbandt udelades denne ½ sten, så at alle løbere udvendig ligger lodret over hinanden.

Skorstensforbandt har en mur, som er opført af ½ sten, særlig i skorstene, men også i skillerum, har kun løberskifter, med en halv stens forskydning for hvert skifte. Løberforbandt har også kun løberskifter, men med en kvart stens forskydning.

To typer af Munkeforbandt. Øverst en løber for hver binder. Nederst to løbere for hver binder.
Blokforbandt, løberne forskydes ikke.
Krydsforbandt, løberne forskydes for hvert løberskifte.
Løberforbandt 2.

Andre materialer

Ovenstående almene regler gælder også for mure, opførte af hugne kvadre. Da disse kvadre i reglen kun opstilles som en ydre skal og bagtil udmures med mursten og andet, tilvejebringes sammenholdet mellem kvadre og bagmuring derved, at en bredere stadig veksler med en smallere, hvorved bagmuren fæstes nøje til skallen, ligesom der anbringes et passende antal bindere, der næsten når igennem hele murtykkelsen. Ved mure af uregelmæssige natursten, der ikke kan få regelmæssig forbandt, anvendes ovennævnte principper, lempede efter råmaterialet.

Litteratur

C.J. Stolze Møller: Murstensforbandter: 40 kodede og 2 ukodede, Erhversskolernes Forlag:Odense 1996 (2. oplag) ISBN 87-7510-225-0

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.