Flensborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Flensborg
Luftbillede af Havnespidsen, den indre by (øverst) og Jørgensby (nederst)
Luftbillede af Havnespidsen, den indre by (øverst) og Jørgensby (nederst)
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Flensborg
Tyskland, beliggenhed af Flensborg markeret
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Kreisfri by
Underinddeling af byer 13 bydele
Overborgmester Simon Faber (SSW)
Statistiske data
Areal 56,38 km²
Højde 12 m
Indbyggere 89.000  (31/12/2008)
 - Tæthed 1.579 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade FL
Postnr. 24901–24944
Tlf.-forvalg 0461
Hjemmeside www.flensburg.de

Koordinater: 54° 46′ 55″ N, 09° 26′ 12″ Ø

Flensborg (tysk Flensburg, sønderjysk Flensborre) er en by i bunden af Flensborg Fjord i Tyskland, umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse. Flensborg har med forstæder ca. 140.000 indbyggere og er Slesvig-Holstens tredjestørste by og det historiske Slesvigs største by.

Byen er et handelscenter med grænsehandel, turisme og søfart. Byen er også centrum for det danske mindretal i Sydslesvig og har både tysk og dansk teater, biblioteker, kirker og skoler. Flensborg Universitet og ingeniørhøjskolen har omkring 7.000 studerende. Bydelen Mørvig (Mürwik) er bl.a. uddannelsessted for tyske marinesoldater. Håndboldklubben SG Flensburg-Handewitt regnes blandt de bedste i Tyskland og Europa.

En nyrenoveret charmerende gågade strækker sig fra området omkring Nørretorv i nord til Søndertorv i syd med flotte husfacader og mange butikker samt fortovscafeer. Desuden findes op til strøget en del karakteristiske handelsbaggårde, som i dag huser restauranter og små butikker. Særlige bemærkelsesværdige områder er Oluf-Samson-Gangen, Røde Gade/Rote Strasse [1] og gadens baggårde nær Søndertorv og Holmen. I 2009 fejrede byen sit 725 års købstadsjubilæum.

Sprog[redigér | redigér wikikode]

I Flensborg tales både tysk og dansk, dog er førstnævnte det dominerende. Ved siden af tysk og dansk findes blandingssproget petuh (petuhtanternes sprog), som stadig præger sproget i byen. Ca. en femtedel af indbyggerne betegner sig som dansksindede, og der bor mere end 2100 danske statsborgere[2] i Flensborg.

sønderjysk kaldes byen "Flensborre".

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

En række virksomheder i Flensborg, bl.a. Danfoss, er med til at gøre byen til et førende produktionssted i delstaten Slesvig-Holsten. Danfoss i den nordlige bydel hører til byens største arbejdspladser. I 2010 blev Danfoss i Flensborgs produktion dog lukket, og fabrikken er nu kun kontorarbejdspladser.

Der findes også mange grænsesupermarkeder i og omkring byen. Pga. vandkvaliteten er Flensborg kendt for ølbrygning. Flensborg Bryggeri er et af de største ølbryggerier i Nordtyskland. Der findes stadig to romhuse, som producerer den kendte Flensborg-rom. Et af dem er Johannsen Rum i Mariegade.

Flensborg Skibsværft blev oprettet i 1875. Skibsværftet er landsdelens største skibsværft og blandt verdens førende værfter inden for produktion af RoRo-skibe.

Byens værker arbejder med produktion og levering af elektrisk energi, gas, vand og fjernvarme og sikrer dermed at byen kan fungere.

Navnet[redigér | redigér wikikode]

Tosproget byskilt

Der er usikkerhed om bynavnet "Flensborg"s oprindelse. Enkelte forklaringer og sagn går ud på, at det er udledt af en ridder med navn Fleno eller Flen. Men navnet kan også forklares ved naturgeografiske forhold. Måske stammer navnet fra møllebækken, der i dette tilfælde skulle have heddet Flenså eller Flensbæk. Der har også været en by Flenstofte og måske en gård Flensbæk i nærheden. [3]

Ordet Flens minder i sin form stærkt om andre jyske bynavne som Blans og Brøns og kan som disse været opstået ved sammentrækning med endelsen -nes, altså fle-nes. Flæ (lignende oldnordisk floiengbund) henviser til eng- og vandplanter, der findes ved bredden af søer og bække [4]. Efterleddet -næs betegner et kystfremspring eller en halvø. Ordet -borg eller -burg henviser formodentlig til et tidligere forsvars- og fæstningstårn, som stod ved en åens munding i Flensborg Fjord i den nedre ende af den nuværende Nygade [5]. Byens navn skrives i stadsretten Flænsborgh, i hertug Valdemars bekræftelse Flensaabwrgh og fra 1251 kendes formen Flensaburgh, altsammen altså Borg ved Flenså.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Flensborgs stadsret fra 1284
Bronzeafstøbning af sekretsegl for Flensborg By fra det 14. århundrede
Flensborg omkring 1783
Bykort fra 1800-tallet
Flensborg havn

Flensborg blev, som mange andre købstæder ved Jyllands østkyst, grundlagt i 1100-tallet. Her ved Flensborg Fjord krydsede den historiske hærvej handelsvejen mellem Angel og Nordfrisland (Angelboveje). Det var et ideelt sted at stifte en handelsby. Små bebyggelser ved fjorden voksede nu sammen til en handelsplads. Byen opstod på grænsen mellem Vis Herred og Husby Herred og ved siden af den daværende handelsmetropol Slesvig by. I 1240 udstedte den danske konge et værgebrev for byens Knudsgilde. I 1284 fik Flensborg købstadsrettigheder. På samme tid blev Mariekirken ved Nørretorv (Nordermarkt) opført. Hundrede år senere byggedes Nikolaikirken ved Søndertorv (Südermarkt). Imellem de to centre lå byens tingplads. Omkring 1345 byggede flensborgerne en bymur. I forbindelse med opførelsen af Flensborg bybefæstningen oprettedes også en del byporte som Røde Port og Friserport. I 1400-tallet opførte Dronning Margrete 1. slottet Duborg. Hun døde senere af pest på et skib i Flensborg havn.

Den første velstandsperiode havde Flensborg mellem 1450 og 1600, da byen var centrum for en omfattende østersøhandel. Med sine 5.000 indbyggere og en handelsflåde på 200 skibe var byen den største handelsby under den danske krone. Både Skrangerne ved Nørretorv, Nørreport og Kompagniporten, hvor skipperlauget havde til huse, stammer fra denne tid. Under Trediveårskrigen besatte tyske og svenske tropper Flensborg. Mange flensborgere flygtede fra krigen og pesten. I begyndelsen af 1700-tallet fulgte Den Store Nordiske Krig. Byens handelsflåde var nu reduceret til blot ni skibe.

Den anden velstandsperiode var mellem 1775 og 1806, hvor byens skibe sejlede med rørsukker, tobak og rom fra Vestindien. Fra denne periode stammer flere nyklassicistiske borgerhuse og købmandsgårde i købstaden. I rommens blomstringstid fandtes der i Flensborg flere end 20 romhuse. I 1796 blev et forbud mod at bygge uden for byens grænser ophævet. Under Napoleonskrigene blev den gamle kirkegård for alle byens sogne oprettet. Det var den første kommunale kirkegård i Sønderjylland.

I 1854 blev byens første gasværk i Nystaden oprettet, hvormed Flensborg fik en central gadebelysning. I 1879 fulgte den centrale vandforsyning og i 1897 kom byens første el-værk til.

Efter krigen i 1864 tilhørte byen Tyskland. Det afskar Flensborg fra det danske marked. Byens erhverv måtte nu åbne sig mod syd og handelen baserede sig mest på byens naturlige opland i Slesvig. Byens skibsværft blev oprettet og nye arbejderkvarterer opstod. Byen fik mange nye indbyggere. Samtidig var Flensborg i årene frem til 1920 den centrale handelsby i hele Slesvig – ikke mindst også for Nordslesvig. Så godt som al engroshandel til Nordslesvig var på de store flensborgske handelsfirmaers hænder”[6], helt ud til de mindste stationsbyer i Haderslev Vesteramt.

I forbindelse med genforeningsafstemningerne havde Den Internationale Kommission (Commission Internationale de Surveillance de Plébiscite Slesvig) hovedsæde i Flensborg. Versailles-traktatens artikel 109 foreskrev bl.a., at en international kommission skulle nedsættes og overtage administrationen af afstemningsområderne, samtidig med at det tyske militær skulle rømme området. Den 14. januar 1920 ankom Den Internationale Kommission og den 24. januar forlod det tyske militær området under protester fra de tysksindede i byen. Op til afstemningen den 14. marts førtes i Flensborg på både dansk og tysk side en kraftig agitation. Bybilledet i Flensborg var i denne periode præget af afstemningsplakater, æresporte, demonstrationer og overalt de nationale flag, som kom til at spille en stor rolle i agitationen. I Flensborg var det særligt det slesvig-holstenske flag, der var det dominerende. Ved valget til den nordtyske rigsdag i 1867 havde der stadig været dansk flertal i Flensborg og det fortsatte til ca. 1880, men derefter skiftede flertallet bl.a. på grund af indvandring af arbejdere fra andre dele af Tyskland og fordi embedsapparatet i store træk blev udskiftet med tyskere sydfra. Ved folkeafstemningen i 1920 stemte 75 % tysk og 25 % dansk. Efter afstemningen agiterede særligt Flensborg-bevægelsen for, at Flensborg trods afstemningsresultatet skulle indlemmes i Danmark eller som minimum skulle varetages af et internationalt styre. Da regeringen Zahle var imod dette, afskedigede Kong Christian X denne, hvilket førte til Påskekrisen. Trods dansk og fransk pres besluttedes det dog, at Flensborg skulle være en del af Tyskland.[7]

Som tak for afstemningsresultatet opførte den tyske regering i 1927 en ny banegård og i 1930 Det Tyske Hus. Tysklands nederlag i 1945 bragte i nogle år grænsespørgsmålet på dagsordenen igen. De danske skoler og foreninger fik en stor tilgang, og Flensborg fik oven i det en dansksindet borgmester

I 2008 indgik Flensborg et forvaltningsfælleskab med nabokommunen Lyksborg. Derudover indgik Flensborg en samarbejdsaftale med Sønderborg og Aabenraa inden for forskellige arbejdsområder som infrastruktur, turisme, beskæftigelse, regional planlægning og kultur. Partnerskabet kaldes for Grænsetrekanten.

Flensborgs byflag i de slesvigske farver blå og gul

Politik[redigér | redigér wikikode]

Flensborg byråd består af 43 medlemmer. Ved sidste kommunalvalg i maj 2013 fik byrådet følgende fordeling [8]:

Parti Procent Mandater
CDU 22,1 % 10
SPD 20,7 % 9
Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) 19,0 % 8
Borgerlisten Wir in Flensburg (WiF) 15,0 % 6
Grüne 12,5 % 5
FDP 4,1 % 2
Linke 3,7 % 2
Borgerlisten Flensburg Wählen 2,9 % 1

Ved overborgmestervalget den 21.november 2010 blev Simon Faber fra Sydslesvigsk Vælgerforening i anden valgrunde valgt til ny overborgmester i Flensborg. Bypræsident er Christian Dewanger fra borgerlisten Wir in Flensburg/Vi i Flensborg.

Byvåben[redigér | redigér wikikode]

Flensborg byvåben er sammensat af flere heraldiske elementer. På guldbund ses to heraldisk højre (for beskueren venstre) gående blå løver, halv dækket af et rødt muret tårn med blå spidstag. Nederst i skjoldet ses en skrå løbende strøm (flere bølger) og øverst et nældeblad [9].

De to sønderjyske løver repræsenterer Hertugdømmet Slesvig. De er en formindsket udgave af det danske rigsvåbens tre løver. Tårnet symboliserer stadsretten og henviser til byens tidligere forsvarstårn, som stod ved Glimbækkens munding i Flensborg Fjord i den nedre ende af den nuværende Nygade [5]. Bølgerne henviser til byens beliggenhed ved fjorden. Nældebladet står for forbindelsen med Hertugdømmet Holsten og blev tilføjet i 1480, da de holstenske greve (schauenburgerne) herskede over byen. Nældebladet blev dog først efter 1864 igen en fast bestanddel af byvåbnet. Byvåbnet henføres til et bysegl brugt i 1200-tallet.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Flensborg er beliggende ved bunden af Flensborg Fjord umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse, dels i en dal og dels på omgivende bakker (Friserbjerg, Mariebjerg og Jørgensby). Bydelene på østbredden regnes allerede til halvøen Angel. Byens areal er på 56,38 km². Byens højeste punkt er på 63,7 meter. Samlet udgør Flensborg, Harreslev og Lyksborg ét byområde.

Bydele[redigér | redigér wikikode]

Flensborgs bydele
Kort med nabokommunerne og grænserne af Flensborgs bydele på dansk

Flensborg kommune er administrativt opdelt i 13 bydele, der igen er opdelt i 38 statistiske distrikter [10]. De 13 bydele er Indre By (Altstadt med Sankt Marie, Sankt Nikolaj og Nørreport), Nystaden (Neustadt, tidligere Ramsherred, med Duborg), Nordstaden (Nordstadt, med Kors, Galvig, Klus), Vestlig Høj (Westliche Höhe, med Byparken, Frueskov og Sankt Gertrud), Friserbjerg (Friesischer Berg, med Exe el. Eksercerløkke, Museumsberg og Fredshøj), Sporskifte (Weiche, med Sophiegård og Skæferhus), Sydstaden (Südstadt, med Martinsbjerg, Rude og Pælevad), Sandbjerg (Sandberg, med Fiskergaarden el. Bag Møllen, Sønderup og Adelbylund), Jørgensby (Jürgensby, med Sankt Hans, Sankt Jørgen og Jørgensgaard), Fruerlund (med Blæsbjerg, Bolsbjerg og Fruerlundgård), Mørvig (Mürwik, med Osbæk, Vandløs og Solitude), Engelsby (med Fuglsang) og Tarup.

Indlemmelser[redigér | redigér wikikode]

År Byer Hektar
23. februar 1874 Sønder- og Nørre Sankt Jørgen 36
27. juni 1875 Fiskergaarden 3
27. juli 1875 Duborg 10,5
27. juli 1875 Hulveje 5,5
1. december 1900 Jørgensgaard 205
1. april 1909 Klus 19
1. april 1910 Tved, Tvedskov, Fruerlund og Engelsby 1458
1916 dele af Klusris 146,5
26. april 1970 Adelbylund 132
10. februar 1971 udlemmelse af Sosti strand (til Harreslev) -147,5
22. marts 1974 Sønderup og Tarup  ?
Prospekt af Flensborg fra 1500-tallet. Fra Georg Braun og Franz Hogenbergs Civitates Orbis Terrarum.

Kultur og Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Kirker[redigér | redigér wikikode]

Kirker i den indre by er

Andre markante kirker er Sankt Jørgenskirke i Jørgensby, Sankt Petri Kirke og den danske Ansgarkirke i Nordstaden samt Adelby Kirke i Tarup.

Teatre[redigér | redigér wikikode]

Flensborg byteater i Rådhusgade blev åbnet i 1894. Teatret hører siden 1974 ind under den slesvig-holstenske landsdelsscene med spillesteder i både Flensborg, Slesvig by og Rendsborg. Udover den tyske landsdelsscene findes også et dansk teater (Det lille Teater) og et nedertysk teater (Niederdeutsche Bühne). Derudover findes små amatørteatre (Teaterværkstedet Pilkentafel eller Orpheus Theater). Orpheus Theater er med 60 pladser byens mindste teater. Sydslesvigsk Forenings teaterudvalg tilbyder også danske gæstespil i byen. Opførelserne finder sted i Flensborg byteater eller i den danske idrætshal.

Biblioteker[redigér | redigér wikikode]

Museer[redigér | redigér wikikode]

Medier[redigér | redigér wikikode]

Flensborg er hjemsted for to regionalaviser. Den største af de to er den tysksprogede Flensburger Tageblatt, som udkommer i Schleswig-Holsteinischer Zeitungsverlag. Avisforlaget udgiver i alt 14 dagblade i hele Slesvig-Holsten. Flensburger Tageblatt er forlagets største og vigtigste avis. På hverdage udkommer Flensburger Tageblatt i et oplag på cirka 38.000 eksemplarer. Avisen har altid haft en bevidst borgerlig profil.[11]

NDR-Studie Flensborg

Flensborg Avis retter sig i første række mod den danske folkedel i Sydslesvig. Avisen udkommer både på dansk og tysk. Den tysksprogede sektion udgør cirka en tredjedel. På hverdage udkommer Flensborg Avis i et oplag på cirka 5.800 eksemplarer. Avisen har lokalreadktioner i selve Flensborg, Slesvig by og Husum. Lokalredaktionen i Flensborg befinder sig ved Skibsbroen tæt ved Nørretorv.

Desuden findes de tysksprogede ugeblade Moin Moin og Wochenschau.

Den nordtyske radiostation NDR driver et regionalt studie i byen. Dertil kommer Offener Kanal Flensburg (Åben Kanal Flensborg), som er en ikke-kommerciel lokal tv-station, i hvilken alle borgere fra Flensborg og omegn frit kan udfolde og ytre sig. Flensborgs åbne kanal har sit domicil i Flensborg-Jørgensby.

Sport[redigér | redigér wikikode]

Flensborg er hjemby for håndboldklubben SG Flensburg-Handewitt. Klubben har igennem en årrække markeret sig som tophold i den tyske Bundesliga. I 2004 blev klubben tysk mester. SG har hjemmebane i den nye Flens-Arena med plads til 6.500 tilskuere.

Den største lokale idrætsforening er Turn- und Sport-Bund. Ved siden findes der flere andre foreninger bl.a. Flensburg 08, ETSV Weiche, LK Weiche, Sportverein Adelby, VfB Nordmark, tennisklubben TC Mürwik, Flensburger Reitclub Engelsby/Twedt, Flensburger Schachklub, Flensburger Segel-Club (FSC) og Segler Vereinigung Flensburg.

Byens største danske idrætsforening er Dansk Gymnastik Forening (DGF). Foreningen blev stiftet i 1923. Klubben har hjemmebane i Frueskovens Idrætspark. Ud over Dansk Gymnastik Forening findes der andre danske idrætsforeninger bl.a. Dansk Håndbold Klub, Flensborg Badminton Klub, IF Stjernen, Flensborg Roklub, Gymnastikforeningen DAN, bokseklubben ABC Fight Flensborg, skakklubben Fribonde Flensborg og Flensborg Yacht Club i Farnæsodde/Fahrensodde.

Arrangementer[redigér | redigér wikikode]

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Byen har gennem de seneste år etableret sig som centrum for uddannelse med flere gymnasier, videregående uddannelsesinstitutioner og Flensborg Universitet, hvor der pt er immatrikuleret cirka 4.200 studenter. Universitet tilbyder i samarbejde med Syddansk Universitet i Sønderborg grænseoverskridende studier i kulturvidenskab og international management. På byens tekniske læreanstalt læser pt cirka 3.000 studerende. På Marineskole og Skole for Strategisk Opklaring i bydelen Mørvig uddannes tyske og europæiske søofficerer.

Marineskolen i Flensborg

Flensborg har både tyske og danske skoler. Byens gymnasier er Altes Gymnasium (Flensborg lærde Skole, byens ældste skole), Auguste-Viktoria-Schule i Søndergravene, Duborg-Skolen, Fördegymnasium i Fruerlund og Goethe-Schule i Jørgenby.

Infrastruktur og transport[redigér | redigér wikikode]

Flensborg busstation

Flensborgs kollektive trafik drives af Aktiv Bus. Rutebilstation ligger centralt i den indre by. Byens Hovedbanegård ligger lidt syd for byens centrum. De sidste sporvogne i drift kørte i byen i juni 1973 (se Flensborg Sporveje). En færge forbinder byen med Kollund på den danske side af Flensborg Fjord.

Vest for kommunens grænser forløber motorvejen A 7, som fortsætter nord for den dansk-tyske grænse som Sønderjyske Motorvej. Den er en del af Europavej E45. Motorvejen har forbindelse med byens vestlige omfartsvej B 200. Strækningen er bygget som motortrafikvej. I 2006 blev den nye østlige omfartsvej (Østtangenten) indviet.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Flensborg har tre venskabsbyer:

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Eskild Bram: Flensborg : 1284 – 1984 (Flensborg 1984)
  • Hjelholt, Holger, Johan Hvidtfeldt m.fl.: Flensborg bys historie, bd. 1-2 (Kbh. 1953-55)
  • Gesellschaft für Flensburger Stadtgeschichte: Flensburg. Geschichte einer Grenzstadt (Flensburg 1966),

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Grænseforeningen: Røde Gade/Rote Straße
  2. Stadt Flensburg, Fachbereich 4 Umwelt und Planen, Stadtentwicklung/Statistikstelle (31. december 2009). "Ausländer in der Stadt Flensburg am 31.12.2009" (på tysk). Ausländerzentralregister (AZR). http://www.flensburg.de/imperia/md/content/asp/flensburg/politik_verwaltung/daten-zahlen-fakten/2statistikengesamt/auslaender.pdf. Hentet 1. september 2011. 
  3. A.D. Jørgensen: Historiske Afhandlinger, København 1898-1899
  4. Afhandlinger vedrorende Danmarks nyeste historie og nutidsforhold. Copenhagen. 1899, side 192.
  5. 5,0 5,1 Gesellschaft für Flensburger Stadtgeschichte/Samfund for Flensborg byhistorie: Flensburgs Anfänge
  6. Flensburg. Geschichte einer Grenzstadt, kortbilag over handelsoplandet
  7. Adriansen, Inge og Broder Schwensen, Fra det tyske nederlag til Slesvigs deling 1918-1920, Sønderjyske Billeder 5 (Institut for Sønderjysk Lokalhistorie, 1995) p. 19ff.
  8. Flensborg Kommune: Kommunalwahl 2013
  9. Flensborg Kommune: Das Wappen
  10. Flensborg Kommune: Statistik nach Stadtteilen
  11. Grænselandsportal: Dagblade syd for grænsen