Forening

Sammenskrivningsforslag Denne artikel er foreslået sammenskrevet med Klub.   (Diskutér forslaget). Hvis sammenskrivningen sker, skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at sammenskrivningen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside.

Danske forhold Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

En forening, organisation, er et samvirke mellem flere, der 1) har karakter af "juridisk person" (dvs. at fællesskabet som sådant kan erhverve rettigheder og påtage sig retligt bindende forpligtelser, herunder være part i retssager), og 2) som virker i den form, der efter dansk retstradition kendetegner "foreninger".

En forenings formål kan være "ideelt" (som det f.eks. er tilfældet med idræts- eller sportsforeninger, lokale borgerforeninger og fagforeninger) eller det kan være økonomisk (økonomiske foreninger kaldes ofte andelsselskaber).

Der eksisterer lovgivning om foreninger. Stifterne og medlemmerne kan inden for lovens rammer udforme foreningsvedtægten ('foreningens love'), hvorledes alle forhold håndteres. Foreninger, i hvilke medlemskab er pligtigt (f.eks. grundejerforeninger med tvunget medlemskab) eller dog reelt en nødvendighed (f.eks. fagforeninger og arbejdsgiverforeninger), kan dog ikke i alle henseender bestemme deres egne forhold. Domstolene opstiller således for sådanne foreninger ud fra almindelige retsgrundsætninger nogle ufravigelige krav med hensyn til hvem, som har et retskrav på at blive optaget, hvornår et medlem kan ekskluderes, og hvilken stilling et medlem i øvrigt har over for foreningen (f.eks. krav på lige- og saglig behandling).

Foreninger spiller en helt afgørende rolle i det danske samfundsliv. Mange anliggender, der i andre lande forvaltes af offentlige institutioner, varetages i Danmark af private foreninger (evt. med offentlige tilskud). Som eksempel kan nævnes arbejdsløshedskasserne.

Foreningsfrihed

I Danmark er der foreningsfrihed – grundloven fastsætter i § 78, at borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. Den citerede paragraf omhandler adgangen til at stifte (og melde sig ind i) foreninger.

I visse foreninger er der pligt til medlemskab. Hvis man f.eks. køber et parcelhus, kan der være tinglyst en pligt til at være medlem af grundejerforeningen for det pågældende område. Eksklusivaftaler, som forpligter de ansatte på en arbejsplads til medlemskab af en bestemt fagforening, er ifølge lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet ulovlige. Se foreningsfrihedsloven.

En ejendom der er udstykket i ejerlejligheder, skal have en ejerforening, som indehaverne af ejerlejlighederne automatisk er medlem af. Ejerforeningen er – trods navnet – ikke en forening i egentlig forstand, men et administrativt organ.

Foreningssædvaner

Selv om foreningsområdet i vidt omfang hviler på aftalelovens adgang til frit at indrette sig, er der en række sædvaner, som kendetegner de fleste foreninger.

Vedtægt

Der findes som regel en nedskrevet vedtægt for foreningen, som fastsætter formål, mulige medlemmer og beslutningskompetencer. Vedtægten kan blandt andet indeholde følgende:

• Navn
• Beliggenhed
• Formål
• Betingelser for medlemskab – hvem, hvordan, kontingent,
• Eksklusion
• Generalforsamling – afholdelse, dagsorden osv
• Bestyrelsen – valg, kompetence arbejde
• Hvem tegner foreningen udadtil
• Formueforvaltning, regnskab og budget – fremlæggelse, revision, osv
• Ændring af foreningen
• Regler for opløsning – hvordan, fordeling af formuen efter opløsning, osv

Et forslag til en foreningsvedtægt findes i Juridisk Formularbog (Jurist- og Økonomforbundets Forlag) samt i Ole Hasselbalch, Foreningsret (3. udgave 2001), hvori der ligeledes er opstillet andre forslag til udformningen af forskellige papirer af interesse for administrationen af foreninger.

Generalforsamling

Den øverste myndighed vil i reglen være en generalforsamling, (eller lignende højeste myndighed) hvor alle medlemmer eller delegerede kan deltage og stemme. Her vil alle medlemmer som udgangspunkt have én stemme hver. Er der tale om en grundejerforening, ejerforening eller lignende, vil der dog oftest kun være en stemme per grund, ejendom eller lejlighed, selv om der deltager to eller flere beboere fra ejendommen.

Bestyrelse

Ledelsen varetages – mellem generalforsamlinger – af en valgt bestyrelse.

Kilder/henvisninger

Ole Hasselbalch, Foreningsret, 3. udgave 2001

• http://www.familieadvokaten.dk/ – emne 950 omhandler foreninger og foreningsretlige principper.

Se også

• Projekt, Møde, Bureaukrati, Organisation
• Kategorien med danske foreninger

Eksterne henvisninger

• Se oplysninger om de juridiske aspekter omkring foreninger i Bibliotekernes JURAPORT

Stub Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.