Person

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ordet "person" bruges normalt i tre betydninger: Det kan betegne

  • et enkelt menneske. Ordet "menneske" har en langt bredere anvendelse.
  • et individ. kan fx bruges til at betegne et dyr. Det kan "person" ikke.
  • en rolle i et skuespil

Oprindelse: fra latin persona oprindelig 'ansigtsmaske'.

I de mange tilfælde er ordet person ganske overflødigt. "De syv sårede personer blev bragt til sygehuset."

Personbegrebet bestemmer den enkeltes placering inden for et sociokulturelt felt. Bestemmelsen stammer fra Lockes distinktion mellem menneske og person, hvor personen tilskrives moralske egenskaber og forpligtelser. Personbegrebet er i denne forstand primært en juridisk term.

Grammatisk person[redigér | redigér wikikode]

I grammatik bruges person til angive forskellige roller i en ytring:

  1. Første person er den eller det som taler. På dansk henviser følgende stedord til første person: jeg, mig, min, mit, mine. I flertal vi, etc.
  2. Anden person er den eller det som der tales til. På dansk henviser følgende stedord til anden person: du, De, dig, Dem, din, dit, dine, Deres. I flertal I, jer etc.
  3. Tredje person er den eller det som der tales om. På dansk henviser følgende stedord til tredje person: han, hun, den, det, de, ham, hende, dem, hans, hendes, dens, dets, deres, sin.