Forvaring
Forvaring er en tidsubestemt straftype, som bruges over for personer, der anses for at være særligt farlige, fordi de har begået grov personfarlig kriminalitet, og det vurderes, at der er en betydelig risiko for, at de igen begår grov personfarlig kriminalitet. Forvaringsdømte afsoner i starten typisk i Herstedvester Fængsel, men kan i nogle tilfælde senere overføres til andre fængsler.[1][2] Reglerne for forvaring er beskrevet i straffelovens § 70-72.[3]
For at idømme en forvaringsdom skal personen have begået en alvorlig voldsforbrydelse (f.eks. mord, alvorlig vold eller en sædelighedsforbrydelse), alvorlige trusler eller brandstiftelse, eller forsøgt på det. Desuden skal det vurderes baseret på forbrydelsen, eventuelle tidligere forbrydelser begået af personen og personligheden (via en mentalundersøgelse), at personen udgør en betydelig fare for andre menneskers sikkerhed, frihed eller helbred.[3][4] Der skal således være en vægtig risiko for, at den kriminelle igen begår en personfarlig forbrydelser.[4] En forvaringsdom er tidsubestemt (ligesom livsvarigt fængsel), men må ikke vare længere end højst nødvendigt. Det er domstolene, der afgør, hvornår en forvaringsdømt kan blive løsladt, typisk baseret på anbefalinger fra Kriminalforsorgen. Fem år efter idømmelsen af en forvaringsdom tager retten sagen op til fornyet vurdering. Løslades den dømte ikke efter fem år, vil retten fremover vurdere sagen mindst hvert andet år.[3] I gennemsnit løslades en person med en forvaringsdom efter 14 år og 7 måneder (baseret på undersøgelse, der dækkede 1990 til 2011).[5] Myndighederne kan kræve en række foranstaltninger, f.eks. medicin, der sænker seksualdriften, før den dømte får prøveudskrivning.[1] I 2018 var der 66 personer med en forvaringsdom i kriminalforsorgens institutione (fængsler og lignende).[6]
Dømte, der er vurderet utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilsvarende, kan ifølge straffelovens § 16 ikke straffes. Det er dog muligt, at personer, der er fritaget for straf på grund af §16, alligevel kan pålægges en retsfølge efter straffelovens § 69, eksempelvis en psykiatrisk særforanstaltning eller forvaring.[3][7]
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b "FAKTA: Det betyder forvaring". TV2 Fyn. Hentet 16. april 2023.
- ^ "Forvaringsdømt har uvis fremtid foran sig: Kan sidde både kortere eller længere tid end en straf på 12 års fængsel". Herning Folkeblad. 3. marts 2023. Hentet 16. april 2023.
- ^ a b c d "Straffeloven – Bekendtgørelse af straffeloven – retsinformation.dk". Arkiveret fra originalen 21. marts 2016. Hentet 6. april 2016.
- ^ a b "Forvaring og udstrækningen heraf: En gennemgang af forvaringssager i Anstalten ved Herstedvester for perioden 1. januar 1990 til 31. december 2011" (PDF). Kriminalforsorgen. 2014. Hentet 12. juli 2023.
- ^ "Ekspert i kriminologi: Forvaring er en særligt streng sanktion". DR. 27. februar 2017. Hentet 16. april 2023.
- ^ "Tal fra kriminalforsorgen – august 2018" (PDF). Kriminalforsorgen. 28. august 2018. Hentet 12. juli 2023.
- ^ Strafferet 1 - Ansvaret, 6. udgave, s. 310, Lund Madsen, Lasse
 | Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |