François Devienne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
François Devienne painted by Jacques-Louis David

François Devienne (31. januar 17595. september 1803) var en fransk komponist og fløjtenist. Han var fra 1795 professor på Conservatoire de Paris.

François Devienne blev født i Joinville (Haute-Marne) som den yngste af 14 børn af en sadelmager. Han modtog sin første musikundervisning som kordreng i sin hjemby. Senere spillede han i diverse parisiske ensembler som solist og i orkester. Han studerede tværfløjte hos Félix Rault og i 1780 indgik han i Louis René Édouard de Rohan-Guéméné hus. Han var aktiv i Paris som fløjtenist, fagottist og komponist, hvor han blandt andet spillede fagot ved Opéra national de Paris. I 1790'erne skrev han operaer, heriblandt Les visitandines (1792) som gav ham stor succes.

Han var også medlem af 'Gardes-Françaises' Militærorkester', hvor han havde rang af sergent med ansvar for at undervise sine kollegers børn i militærorkestrets gratis musikskole. Efter Revolutionen, da den gratis skole blev det Nationale Institut for Musik, senere autoriseret som Conservatoire de Paris i 1795, blev François Devienne udnævnt som administrator og fløjteprofesser. Han skrev et vigtigt værk i fløjtestudie kaldet Méthode de Flûte Théorique et Pratique (1793), som blev gentrykt flere gange. Som mange andre musikere sluttede han sig til frimureri og 'Concerts de la Loge Olympique'-orkester.

Hans samlede værker tæller omkring 300 instrumentalværker, som mestendels er skrevet for blæseinstrumenter. Heriblandt 12 fløjtekoncerter, sinfoniaer for blæsere, kvartetter og trioer for forskellige ensembler, 12 operaer, 5 fagotkoncerter og 6 fagotsonater.

Deviennes fløjtekompositioner, som i 1960'erne takket være Jean-Pierre Rampal fik nyt liv, er nu godt kendt blandt fløjtenister, men stadig ikke af det brede publikum.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

KomponisterSpire
Denne biografi om en fransk komponist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
FløjtenistSpire
Denne biografi om en fløjtenist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi