Frimureri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vinkel og passer lagt oven på hinanden er frimurernes mest kendte symbol.

Frimureri er esoteriske læresystemer, der i vore dage baserer sig på indvielse gennem ritualer.

Ordet "frimurer" er en oversættelse af det engelske "freemason", hvilket betyder "fri murer". Det kommer af udtrykket "freestone-mason", der blev brugt i middelalderen om stenhuggere, bygmestre og arkitekter.

Frimurerne holdt deres møder i et lukket rum, en såkaldt loge. Kun medlemmer havde adgang til logen. Medlemmerne måtte underkastes en gradvis instruktion i idealer af etisk og metafysisk karakter gennem en serie fortrolige ritualer. Dette er oprindelsen til frimurernes såkaldte grader.

I 1700-tallet fik en række kongelige, kejsere, adelige og intellektuelle interesse for frimureriet. Logerne kunne i perioden tiltrække de højeste samfundsklasser, og tilknytningen til murerfaget ophørte gradvist.

I vore dage er frimurerloger typisk organiseret under ordener (f.eks. i Danmark: Den Danske Frimurerorden) og storloger.

Legender kontra faktuel historie[redigér | redigér wikikode]

Frimurersymbol (vinkel og passer) hugget i sten.

Den engelske forsker i frimureri Bernard E. Jones sondrer mellem frimureriets legender og faktuelle historie:

  • Faktuel historie: Historisk kan man dokumentere udviklingen af frimureriet fra slutningen af det 14. århundrede. Det engelske Regiusmanuskript er det ældste kendte manuskript med frimurernes regelsæt og dateres til ca. 1390. Ifølge Regiusmanuskriptet blev frimureriet bragt til England i Kong Athelstans regeringstid (924-939). Sankthansdag 1717 blev storlogen i London stiftet af fire frimurerloger. I 1723 udgav storlogen en konstitutionsbog, der definerede frimureriets idegrundlag.

De frie mureres gilder antog fra gammel tid andre samfundsgrupper end murerne, hvilket blandt andet fremgår af Regiusmanuskriptet. Udviklingen fortsatte og forstærkedes i 1700-tallet, hvor en række kongelige, kejsere, adelige og intellektuelle fik interesse for frimureriet.

Frimurerlogerne kunne tiltrække de højeste samfundsklasser, og tilknytningen til murerfaget ophørte gradvist fra oplysningstiden.

Fra operative til spekulative loger[redigér | redigér wikikode]

Eftersom forbindelsen til murerfaget ophørte sondres mellem operative og spekulative loger. De operative loger var de frie mureres gilder, hvorimod de spekulative loger udviklede sig til nutidens frimurerbevægelser.

De middelalderlige lav bandt murere til et bestemt sted som f.eks. en by, og de kunne ikke uden videre rejse mellem forskellige arbejdssteder. Det førte til oprettelsen af "frie murere", dvs. murere, som ikke var bundet af et tilhørsforhold til et lav, men som frit kunne søge arbejde, hvor det fandtes. Disse frimurere blev hurtigt meget dygtige i deres fag, fordi de rejste omkring og derved løbende tilegnede sig nye kundskaber om den seneste viden inden for arkitektur og bygningskunst.

I 1700-tallet fik en række kongelige, kejsere, adelige og intellektuelle interesse for frimureriet. Logerne kunne efterhånden tiltrække de højeste samfundsklasser, og tilknytningen til murerfaget ophørte. Logerne ændrede sig dermed fra såkaldte operative loger til såkaldte spekulative loger.

De operative loger var de frie mureres gilder, hvorimod de spekulative loger udviklede sig til det moderne frimureri, der eksisterer i dag. I vore dage er frimureriet i en orden (f.eks. i Danmark: Den Danske Frimurerorden) eller en storloge, og disse kan have karakter af gentlemans-klubber, hvor der – udover at holde fortrolige ritualer – diskuteres bl.a. filosofiske spørgsmål og litterære emner og afholdes arrangementer med f.eks. historiske og kulturelle temaer. Derudover udøver frimurere velgørenhed.

Den Første Storloge[redigér | redigér wikikode]

Freemason's Hall i Great Queen Street, London. The United Grand Lodge of England har haft sit hovedsæde her siden 1775.

Den 24. juni 1717 dannede fire engelske loger i London verdens første storloge (Premier Grand Lodge).

Årsagen var ifølge James Anderson, at de fire loger ønskede, at frimurerne skulle ledes af en fælles stormester. I 1723 udgiver storlogen sin første konstitution. Forfatterne var sandsynligvis den skotske præst James Anderson, filosoffen John Theophilus Desaguliers og den tidligere stormester George Payne. Den deistisk inspirerede ingeniør og filosof Desaguliers skriver konstitutionens indledning, der lovpriser ordenens stormester og protektor "His Grace the DUKE of MONTAGU". James Anderson udvikler konstitutionens historiske legender på grundlag af ældre skrifter fra logerne.

Ifølge James Anderson skal en frimurer tro på et skabende princip, og han er udelukkende forpligtet til at adlyde dydernes love. Hvad guddommen kaldes er en privat sag. De fleste grene af frimureriet har en fælles tro på "et højeste væsen" (Gud).

I 1738 udkommer en ny og mere fyldig version af konstitutionen. James Anderson er ikke historiker i moderne forstand. Hans oplysninger om storlogen er ofte upræcise; men værket er den eneste kendte kilde til udviklingen af storlogen i London i perioden 1717-1723.

I 1750-erne opstod en konkurrerende storloge, der kaldte sig "De Gamle", for at understrege, at de stod for det ægte gamle frimureri. Den første storloge blev omtalt som "De Moderne".

Den vigtigste forskel på storlogerne var synet på kristendommen. "De Moderne" krævede kun en tro på et højeste væsen. "De Gamle" krævede at kandidaten var kristen. Frimurerbevægelsen var splittet i en kristen og en deistisk fraktion; men i slutningen af det 18. århundrede arbejdede storlogerne på en gensidig anerkendelse.

Storlogerne forenedes i The United Grand Lodge of England).[1]

Af The United Grand Lodge of Englands konstitution af 1960 fremgår følgende: "Lad en mands religion eller tilbedelse være hvad den måtte være, han er ikke ekskluderet fra ordenen, når bare han tror på Den Store Arkitekt af himmel og jord, og udfører de hellige pligter af moral." (her oversat til dansk). Ateister kan på denne baggrund ikke antages som medlemmer. I logerne må desuden ikke diskuteres forretning, politik eller religion. Denne filosofi er grundlaget for det humanitære frimureri.

Frimureri i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Frimureriet kom til Danmark i 1743, hvor logen St. Martin stiftedes i København af en række frimurere, der var medlemmer af storloger i udlandet. Herefter stiftedes yderligere en række loger i København og i hertugdømmerne. I 1749 oprettedes Den Dansk-Norske Provinsial-Storloge med Christian Conrad greve Danneskiold-Laurvig som stormester. Den Dansk-Norske Provinsial-Storloge blev nedlagt i forbindelse med indførelsen af frimurersystemet strikte observans i 1765, hvor et Præfektur under VII. Provins af strikte observans med navnet Binin i stedet blev oprettet. I 1767 blev St. Martin forenet med Zorobabel under det nye navn Zorobabel zum Nordstern. I 1778 etableredes endnu en loge i København, Friedrich zur Gekrönten Hoffnung, der i 1855 blev forenet med Zorobabel zum Nordstern, som derved fik sit nuværende navn Zorobabel og Frederik til det kronede Haab (i daglig tale kaldet Zorobabel og Frederik eller blot Z & F). Ud fra Zorobabel og Frederik er Den Danske Frimurerorden opstået, og Zorobabel og Frederik eksisterer stadig i dag som en af logerne i Den Danske Frimurerorden.[2][3]

Den Danske Frimurerorden[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Den Danske Frimurerorden

Den Danske Frimurerorden nedstammer direkte fra Danmarks første frimurerloge, St. Martin, der blev stiftet 1743 i København.[4] Den Danske Frimurerorden kan med andre ord føre sin historie tilbage til 1743.

I vore dage arbejder Den Danske Frimurerorden efter det såkaldte svenske system med elleve grader.[4][5] Man skal være døbt i den kristne tro for at kunne blive medlem af Den Danske Frimurerorden. Den Danske Frimurerorden har regulariseret og anerkendt Det Danske Frimurerlaug og Johanneslogeforbundet, hvorfor disse er underlagt Den Danske Frimurerorden og dennes ledelse.

Den Danske Frimurerorden er den eneste danske logeorganisation, der er anerkendt af verdens ældste storloge, The United Grand Lodge of England,[6] grundlagt 1717 i London.[1]

Storlogen af Danmark[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Storlogen af Danmark

Storlogen af Danmark er etableret den 14. april 1929 på grundlag af Stororienten af Danmark og Den Danske Stororient. Storlogen af Danmark arbejder efter ritualet Ritus Hauniensis (de københavnske riter), Mark-graden og Kongelig Buegrad (Royal Arch). Storlogen af Danmark optager mænd af enhver trosretning.

Storlogen af Danmark er medlem af CLIPSAS.[7]

Andre storloger og loger i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Storloger:

Loger uden storloge-regulering:
I Danmark er de fleste loger organiseret under selvstændige storloger, men der findes også enkelte uafhængige frimurerloger, som ikke er storloge-regulerede:

Kritik af frimureriet[redigér | redigér wikikode]

Frimurerne ser religion som en privat sag. Denne holdning, kombineret med frimurernes ritualer og måden frimurere organiserer sig på, har ind imellem ført til konfrontationer mellem frimurere og ledere i totalitære stater.

Religiøse grupper, som bekender sig meget bogstaveligt til deres religion, må forholde sig kritisk til frimurernes idé om, at religion er en privat sag. Den dag i dag er frimureri lyst i band af paven, hvad der senest er understreget i en fortsat gældende bulle, der i 1983 blev signeret af kardinal Joseph Ratzinger, den tidligere Pave Benedikt 16.

Der har igennem tiderne helt frem til i dag været rejst kritik af frimureriet, som har budt på alt, fra at frimurere har en skjult politisk dagsorden (er en form for skyggeregering), uforenelighed med kristendom, til at frimureriet i virkeligheden er en satanistisk religion. Christian 6. var kritisk over for frimureriet.

I de fascistiske regimer Nazityskland og Spanien under Francisco Franco blev frimurere forfulgt. De socialistiske stater Sovjetunionen, Nord Korea, Kina og DDR forbød frimureri.

Frimurere i politik og kultur[redigér | redigér wikikode]

Frihedsgudinden tegnet af Frédéric Auguste Bartholdi, som var frimurer.

En række politiske personligheder har været frimurere, f.eks. de amerikanske uafhængighedsforkæmpere Benjamin Franklin og George Washington, den moderate franske reformtilhænger Honoré Mirabeau, den preussiske reformator Karl von Stein, den sydamerikanske frihedshelt Simon Bolivar, de italienske frihedsmænd Cavour, Garibaldi og Mazzini, det københavnske liberale borgerskabs leder L.N. Hvidt, Tyrkiets reformator Kemal Atatürk, de tjekkoslovakiske statsmænd Edvard Beneš og Jan Masaryk, Weimarrepublikkens forkæmper for fred og forsoning Gustav Stresemann, den britiske statsmand Winston Churchill, Chiles præsident Salvador Allende og jakobineren Georges-Jacques Danton.

Mange progressivt tænkende inden for filosofi og naturvidenskab blev frimurere, især i 1700-tallet og 1800-tallet, f.eks. den politiske filosof Montesquieu, encyklopædisterne Diderot og Helvétius, filosofferne Voltaire, Herder og Fichte, varmluftballonens opfinder Étienne Montgolfier, koppevaccinens opdager Edward Jenner, forfatter og modtager af Nobels Fredspris Carl von Ossietzky og danskerne landboreformatoren Tyge Rothe, litteraturkritikeren Werner Hans Frederik Abrahamson, tidsskriftredaktøren Knud Lyne Rahbek og fysikeren H.C. Ørsted.

Inspiration fra frimureriet kan iagttages i værker af en række kulturpersonligheder, der var frimurere:

Retssag i 1975-1982[redigér | redigér wikikode]

Poul Martinsen arbejdede i 1975 med en dokumentarfilm ved navn Det hemmelige Danmark, der skulle sendes på DR, hvor nogle af Den Danske Frimurerordens optagelsesritualer blev beskrevet gennem rekonstruktioner ud fra en række artikler i Politiken. Den Danske Frimurerorden protesterede imidlertid imod offentliggørelsen og fik nedlagt et fogedforbud, da man mente, at ritualerne hørte under private forhold og derfor var beskyttede mod offentliggørelse. Den 3. juni 1982 stadfæstede Højesteret fogedforbuddet og dømte endvidere, at optagelserne og samtlige kopier heraf skulle destrueres.[8]

Kendte frimurere[redigér | redigér wikikode]

Danske frimurere[redigér | redigér wikikode]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Person Personens eventuelle indvirkning på frimureriet
Werner Hans Frederik Abrahamson
Frederik Ahlefeldt-Laurvig
Jens Baggesen
Mads Bendt
C.F.A.B. Blixen-Finecke
Johan Bülow
Poul Bundgaard
Prins Carl af Hessen Højeste styrer af Den Danske Frimurerorden i 1775-1836.
Christian 8. Højeste styrer af Den Danske Frimurerorden i 1836-1848.
Christian 10. Højeste styrer af Den Danske Frimurerorden i 1912-1947.
Vilhelm Dahlerup
Christian Conrad Danneskiold-Laurvig Højeste styrer af Den Danske Frimurerorden i 1749-1765.
Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe
Peter Duetoft
C.W. Eckersberg
Olfert Fischer
Peter Thun Foersom
Frederik 5.
Frederik 6.
Frederik 7. Højeste styrer af Den Danske Frimurerorden i 1848/49-1863. Godkender i 1855 at ordenslogerne i Danmark skal anvende Det svenske system, hvor den kristne tro og lære er central.
Frederik 8. Højeste styrer af Den Danske Frimurerorden i 1871-1912.
Jørgen Glenthøj
Prins Gorm
H.J.A. Hagen
Hans af Glücksborg
Carl William Hansen
C.F. Hansen
Prins Harald Højeste styrer af Den Danske Frimurerorden i 1947-1949.
Johann Hartmann
Haakon 7. af Norge
Adam Wilhelm Hauch
Fini Henriques
Johan Theodor Holmskiold
L.N. Hvidt
Johan Cornelius Krieger
Flemming Krøll
Friedrich Kuhlau
Philip de Lange
Carl Ludvig Løvenskiold
Orla Møller
Caspar Herman Gottlob Moltke
Frederik Moltke
Prins Oluf (senere greve af Rosenborg)
Peter Ludvig Panum
Hans W. Petersen
Knud Lyne Rahbek
Rasmus Rask
Holger Rasmussen
Erik Nicolai Ritzau
Marcus Gerhard Rosencrone
Tyge Rothe
Martinus Rørbye
Joachim Otto Schack-Rathlou
Ernst Heinrich von Schimmelmann
Peter von Scholten
Grunddal Sjallung
Bertel Thorvaldsen
J.P. Trap Højeste styrer af Den Danske Frimurerorden i 1870-1871.
Troels Frederik Troels-Lund
Ulrik af Rosenborg
Peter Vedel
Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Vilhelm 10. af Hessen-Kassel
Frederik Christian Otto Wedel-Jarlsberg
Peter Willemoes
Frederik Christian Winsløw
H.C. Ørsted

Udenlandske frimurere[redigér | redigér wikikode]

George Washington i sin frimurerbeklædning.
Fotografi af Theodore Roosevelt i sin frimurerbeklædning.
Person Personens eventuelle indvirkning på frimureriet
Buzz Aldrin
Salvador Allende
Roald Amundsen
James Anderson Udgav The Constitutions of the Free-Masons.
Frederic Bartholdi
Silvio Berlusconi (ekskluderet i 1981)[9][10]
Prins Bertil af Sverige
Simon Bolivar
Marc Chagall
Winston Churchill
James Harold Doolittle
Arthur Conan Doyle
Edward 7. af Storbritannien
Edward 8. af Storbritannien
Gustave Eiffel
Marquis de La Fayette
W.C. Fields
Alexander Fleming
Gerald Ford
Henry Ford
Benjamin Franklin
Frederik 3. af Tyskland
Frederik den Store
George 6. af Storbritannien
Gustav 3. af Sverige
Gustav 4. Adolf af Sverige
Gustav 5. af Sverige
Gustav 6. Adolf af Sverige
Johann Wolfgang von Goethe
John Hancock
Joseph Haydn
James Hoban
Harry Houdini
Karl 13. af Sverige
Karl 14. Johan af Sverige
Karl 15. af Sverige
Francis Scott Key
Rudyard Kipling
Gotthold Ephraim Lessing Udgav bogen Ernst und Falk i 1780, der kritiserer samtidens frimureri.
Charles Lindbergh
Thomas Lipton
Franz Liszt
Leopold Mozart
Wolfgang Amadeus Mozart
Oscar 1. af Sverige
Oscar 2. af Sverige
Robert Peary
Franklin Delano Roosevelt
Theodore Roosevelt
Jean Sibelius
Harry S. Truman
Voltaire
Richard Wagner
George Washington
Wilhelm 1. af Tyskland
Steve Wozniak
Brødrene Wright

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Bartholdy, Nils G. (red.): Acta Masonica Scandinavica (årbog for de skandinaviske forskningsloger)
  • Bugge, K.L.: Det Danske Frimureries Historie, 2 bind, Rom, 1910-1927
  • Collin, Edgar: Fremragende danske Frimurere, 2 bind, 1872 og 1875
  • Jones, Bernard E.: Freemasons Guide and Compendium, Harrap, 1950 (Engelsk)
  • Kjeldsen, Jørgen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, Den Danske Frimurerorden, 1992 og 1993
  • Lennhoff, Eugen: The Freemasons, 1929 (Engelsk)
  • MacNulty, W. Kirk: Frimureri – Symboler, Hemmeligheder, Betydning, 2006

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 History of Freemasonry, The United Grand Lodge of Englands hjemmeside. (Engelsk)
  2. Bugge, K.L.: Det Danske Frimureries Historie, Danmark, 1909.
  3. Kjeldsen, Jørgen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, Den Danske Frimurerorden, 2. oplag, 1993, s. 55-56.
  4. 4,0 4,1 Historie, Den Danske Frimurerordens hjemmeside.
  5. Opbygning, Den Danske Frimurerordens hjemmeside.
  6. Recognised Grand Lodges in Europe (se "Grand Lodge of Denmark"), The United Grand Lodge of Englands hjemmeside. (Engelsk)
  7. Members, CLIPSAS' hjemmeside. (Engelsk)
  8. Højesterets afgørelse i sag 193/1977, afsagt 3. juni 1982, U 1982.750 H
  9. The Most Powerful Freemasons Ever – Silvio Berlusconi belonged to a blackballed lodge, Business Insider. (Engelsk)
  10. Berlusconi: The power of personality, BBC News. (Engelsk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: