Frederik 3. af Hessen-Kassel
| Ridder af Elefantordenen 1810 |
Frederik 3. af Hessen-Kassel-Rumpenheim (11. september 1747 i Kassel - 20. maj 1837 på slottet Rumpenheim) var titulær landgreve og dansk (senere hollandsk) general. Tysk titel fra 1803: Friedrich III, Landgraf von Hessen-Kassel zu Rumpenheim.
Som barn og helt ung boede han i København. Sammen med sin mor og sine brødre var han gæst hos mosteren dronning Louise. To af brødrene blev gift med danske kusiner.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Militær kariere
Frederik fik sin militære uddannelse i Århus og København. I 1769 blev han udnævnt til dansk infanterigeneral. I 1793 var han hollandsk kavalerigeneral. Året efter måtte han overgive Maastricht til franskmændene, og hans militære kariere sluttede.
[redigér] Forældre
Regerende landgreve Frederik 2. af Hessen-Kassel (1720-1785) og prinsesse, senere landgrevinde Marie af Storbritannien (1723-1772).
[redigér] Ægteskab
Gift 2. december 1786 på slottet Biebrich med arveprinsesse Karoline Polyxene af Nassau-Usingen (1762-1823).
[redigér] Børn
- Vilhelm 10. af Hessen-Kassel-Rumpenheim (24. december 1787 på slottet Biebrich - 30. oktober 1867 i København), titulær landgreve, dansk officer, gift med prinsesse Charlotte af Danmark.
- Karl Frederik (8. marts 1789 i Maastricht - 10. september 1802 på slottet Rumpenheim), prins.
- Frederik Vilhelm (24. (eller 25. april) 1790 i Maastricht - 25. oktober 1876 på slottet Rumpenheim), prins.
- Ludvig Karl (12. november 1791 på slottet Biebrich - 12. maj 1800 på slottet Rumpenheim), prins.
- Georg Karl (14. januar 1793 i Maastricht - 4. marts 1881 i Frankfurt am Main), prins.
- Louise (Louise Caroline Marie Frederikke) (9. april 1794 i Maastricht - 16. marts 1881 i Frankfurt am Main), friherreinde ved giftermål med Georg friherre von der Decken.
- Marie Vilhelmine Frederikke (21. januar 1796 på Hanau Slot - 30. december 1880 i Neustrelitz), storhertuginde ved giftermål med storhertug Georg af Mecklenburg-Strelitz.
- Augusta (Augusta Vilhelmine Louise) (25. juli 1797 på slottet Rumpenheim - 6. april 1889 på St.James’s Palace), hertuginde af Cambridge ved giftermål den 7. maj i Kassel (og igen den 1. juni) 1818 på Buckingham Palace med Adolphus (1774-1850), født prins af Storbritannien, Irland og Hannover, fra 1801 hertug af Cambridge. Adolphus var vicekonge i Hannover i 1816-37. Et af deres børnebørn Mary af Teck blev gift med George V og blev derved engelsk dronning 1910-36.