Frankfurt am Main

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Frankfurt
Frankfurt am Main
Flag Våben
Flag of Frankfurt am Main.svg
Wappen Frankfurt am Main.svg
Frankfurt collage.jpg
Overblik
Land: Tyskland Tyskland
Borgmester: Peter Feldmann (SPD)
Delstat: Hessen
Admin. region: Darmstadt
Landkreis: Kreisfri by
Grundlagt: 1. århundrede
Postnr.: 60001-60599
65901-65936
Demografi
Indbyggere: 687.775(31. december 2012)
 - Areal: 248,31 km² km²
 - Befolkningstæthed: 2.706 Indb./km² pr. km²
Tidszone: GMT CET/CEST
(UTC+1/UTC+2)
Højde m.o.h.: 112 m
Hjemmeside: www.frankfurt.de

Frankfurt am Main, almindeligt kendt som Frankfurt, er den største by i den tyske delstat Hessen og den femte største by i Tyskland med et indbyggertal på 687.775 (2012).[1] I byområdet, Stor-Frankfurt, er indbyggertallet på 2.5 mio.[2]

Indtil 1866 var byen en fri rigsstad, der i perioder fungerede som en slags hovedstad for Tyskland. I dag er Frankfurt en af verdens vigtigste finansbyer og er hjemsted for Den Europæiske Centralbank, Deutsche Bundesbank, Frankfurt-børsen og flere store kommercielle banker. Byens vigtigste brancher er bank- og forsikringsvirksomhed samt bilindustrien med en række tyske hovedsæder, bl.a. Kia Motors, Fiat og Continental AG. Frankfurt har en lang tradition for udstillinger, og årligt arrangeres internationale messer, bl.a. en af verdens største bogmesser og en bilmesse.

Skyskraberne i Bankenviertel med hovedsæderne for en række storbanker giver byen et udseende der minder meget om amerikanske storbyer, og som ellers ikke er kendt i Europa. Byen huser nogle af de højeste huse i EU: Commerzbank-Tower og Messeturm.

Frankfurt er forbundsrepublikkens trafikknudepunkt, hvor motorvejene fra Köln, Hannover, Karlsruhe, Hamborg, Basel og Würzburg mødes. Frankfurter Kreuz, motorvejen tæt på lufthavnen passeres dagligt af omkring 320.000 biler.[3] Frankfurt Airport er en af ​​verdens travleste internationale lufthavne efter passagertrafik og det vigtigste knudepunkt for Tysklands nationale luftfartsselskab Lufthansa. Frankfurts hovedbanegård er en af de største terminaler i Europa og den travleste, den drives af Deutsche Bahn, de tyske statsbaner, og har 342 daglige tog til indenlandske og europæiske destinationer, og bruges af ca. 350.000 passagerer dagligt.[4]

Frankfurt er også hjemsted for mange kulturelle og uddannelsesmæssige institutioner, herunder Johann Wolfgang Goethe-Universität med 38.000 studerende og Frankfurt University of Applied Sciences med 11.000 studerende, og mange museer (f.eks. Städel, Senckenberg Museum, Schirn Kunsthalle og Goethe House).

Historie[redigér | redigér wikikode]

Der er i Frankfurt fundet spor af keltisk, germansk og romersk bebyggelse fra 1. og 2. århundrede e.Kr., og fra ca. 500 var stedet under frankisk dominans. Navnet Frankfurt er tidligst overleveret i 794 i formen Franconofurd, som betød 'frankernes vadested'. Fra midten af 1100-tallet fandt de tyske kongevalg sted i Frankfurt, og den blev en vigtig handelsby med status som umiddelbar rigsstad fra 1245. Jøder bosatte sig i byen fra 1200-tallet og medvirkede til at gøre Frankfurt til tysk finanscentrum.

Udviklingen af den betydningsfulde handel med bøger var jøder toneangivende, selvom de fra 1500-tallet til 1798 måtte leve i ghetto. I 1816-66 var byen tysk hovedstad som sæde for Forbundsdagen, og Frankfurterparlamentet forsøgte her 1848-49 at nå frem til en tysk samling. I 1866 blev Frankfurt indlemmet i Preussen, og området industrialiseredes kraftigt. I 1944-45 ødelagdes store dele af byen ved allierede bombeangreb. Det jødiske samfund blev udslettet under nationalsocialismen, men efter 1945 er et nyt atter blevet et af de betydeligste i Tyskland.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Befolkning[redigér | redigér wikikode]

Frankfurts skyline, fotograferet om natten.

Med et indbyggertal på 687.755 (2012) og 2,5 mio. i selve byområdet, er Frankfurt den femte største by i Tyskland efter Berlin, Hamborg, München og Köln. Byen betragtes som en multikulturel by, fordi den er hjemsted for mennesker af 180 forskellige nationaliteter. Ud over det tyske etniske flertal, består byen af betydelige indvandrere fra Tyrkiet, Italien, Kroatien, Serbien, Polen, Grækenland, Makedonien, Rusland, Bulgarien, Libanon, Rumænien, Bosnien-Hercegovina, Spanien, Portugal, Frankrig, Holland, Kina, Japan, USA, Østrig, Storbritannien, Colombia, Mexico, Pakistan, Marokko, Afghanistan og Indien. Frankfurts byområde er også hjemsted for det næststørste koreanske samfund i Europa og Tysklands største srilankanske tamilske samfund. Næsten 25 procent af Frankfurts beboere er udenlandske statsborgere.[5]

Religion[redigér | redigér wikikode]

Frankfurt var historisk en protestantisk-dominerede by. I det 19. århundrede flyttede et stigende antal katolikker dertil. I 2006 var katolicismen den største trosretning (25 procent), tæt fulgt af protestantismen (23 procent).[6]

I henhold til det centrale råd for jøder i Tyskland findes der 7.300 jøder tilknyttet jødedommen i Frankfurt, hvilket er det tredje største jødiske samfund i Tyskland. I øjeblikket er der to synagoger i Frankfurt. Ahmadiyya-moskéen, bygget i 1959, er den første moské i byen og den tredje i Tyskland.[7]

Trafik i Frankfurt[redigér | redigér wikikode]

Lufthavn[redigér | redigér wikikode]

I Frankfurt findes der en lufthavn med navnet Frankfurt/Main International Airport. Frankfurt Airport der også er Tysklands største og en af de største og mest besøgte lufthavne i Europa, der sammen med Frankfurt Hauptbahnhof og Frankfurter Kreuz gør Frankfurt a.M. til en af de vigtigste trafikale knudepunkter i Europa.

Kollektiv trafik[redigér | redigér wikikode]

Frankfurt har et stort net af U-Bahn og S-Bahn, der suppleres af sporvogne/letbaner og busser.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Museer[redigér | redigér wikikode]

Schirn Kunsthalle Frankfurt
Naturmuseum Senckenberg

Med mere end 30 museer, nogle af dem er internationalt anerkendt, har Frankfurt et af de største udvalg af museer i Europa.

  • Deutsches Architekturmuseum (Det Tyske Arkitekturmuseum)
  • Deutsches Filmmuseum (Det Tyske Filmmuseum)
  • Frankfurter Ikonenmuseum (Icon Museum Frankfurt)
  • Liebieghaus (Museum for Skulpturer)
  • Museum für angewandte Kunst Frankfurt (Museum for brugskunst)
  • Museum Giersch (Kunstmuseum)
  • Museum für Kommunikation Frankfurt (Kommunikationsmuseum)
  • Museum der Weltkulturen (Museum for verdenskulturer)
  • Städel, et af ​​de mest berømte kunstmuseer i Tyskland
  • Bibelhaus Erlebnis Museum (Museum for Biblen)

To museer er placeret på den nordlige flodbred:

  • Jewish Museum Frankfurt (Jødisk museum)
  • Historisches Museum (Frankfurts Historiske Museum)

I Altstadt finder man følgende museer:

  • Museum für Moderne Kunst (Kunstmuseum)
  • Schirn Kunsthalle Frankfurt (Kunstgalleri)
  • Frankfurter Kunstverein (Kunstmuseum)
  • Frankfurter Judengasse (Jødisk museum)
  • Goethe House
  • Archäologisches Museum Frankfurt (Arkæologisk Museum)
  • Caricatura Museum für Komische Kunst (Museum for komisk kunst)
  • Dommuseum Frankfurt (Katedral-museum)

Natteliv[redigér | redigér wikikode]

Japan Center, hjemsted for Club 101

Frankfurt tilbyder et stort udvalg af restauranter, barer, pubber og natklubber. Mange natklubber er placeret i og omkring byens centrum og i Ostend-distriktet, hovedsageligt tæt på Hanauer Landstraße. Restauranter, barer og pubber kan findes rundt omkring i byen, med store koncentrationer i Sachsenhausen, Nordend, Bornheim og Bockenheim.

Frankfurt rummer i dag et rigt og spændende natteliv med mange diskoteker, spillesteder, kasinoer og et red-light district.

Rødderne af techno musik kan spores tilbage til Tyskland, og i særdeleshed Frankfurt. Det var her, i begyndelsen af ​​1990'erne, at de lokale DJ's som Sven Väth og DJ DAG (af Dance 2 Trance) først spillede en hårdere, dybere stil af acid house, der blev enormt populær i hele verden i løbet af det næste årti. En af de vigtigste steder i det tidlige trance spillested var Omen natklub, der lukkede i 1998. Et andet meget populær diskotek i 1980-1990'erne var trance og technoklubben Dorian Gray, som var placeret i Terminal 1 i Frankfurts lufthavn. På grund af placeringen i lufthavnen havde klubben ingen restriktioner med hensyn til åbningstider. Klubben måtte lukke i slutningen af 2000, fordi det ikke længere var muligt at opfylde brandsikkerheden.

Kendt for sit usædvanlige design var Coocoon Club i Fechenheim, der åbnede i 2004, og blev vurderet som værende den bedste technoklub i 2004, 2005, 2006 og 2007 af musikbladene "Groove" og "Raveline". Cocoon Club lukkede dog i november 2012 efter at være gået konkurs.

Skyline[redigér | redigér wikikode]

Udsigt over Frankfurts skyline i juli 2013.
[[Billede:{{{billede}}}|{{{bredde}}}|:Image:Frankfurt_Skyline_Pano.S%C3%BCdwest.20130618.jpg]]
Udsigt over Frankfurts skyline i juli 2013.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

}