Frederik 5. af Pfalz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Der er flere personer med dette navn, se Frederik 5. (flertydig).
Frederik fik det lidt nedladende tilnavn "Vinterkongen" (af Bøhmen), af sin samtid, fordi man ikke regnede med, at han kunne holde vinteren over, før han ville blive afsat. Han holdt nu godt et år, men tilnavnet blev hængende. Han ses i harnisk med den sjældne Saint Wenceslas' krone, samt rigsæble og scepter. Han bærer ordensbåndet for Hosebåndsordenen, for at signalere sin forbindelse til England. På bordet en hue, der repræsenterer hans separate hverv som kurfyrste af Pfalz. Malet af Gerrit von Honthorst i 1634, to år efter Frederiks død.

Frederik V (På tysk: Friedrich V.) (26. august 159629. november 1632) var kurfyrste af Pfalz (161023), og, som Frederik I (Tjekkisk: Fridrich Falcký), Konge af Bøhmen (161920. Hans korte regeringstid gav ham tilnavnet Vinterkongen, på tjekkisk Zimní král). Han var søn af og arving til kurfyrst Frederik IV af Pfalz og Louise Juliana af Nassau, datter af William I af Orange og Charlotte de Bourbon-Monpensier.

Kurfyrste Frederik V af Pfalz.
Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot.

Frederik blev født på jagtslottet Deinschwang nær Amberg, og efterfulgte sin far som kurfyrste af Pfalz i det Tysk-romerske rige i 1610. I 1619 gjorde protestanterne i Bøhmen oprør mod den katolske Tysk-romerske kejser Ferdinand II og tilbød Frederik kronen. Han blev valgt, fordi han var et betydningsfuldt medlem af Den Protestantiske Union, en sammenslutning hans far havde grundlagt for at beskytte protestanterne i kejserriget.

Frederik sagde ja til tronen, og det er ofte blevet nævnt som den begivenhed, der udløste Trediveårskrigen. Men hans allierede i Den protestantiske Union var ikke parate til at støtte ham militært, og underskrev i stedet Traktaten i Ulm (1620). Hans korte regeringstid som konge af Bøhmen sluttede med hans nederlag i Slaget ved Det Hvide Bjerg, den 8. november, 1620 – et år og fire dage efter hans kroning. Efter slaget invaderede de kejserlige styrker Pfalz og han måtte flygte til Holland i 1622. Kejseren udstedte en befaling, der fratog ham kurfyrstendømmet i 1623. Han levede resten af sit liv i eksil med sin kone og børn, mest i Haag, og døde i Mainz in 1632.

Hans ældste overlevende søn Karl I Ludwig, Kurfyrste af Pfalz, bragte slægten tilbage til magten i 1648, da krigen sluttede.

Familie og børn[redigér | redigér wikikode]

Han giftede sig med Elizabeth Stuart, datter af James I af England og Anne af Danmark i det kongelige kapel i Whitehall, den 14. februar 1613 og de fik følgende børn:

  1. Frederik Henry (16141629)—(druknet)
  2. Karl Ludwig (16171680), blev Kurfyrste af Pfalz in 1648
  3. Elisabeth (16181680)
  4. Rupert (16191682), kendt fra den Engelske borgerkrig.
  5. Maurice (16201652), som også kæmpede i den Engelske borgerkrig.
  6. Louise Hollandine (16221709)
  7. Louis (16241625)
  8. Edward (16251663)
  9. Henrietta Maria (16261651)
  10. John Philip Frederick (16271650)
  11. Charlotte (16281631)
  12. Sophia (16301714), gift med kurfyrst Ernest Augustus af Hanover.
  13. Gustavus Adolphus (16321641)
Efterfulgte:
Frederik IV
Kurfyrste af Pfalz
1610–1623 (1632)
Efterfulgtes af:
Karl I Ludwig

External links[redigér | redigér wikikode]