Frederik Barbarossa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Friedrich Barbarossa - miniature i håndskrift fra 1188 (Vatikanets bibliotek)

Frederik 1. Barbarossa (1122- 10. juni 1190) var en tysk konge fra 1152 og kejser over det Tysk-Romerske rige fra 1155 til sin død.

Han foretog seks felttog mod Italien, hvor han i Rom blev kronet til Kejser af pave Hadrian 4. efter stridigheder med pavestolen.

Han var en af lederne af det 3. korstog i 1189 og druknede 10. juni 1190 ved overgangen over floden Saleph (i dag Göksü) i det sydøstlige Anatolien. Han blev kastet af sin hest. Chokket forårsagede et hjerteanfald, og tynget ned af sin rustning druknede han i vand, der knapt nåede ham til hofterne (ifølge Ibn al-Athir). Han blev kogt, kødet gravlagt på stedet, mens hans knogler blev ført til Tyrus og begravet der. Det meste af hans store, tyske hær tog hjem, men en del fortsatte under ledelse af hans søn Fredrik V af Schwaben og hertug Leopold V af Østrig.[1]

Tilnavnet Barbarossa fik han på grund af sit røde skæg.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Kurt Villads Jensen: Korstogene (s. 102), forlaget Cappelen, Oslo 2006, ISBN 82-02-26321-2
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: