Frederik Barbarossa
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Frederik 1. Barbarossa (1122-1190), Konge og kejser over det Tysk-Romerske rige fra 1152 til sin død.
Han foretog 6 felttog mod Italien, hvor han i Rom blev kronet til Kejser af pave Hadrian 4.
Han var en af lederne af det 3. korstog i 1189, men druknede 10. juni 1190 ved overgangen over floden Saleph ( i dag kaldet Göksü) i det sydøstlige Anatolien. Han blev kastet af sin hest, chokket over det kolde vand forårsagede et hjerteanfald, og tynget ned af sin rustning druknede han i vand, der ellers knapt ville have nået ham til hofterne (ifølge historikeren Ibn al-Athir). Han blev så kogt, kødet gravlagt på stedet, mens hans knogler blev ført til Tyrus og begravet der. Det meste af hans store, tyske hær tog hjem igen, men en del fortsatte under ledelse af hans søn Fredrik V af Schwaben og hertug Leopold V af Østrig. [1]
Tilnavnet Barbarossa fik han på grund af sit røde skæg.
[redigér] Se også
- Konger og kejsere af det Tysk-romerske rige fra 800-1806
[redigér] Referencer
- ↑ Kurt Villads Jensen: Korstogene (s. 102), forlaget Cappelen, Oslo 2006, ISBN 82-02-26321-2
 |
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
