Friedrich Max Müller
Der er flere personer med dette navn, se Max Müller.
Friedrich Max Müller (6. december 1823 i Dresden - 28. oktober 1900) var en tysk filolog og orientalist, bedre kendt som Max Müller. Han var en af grundlæggerne af indiske studier og var praktisk talt den som grunnlagde faget religionsvidenskab. Han skrev både videnskabelige og populære værker om temaet, og hans 50 bind store værk Østens Hellige Bøger står som et varigt monument over Victoriatidens lærdom.
Som student ved Leipzig Universitet forlod han sin interesse for musik og gik i stedet over til filologi og sanskrit, det gamle Indiens klassiske sprog. Han lærte desuden arabisk og persisk. Han studerede under Franz Bopp, den første systematisk lærde inden for indoeuropæiske sprog, men i 1845 flyttet han til Paris for at studere under Eugène Burnouf og året etter flyttet han til England for at studere tekster på sanskrit i samlingerne til Det britiske Ostindiske kompagni. Disse studier førte til en karriere i England, hvor han fik den første stilling i komparativ teologi ved All Souls College i Oxford i tiden 1868-1875.
Eksterne henvisninger [redigér]
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
