Funder
| Funder | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 Stationen | |||||
| Overblik | |||||
| Land |
 Danmark | ||||
| Region | Region Midtjylland | ||||
| Kommune | Silkeborg Kommune | ||||
| Sogn | Funder Sogn | ||||
| Postnr. | 8600 Silkeborg | ||||
| Demografi | |||||
| Silkeborg by | 50.866[1] (2023) | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC +1 | ||||
| Hjemmeside | www.silkeborg.dk | ||||
| Oversigtskort | |||||
.svg)  Funder | |||||
Funder er Silkeborgs sydvestligste bydel, beliggende 8 km fra centrum. Mod nordøst grænser den til Funder Bakke.
Bydelen hører til Funder Sogn. Funder Kirke ligger i Funder Kirkeby 2 km nordvest for Funder.
Faciliteter[redigér | rediger kildetekst]
- Funder-Kragelund Skole har afdelinger i begge byer med tilsammen 534 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin.[2]
- Funder Gymnastikforening benytter Funderhallen og tilbyder fodbold, håndbold, gymnastik/fitness og volleyball.
- Funder Børnehus med børnehave og vuggestue åbnede i 2016.[3]
- Funder Plejecenter har 30 plejeboliger og 10 boliger for demente.
- Funder har supermarked og bageri.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Funder var oprindelig en landsby i Funder Sogn, Hids Herred[4]). Landsbyen omfattede i 1682 14 gårde. Det samlede dyrkede areal udgjorde da 376,2 tønder land skyldsat 48,56 tønder hartkorn.[5] Dyrkningsformen var græsmarksbrug med tægter.[6]
Landevej[redigér | rediger kildetekst]
Landevejen Aarhus-Silkeborg-Herning-Ringkøbing, der blev anlagt i 1850'erne, passerede Funder Sogn. Det høje målebordsblad fra 1800-tallet viser en kro på landevejen ½ km vest for Funder.
Jernbane[redigér | rediger kildetekst]
Funder fik station på Silkeborg-Herning Jernbane, der blev indviet i 1877. Banen fulgte Funder Ådal for at krydse den jyske højderyg. Derfor kom Funder Station til at ligge 2 km sydvest for Funder, så jernbanen kun fik ringe indflydelse på byens udvikling.
Funder blev i 1901 beskrevet således: "Funder, ved Landevejen, med Skole, Forsamlingshus (opf. 1897), Mølle, Kro og Jærnbanehpl."[4] Det lave målebordsblad fra 1900-tallet viser desuden et mejeri ½ km mod vest ad vejen til kirkebyen.
I 1920 blev Funder Station jernbaneknudepunkt, da strækningen Brande-Funder blev indviet som den sidste etape af Diagonalbanen Randers-Esbjerg. Diagonalbanen blev nedlagt i 1971. Stationsbygningen er bevaret som privat bolig på Funder Ådalsvej 2. Lidt sydvest for stationen starter Funder-Ejstrup Natursti, der benytter Diagonalbanens tracé.
Bydannelsen[redigér | rediger kildetekst]
Efter at Funder Bakke blev udbygget som parcelhuskvarter i midten af 1900-tallet er turen kommet til Funder, hvor der især efter år 2000 er sket en stor udvikling.
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Funder-Kragelund Skole: Klasseoversigt
- ^ "Daginstitutionen 3-Høje: Funder Børnehus". Arkiveret fra originalen 8. november 2020. Hentet 1. november 2020.
- ^ a b "J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind, Kjøbenhavn 1901; s. 765". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 30. april 2016.
- ^ Pedersen (1927), s. 243
- ^ Frandsen, bilagskort
Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- SDFE kortviser: Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971 Arkiveret 11. november 2020 hos Wayback Machine
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983),
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688; København 1928 (Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975); ISBN 87-7526-056-5