Gallisk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Gallisk er det keltiske sprog, der blev talt i Gallien, Schweiz, det østlige Belgien og Vesttyskland, før det gradvist blev erstattet af vulgærlatin, hollandsk og tysk fra omkring det 6. århundrede.

Historie[redigér | redigér wikikode]

De tidligste kontinentale keltiske nedskrivninger, der kan dateres til så tidligt som den 6. århundrede f.Kr., er leptoniske. De blev fundet i Cisalpine Gallien, og var i form af det etruskiske alfabet. Nedskrivninger af det græske alfabet er dateret til at være fra den 3. århundrede f.Kr. Disse blev fundet i nærheden udmundingerne Rhône. Senere nedskrivninger som følge af romerske Gallien, har generelt været skrevet med det latinske alfabet.

Gregor af Tours skrev i det 6. århundrede, at der var nogle folk fra hans region, der stadig kan tale Gallisk.

Grammatik[redigér | redigér wikikode]

Talord[redigér | redigér wikikode]

Tal Gallisk Walisisk Bretonsk Gammelirsk Irsk keltiberisk Latin
1 cintus, cintuxos cynt «før», cyntaf «først» kent «foran» céta céad «først» prīmus
2 allos ail eil aile «andre» eile secundus
3 tritios trydydd trede treide treas tertius
4 petuarios pedwerydd pevare cethramad quārtus
5 pinpetos pumed pempet cóiced quīntus
6 suexos chweched c'hwec'hved seissed sextus
7 sextametos saithfed seizhved sechtmad septimus
8 oxtumetos wythfed eizhved ochtma octāvus
9 nametos nawfed naved nómad nōnus
10 decametos, decometos degfed degvet dechmad dekametam decimus

Som man kunne forvente efter mange års udvikling, er galliske mere som latin end det moderne keltiske sprog som er det romanske sprog i dag.