Geocenter København
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Geocenter København er et center for geovidenskabelig forskning, undervisning, rådgivning og formidling. Geocenteret er et formaliseret samarbejde mellem de tre selvstændige institutioner: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) samt Institut for Geografi og Geologi og Geologisk Museum begge to ved Københavns Universitet.
[redigér] Samarbejdet omfatter bla.
- Styrke den faglige synergi mellem grundforskning og anvendelsesorienteret forskning
- Forbedre rådgivningen af myndigheder og erhvervsliv.
- Styrke og udvikle de geologiske og geografiske uddannelser.
- Bidrage til en optimal udnyttelse af ressourcerne.
- Tiltrække yderligere bevillinger til det geovidenskabelige område.
- Tiltrække danske og udenlandske forskere og gæsteforskere til Geocentret.
- Styrke deltagerne som attraktive samarbejdspartnere.
Geocentrets institutioner spænder over et vidt spektrum af geovidenskabelige fagområder. Med etableringen af Geocentret vil de forskningsmæssige tyngdepunkter være: Jordskorpens geologi, Sedimentære bassiners geologi, palæobiologi, grundvand, overfladelagenes geologi, geomorfologi og gletschere, Stof- og energiomsætning i natur- og kulturlandskabet, by og regionalgeografi, arealanvendelse, naturressourceforvaltning og miljøanalyse.
Formand for chefkollegiet er administrerende direktør ved GEUS Johnny Fredericia. Kollegiet består af lederen for Institut for Geografi og Geologi, viceinstitutlederen for forskning ved Institut for Geografi og Geologi, to medlemmer af GEUS direktion og et medlem udpeget af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

