Grønland

Grønland Kalaallit Nunaat
Flag Nationalvåben
Nationalmelodi: Nunarput utoqqarsuanngoravit (Grønlandsk) "Vort land, som er blevet så gammelt!"
Hovedstad (og største by)		Nuuk (Godthåb) 64°10′N, 51°44′W
Officielle sprog		Grønlandsk (Kalaallisut)
Etnicitet		88% Inuit (og inuit-danskere), 12% nordeuropæere
Demonym		Grønlænder
Regeringsform		Parlamentarisk demokrati i et konstitutionelt monarki
-	Monark	Dronning Margrethe II
-	Rigsombudsmand	Mikaela Engell
-	Landsstyreformand	Kuupik Kleist
Autonomt konstituerende land inden for Kongeriget Danmark
-	Hjemmestyre	1. maj 1979
-	Udvidede beføjelser til lokale myndigheder	21. juni 2009
Areal
-	Total	2,166,086 km2 (nr. 13)
-	Vand (%)	83,11
Indbyggertal
-	2010 anslået	56.452
-	Tæthed	0,027/km2 (nr. 241)
BNP (KKP)		2006 anslået
-	Total	2 mia. USD
-	Pr. indbygger	34.000 USD²
HDI (1998)		0.927 (høj)
Valuta		Danske kroner (DKK)
Tidszone		GMT (UTC+0 to -4)
Kører på		højre side af vejen
Kendings- bogstaver (bil)		KN (Kalaallit Nunaat)
Luftfartøjs- registreringskode		OY Helikoptere OY-H
Internetdomæne		.gl
Telefonkode		+299
1	Tal fra 2000: 410.449 km² isfrit; 1.755.637 km² dækket af is.
2	2001 anslået.

Grønland (grønlandsk: Kalaallit Nunaat; Grønlandsk: Grønlændernes land) er verdens største ø. Geografisk hører Grønland til det nordamerikanske kontinent, men geopolitisk til Europa.

Grønland er ligesom Færøerne en del af det danske rige og indgår i det danske rigsfællesskab. Vest for Grønland ligger Nunavut, der har en lignende inuitisk befolkning, men tilhørsforhold til Canada; længere sydpå har man Canada og USA; nord for Grønland er Nordpolen; øst for Grønland ligger Island; og lidt længere østpå Færøerne og Norge. Af Grønlands 2.175.600 km² er 1.833.900 km² eller 85% dækket af indlandsis. Det isfrie område er således "kun" 341.700 km². Landet strækker sig fra 59,46°N i syd til 83,39°N i nord, i alt 2.670 km. Det bredeste sted er 1.050 km. Geografisk er landet inddelt i tre dele, Kitaa (Vestgrønland), Avannaarsua (Nordgrønland), og Tunu (Østgrønland).

Fra 1721 til 1953 var Grønland en koloni, fra 1953 til 1979 havde landet en amtslignende status, fra 1979 til 2009 Hjemmestyre og fra 2009 Selvstyre.

Befolkningstætheden er meget lav. I 2009 havde landet ca. 56.600 indbyggere. I Danmark bor der ca. 18.500 grønlændere, hvis man regner til og med 3. generation.

Ved ændringen af den danske grundlov 5. juni 1953 fik øen sin kolonistatus ophævet og blev herefter betragtet som et dansk amt. Denne udvikling har været en dramatisk ændring af det grønlandske samfund med uoprettelige konsekvenser. En del af befolkningen har gennem det nye demokrati, der er indført, stemt imod tilknytningen til Danmark, og Grønland har siden 1953 været på vej mod mere selvstyre. Efter en folkeafstemning i 1978 fik Grønland hjemmestyre med virkning fra 1. maj 1979. På samme vis stemte grønlænderne i 2008 ja til selvstyre.

Historie

Uddybende artikel: Grønlands historie.

Den tidligste grønlandske befolkning stammer fra Asien, hvorfra de første inuitiske stammer vandrede over Beringstrædet til Alaska og videre til de nordlige canadiske øer, hvorfra de formodentlig omkring år 2500 fvt vandrede i gode klimaperioder over det snævre stræde til Inglefield Land i nordøst Grønland. 2 kulturer indvandrede samtidig omkring 2500 fvt:

• Independence I kulturen valgte at søge jagtmarker nord om Grønland. Kulturen er dateret til 2500-1900 før vor tidsregning.
• Saqqaq kulturen søgte jagtmarker mod syd og deres bopladser kan findes i stort antal fra Diskobugten til Scoresbysund. Kulturen er dateret til 2500-800/400 før vor tidsregning.

Thule var dygtige hvalfangere, som afbildet her af den dansk-norske missionær Hans Egede

Senere følger Independence II kulturen, Dorset og til sidst Thule-kulturen. Den sidstnævnte indvandring fandt sted omkring år 1000, og det er herfra den nuværende grønlandske befolkning stammer dog iblandet en hel del Nordeuropæiske gener.

Mens inuitter er jægere og nomader har Grønland i tidlig tid også haft en befolkning der var landbrugere. Det var Nordboerne der for en tid levede i det sydlige Grønland under en midlertidig varmeperiode. Det var dem der gav øen navnet Grønland. På det tidspunkt var der skovområder på Grønland, og man dyrkede bl.a. korn på markerne.

Sidst i 1500-tallet begyndte de inuitiske stammer på Grønland at få besøg af forskellige opdagelsesrejsende der ledte efter "Nordvestpassagen" en nemmere passage til Asien. Herefter begyndte der at komme hvalfangere og handelsmænd der ville handle med inuitterne.

I starten af 1700-tallet kom der missionærer til Grønland som anlagde danske kolonier bestående af handelsstation og mission. Den første var Hans Egede og efterfølgende kom Herrnhutterne. Missioner og handelsstationer blev skabt på den danske konges vegne og Grønland blev en del af kongeriget Danmark-Norge da Norge allerede under Norgesvældet påberåbte sig berettigelse på Grønland. Da Kongeriget Danmark-Norge efter Freden i Kiel i 1814 blev tvunget til at afstå Norge til Sverige forblev de oversøiske områder Grønland, Færøerne og Island under den danske konge.

Efter Norges selvstændighed fra Sverige besatte landet dele af Østgrønland i perioden 10. juli 1931–1933, kaldte dette område for Eirik Raudes Land og lod det bestyre af en sysselmand. Dette resulterede i Konflikten om Østgrønland hvor Danmark indklagede Norge for den internationale domstol i Haag, Holland. Norge tabte sagen ved en kendelse den 5. april 1933, hvorefter landet trak sig ud.

I 2. verdenskrig var Grønland en vigtig mellemstation for de allieredes flytransporter fra USA til England. De manglende forsyninger fra Danmark blev erstattet med forsyninger fra USA. Under krigen havde Grønland en nogenlunde god økonomi fra udvinding af kryolit og torskefiskeri. USA betragtede efter den tyske besættelse den danske ambassadør i USA som den frie repræsentant for Danmark og dermed også Grønland.

Kolonitiden ophørte 1953 da Grønland ved en ændring af Grundloven blev en såkaldt del af det danske rige og et dansk amt. En centralisering der skulle hæve levestandarden blev påbegyndt. I perioden 1952-1963 opførtes omkring 3000 boliger, sygehusene blev udbygget og tuberkulosen næsten udryddet fra 1963. I 1979 stemte de fleste inuitter for hjemmestyre, og befolkningen fik overdraget ansvaret for en lang række politiske områder. Med virkning fra 1. januar 1985 meldte Grønland sig ud af det Europæiske Fællesskab EF. I 2008 stemte grønlænderne for selvstyre, hvilket indebærer at grønlænderne selv bestemmer hvornår, man kan overtage ansvaret for områder som politi- og retsvæsen. Selvstyret fik effekt fra den 21. juni 2009, der er nationaldag i Grønland.

Politik

Uddybende artikel: Grønlands politik.

Landsstyreformanden Kuupik Kleist

USA's viceforsvarsminister Paul Wolfowitz og stab mødes med den danske udenrigsminister Per Stig Møller (højre) og Grønlands landsstyremedlem Josef Motzfeldt(midt) i Pentagon for at diskutere forsvarsemner af fælles interesse.

Den 21. juni 2009 overrakte Dronning Margrethe II den lov, der skal være fundamentet for det selvstyrende Grønland, til Landstingets formand Josef Motzfeldt. Grønland har pr. 21. juni ikke længere hjemmestyre, men selvstyre.

Grønland har haft hjemmestyre fra 1. maj 1979 til 21. juni 2009. Grønlands parlament er Inatsisartut - Landstinget hvor alle beslutninger, der angår Grønlands indre styrelse tages. Landstinget har 31 medlemmer og mødes to gange om året i Nuuk. Parlamentet er valgt for en fireårig periode.

Områder som Grønland og Danmark er fælles om, kan kun afgøres i samarbejde mellem Landstinget og Folketinget. Disse anliggender omfatter bl.a.: udenrigs- og forsvarspolitik, politi og domstole og valuta.

Siden 1953 har Grønland som bestemt i Grundloven valgt to medlemmer til Folketinget. Sara Olsvig fra Inuit Ataqatigiit og Doris Jacobsen fra Siumut repræsenterer efter folketingsvalget den 15. september 2011 Grønland i Folketinget. De færøske folketingsmedlemmer fra valget i september 2011, Kaj Leo Johannesen fra Sambandsflokkurin og Aksel Johannesen fra Javnaðarflokkurin, udgør sammen med deres grønlandske kolleger Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget.

Med gennemførelsen af Lov om Grønlands Hjemmestyre overførtes kompetence og dermed ansvar fra danske politiske myndigheder til grønlandske politiske myndigheder, der overtog såvel det økonomiske som det forvaltningsmæssige ansvar for en række opgaver fra den danske stat. Fra denne dato var det derfor Grønlands Hjemmestyre, der havde såvel den lovgivende som den udøvende myndighed. Samtidigt er naturlige danske stednavne og det danske sprogs betydning overalt på Grønland blevet reduceret, og den politiske fremtid for det store ubeboede danske landområde ligger nu hos det nye Selvstyre, som fortsat primært får sine økonomiske ressourcer fra Danmark.

Ved en folkeafstemning om selvstyre i Grønland den 25. november 2008 stemte 75.54 % for at selvstyre skulle indføres på Grønland. Den 21. juni 2009 indførtes selvstyret officielt. Med selvstyreloven blev grønlandsk gjort til det officielle sprog i Grønland. Samtidig blev de danske betegnelser for Landsting og Landsstyre afskaffet, så de i dag i Grønland - også på dansk - kaldes Inatsisartut (tidl. Landsting) og Naalakkersuisut (tidl. Landsstyre)

Stemmeret: De grønlandske kvinder fik stemmeret i 1948. I dagens Grønland er 10 kvinder ud af 31 valgt til landstinget og begge de to grønlandske repræsentanter i det danske folketing er kvinder.

Ved kommunevalg skal man for det første have dansk indfødsret og skal have boet i kommunen i seks uger før valget. Man skal have haft fast bopæl i Grønland i mindst seks måneder forud for valget, og have haft fast bopæl i det danske rige i mindst tre år. Ved valg til landstinget skal man ligeledes have boet i Grønland i seks måneder før valget.

Økonomi og erhverv

Godsarbejde i Upernavik

Offentligt ejede boliger er meget udbredt, her ses HLM i Ilulissat

Grønlandsk designet og produceret sælskindsjakke.

Ca. halvdelen af de offentlige udgifter på Grønland finansieres ved hjælp af bloktilskuddet fra Danmark, som ved indførelsen af Selvstyret blev fastfrosset på kr. 3.439,6 mio. kr.

. Hertil kommer indtægter fra salg af fiskerilicenser og den årlige kompensation fra EU, der udgør 280 mill. kr. pr. år. Hjemmestyrets årlige udgifter udgør ca. 6 mia. kr.

Grønlands økonomi er baseret på et snævert erhvervsmæssigt grundlag med fiskeindustrien som den dominerende sektor med godt 90% af landets eksport. Om nogle få år vil råstofudvinding og turisme kunne supplere fiskeriet, som er afhængig af de skiftende fiskepriser og fangstmuligheder^{[Kilde mangler]}. Grønlands Turist- og Erhvervsråd står i spidsen for udviklingen af turismesektoren. De store afstande splitter hjemmemarkedet op i mange små enheder som har store driftsudgifter. Hovedparten af fiskefabrikkerne ejes af Royal Greenland.

En speciel ting for Grønland er, at ejendomsret til jord ikke er indført. Man kan bygge parcelhuse, hvis man får en byggetilladelse, da ingen kan købe ejendomsretten til jord i Grønland. Handel og produktion er stadig domineret af selvstyreejede virksomheder som Royal Greenland, KNI (engros og detailhandel), Tele Greenland, Royal Arctic Line, Arctic Umiaq Line, m.fl. Disse bliver i dag drevet som aktieselskaber hvor selvstyret har aktiemajoriteten.

Geografi

Kort over Grønland

Grønland NASA World Wind screenshot

Uddybende artikel: Grønlands geografi.

Grønland er jordens største ø og ligger i arktis og udgør det nordøstligste af det nordamerikanske kontinent. Grønland har tre tidszoner. En for henholdsvis Øst-, Vest og Nordgrønland. I Vestgrønland er zonen GMT minus tre timer, Østgrønland GMT minus en time og i Nordgrønland GMT minus fire timer.

Øen er langs kysten præget af dybe fjorde, høje bjerge og en enorm stor mængde af øer og rev iblandet isbjerge og pakis der omgiver den. Kystlinien er på over 44.000 km og øerne strækker sig fra 59° sydlig bredde Kap Farvel til 83° nordlig bredde til øen Kaffeklubben. Øen er 2.650 km lang, ca. 1.000 km bred og ligger 710 km fra Nordpolen. Grønlands sydspids, Kap Farvel Nunap Isua, ligger på højde med Stockholm og Oslo. Fra Grønlands nordspids, Kap Morris Jesup, er der 740 km til Nordpolen. Grønland er dermed det nordligste landområde på Jorden.

Ligesom på Antarktis har der i det indre af Grønland samlet sig enorme mængder af frossen nedbør. På midten er temperaturen næsten konstant under nulpunktet og nedbøren smelter dermed ikke. Lag på lag af sne og is danner den i gennemsnit 1.500 m høje indlandsis der presser overskydende is, som store og små isbjerge, ud i havet. Kun 410.000 km² - 19 % af øens areal på 2.166.000 km² er isfrit, idet indlandsisen dækker alt undtagen en snæver kant langs med randen. Det isfrie areal er dermed på størrelse med Norges areal på 381.000  km². Øens højeste punkt er Gunnbjørns fjeld 3.693 m over havet.

Øen afgrænses i syd af Atlanterhavet, i vest af Davis Strædet og Baffinbugten, i nordvest af Smith Sund og Nares Strædet, i nord af Lincoln Havet og Wandels Hav, der begge er en del af Ishavet. Mod øst dannes afgrænsningen af Grønlandshavet og Danmarksstrædet, hvor fra der kun er 240 km til Island.

Geologi

Grønland uden indlandsis

Grønlands geologiske historie går 3.800 mio. år tilbage, og indeholder dannelser fra næsten alle geologiske perioder. Således forefindes dannelser fra det tidligste prækambrium.

Grønlands råstoffer

Der har været kulminedrift på Grønland i mindre grad både i 17-, 18- og 1900-tallet.

På Grønland er geologien ofte nem at observere p.g.a lav bevoksning, her ses en Jura/Trias forkastning ved Trailløen på østgrønland

Råstofområdet blev hjemtaget 1. januar 2010.

Under forhandlingerne om grønlandsk hjemmestyre var spørgsmålet om rettighederne til den grønlandske undergrund - og dermed råstofferne på Grønland - et centralt og vanskeligt forhandlingspunkt. Ønsket om en egentlig overdragelse af rettighederne til råstofferne på Grønlands undergrund fra staten til den fastboende befolkning på Grønland blev fremført med betydelig styrke af de grønlandske forhandlere, men afstanden på dette punkt var så stor, at det eneste mulige resultat viste sig at være det kompromis, der blev resultatet, nemlig at "den fastboende befolkning på Grønland har grundlæggende rettigheder til Grønlands naturgivne ressourcer". Derfor blev det fastsat ved lov, at "forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse" af de ikke-levende ressourcer fandt sted i henhold til aftale mellem den danske regering og Landsstyret. Bestemmelsen afgør således ikke spørgsmålet om, hvem der har ret til råstofferne, men alene hvem der kan disponere over dem.

For at sikre den politiske ligestilling mellem Grønland og Danmark på råstofområdet blev der etableret fælles beslutningskompetence, så der ikke kunne træffes væsentlige beslutninger på området, uden at der var enighed mellem den danske regering og Landsstyret. I praksis opnåedes dette ved at begge parter kan nedlægge veto, hvis der udstedes en tilladelse til efterforskning eller udnyttelse. Til dette formål oprettedes Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland, der var et dansk-grønlandsk politisk forum, hvor centrale spørgsmål vedr. råstofområdet drøftedes. Fællesrådets opgave var at følge udviklingen på råstofområdet samt at afgive indstilling til den danske regering og Landsstyret i forbindelse med udstedelse af tilladelser på råstofområdet.

Forvaltningen af råstofaktiviteterne på Grønland har siden 1. juli 1998 været udøvet af Råstofdirektoratet i Godthåb/Nuuk, der var sekretariat for Fællesrådet, i et tæt samarbejde med bl.a. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), Energistyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Som noget af det første efter Selvstyrets indførelse blev råstofområdet hjemtaget og hører i dag under Grønlands ansvarsområder.

Klima

Nordlys

Klimaet på Grønland er overvejende arktisk. Det vil sige, at middeltemperaturen selv i årets varmeste måned ikke når over +10 °C. I dalene, der ligger i forlængelse af de dybeste fjorde, overstiger middeltemperaturen dog lige grænsen på +10 °C over den nordlige polarcirkel. Landets store udstrækning medfører betydelige klimatiske variationer mellem Nord- og Sydgrønland, men der er også store variationer mellem kystområderne, specielt mellem det område, hvor der er åbent vand hele året, og områder inde i landet.

Det åbne hav virker i sommermånederne afkølende på luften, mens det i vinterperioden virker opvarmende. Derfor er vintrene milde og somrene kølige langs kysten i det sydlige Grønland, mens det langs kysten nord for åbentvandsområdet er kølige somre og kolde vintre. Forskellen mellem vinter- og sommertemperaturer vil endvidere øges desto længere man bevæger sig ind i landet, hvor klimaet bliver fastlandspræget, med varme somre og kolde vintre. Men da luften er tør virker det ikke så drastisk som det kan lyde. Således kan man sammenligne temperaturerne for kystbyen Sisimiut med temperaturerne for indlandsbyen Kangerlussuaq, der ligger ca. 150 km fra kysten, men på nogenlunde samme breddegrad som Sisimiut. I januar 2003 var middeltemperaturen -12 °C i Kangerlussuaq, mens den i Sisimiut var -7 °C. I juli 2003 var middeltemperaturen 11 °C i Kangerlussuaq, men kun 7 °C i Sisimiut. Sommertemperaturerne fordelt over hele Grønland er overraskende ensartede på grund af sommerens midnatssol nord for polarcirklen.

Nedbørsforholdene varierer betydeligt på Grønland. I Sydgrønland varierer de årlige nedbørsmængder fra ca. 800 til over 1.400 mm. Længere nordpå og inde i landet aftager nedbørsmængderne kraftigt. I de nordligste egne og inde i landet er den årlige nedbør således under 200 mm, mens den enkelte steder, f.eks. i Peary Land, er så ubetydelig, at området kan betegnes som arktisk ørken.

Dagens længde varierer betydeligt på forskellige lokaliteter i Grønland alt efter årstid. Nanortalik i Sydgrønland og Nuuk i Midtgrønland, der ligger syd for polarcirklen, har ikke perioder med midnatssol eller polarnat og den længste dag for de to lokaliteter er henholdsvis 18,5 og 20,5 timer. Ved polarcirklen vil der være få dage med midnatssol og polarnat. Jo nordligere, jo længere bliver de to perioder. I Ilulissat nord for polarcirklen er der således ca. to måneder med midnatssol og polarnat, I Upernavik ca. tre måneder og i Qaanaaq (dansk: Thule) knapt fire måneder.

Transport

Uddybende artikel: Transport på Grønland.

Air Greenland Boeing 757-200 flyvemaskine i Kangerlussuaq Lufthavn. Taget i Kangerlussuaq, Gr'nland, nov. 2005

Helikopter på vej til landing

Krydstogtsskibet MS «Fram» på jomfrurejse ankret ud for havnen i Upernavik, Grønland. I baggrunden et isbjerg

Da Grønland er en ø må man enten flyve eller sejle til Grønland. Det er en af de dyreste destinationer i verden på trods af at denne transport er statsstøttet.

Den måde man transporterer sig på Grønland er hovedsagelig til bens, til vands og i luften. Da næsten ingen byer og bygder er forbundet indbyrdes med veje, er de eneste transportmidler på Grønland, fly (ofte helikoptere), skibe og i visse områder hundeslæder og snescootere. I byerne er der veje, der er således en del biler i forhold til indbyggertallet. Snescooter og hundeslæde udgør en mulighed når der er sne, og bruges aktivt af enten traditionelle fangere og ikke-fangere. De moderne ruteskibe forbinder Grønlands byer og bygder på vestkysten fra nord til syd. Trafikken til Østgrønland foregår kun med fly og helikopter og transportskibet ankommer ikke i 5 måneder hver vinter.

Skibsfarten kan besværliggøres p.g.a isbjerge og tilfrossent havvand i vintermåneder. Flytransport kan således også besværliggøres af vejrlige forhold. Da der er tale om store afstande og ustabilt vejr, må man ofte have tålmodighed, når man rejser i Grønland. Der er havneanlæg i 16 byer, anløbs- og fiskeribroer i 60 bygder, 12 lufthavne, 5 heliporte og 42 helistop. Lufthavnene drives af Grønlands Lufthavnsvæsen.

Flytransport Der er to internationale lufthavne på Grønland, her ankommer man normalt og skal herefter videre med et mindre fly eller helikopter. Den ene lufthavn hedder Narsarsuaq og ligger på et stort fladt område i Sydgrønland, Den anden hedder Søndre Strømfjord denne ligger nord for Godthåb inde i et mennesketomt landskab. Ved begge lufthavne bor meget få mennesker hvoraf de fleste arbejder med at betjene de rejsende. Man har igennem de senere år opnået at almindelige små fly kan lande ved alle byer, hvor man førhen var henvist til dyre helikopterrejser. Flytransport er i høj grad støttet fra det offentlige.

Følgende flyselskaber har ruter til Grønland:

• Air Greenland flyver ruten Kastrup-Kangerlussuaq og Kastrup-Narsarsuaq, Sydgrønland hele året.
• Air Iceland flyver ruten Keflavik-Kulusuk / Nerlerit Inaat hele året. Desuden flyves om sommeren fra Keflavik til Narsarssuaq, Ilulisat og Nuuk.

Skibsfart

I hver by forefindes en stor havn der kan modtage store skibe. Kystskibene medbringer gods og forsyninger og der er kahytter til rejsende om bord.

Arctic Umiaq Line har passagerskib som man kan tage fra Narsarsuaq og nordpå. I Diskobugten kan man sejle med Diskoline mellem flere byer og bygder.

Kommunikation

Fjeldet Sermitsiaq ved Nuuk har givet navn til en grønlandsk avis

• Telefonlinjer i brug: 23.159 (2007)
• Mobiltelefoner: 53.021 (2007)
• Radiostationer: AM 5, FM 12
• Radioer: 98 pct. af alle hustande har radio (2002)
• TV-stationer: Kalaallit Nunaata Radioa landsdækkende TV (hjemmeside) samt flere lokale TV-stationer
• TV-apparater: 97 pct. af alle husstande har TV (2002)
• Aviser: Atuagagdliutit/Grønlandsposten (AG) og Sermitsiaq (Er ultimo 2009 blevet lagt sammen til en koncern, men dog to forskellige aviser, som udkommer hver en gang om ugen.)
• Internetudbydere: Tele Greenland er den eneste internetudbyder på Grønland.
• ADSL Internetbrugere: 10.480 (2007)

Grønlands opdeling

Grønlands befolkning fordeler sig med 47000 indb. i 18 byer og 9.648 indb. i ca. 60 bygder som er beliggende på øer eller halvøer, overvejende langs den grønlandske vestkyst. Kun ca. 3500 mennesker er bosat på Østgrønland, fordelt i to byer og ni bygder. Centraliseringen af befolkningen har medført, at mange mindre bygder ikke har helårsbeboelse mere.

I bygderne varetages opgaverne af en bygdebestyrelse bestående af tre til fem medlemmer. En del af disse bygder er meget små, hvor der typisk bor 30-75 indbyggere, mens der kun er meget få bygder, der har over 200 indbyggere. 1. januar 2003 boede der 9.456 i bygderne i Grønlands 60 bygder, mens 47.086 boede i byerne.

Landsdele, præstegæld og kommuner Grønland er inddelt i landsdelene: Vestgrønland (Kitaa), Nordgrønland (Avannaa) og Østgrønland (Tunu). Administrativt er landet inddelt i 4 kommuner. D. 1. januar 2009 blev de 18 kommuner sammensluttet til fire i en grønlandsk pendant til den danske strukturreform. Kommunerne kom til at hedde: Kujalleq, Qaasuitsup, Qeqqata, Sermersooq. Kommunerne blev sammensat som følger: Kommune Kujalleq er slået sammen af:Narsaq Kommune, Nanortalik Kommune og Qaqortoq Kommune. Qaasuitsup Kommunia er slået sammen af: Kangaatsiaq Kommune, Aasiaat Kommune,Qasigiannguit Kommune,Qeqertarsuaq Kommune, Uummannaq Kommune, Upernavik Kommune, Qaanaaq Kommune og Ilulissat Kommune. Qeqqata Kommunia er slået sammen af: Sisimiut Kommune og Maniitsoq Kommune. Kommuneqarfik Sermersooq er slået sammen af: Ammassalik Kommune, Ittoqqortoormiit Kommune, Ivittuut Kommune, Nuuk Kommune og Paamiut Kommune.

De tre landsdele

Kommunerne

Kirkelig opdeling

Folkekirken i Grønland er et stift med biskop. De tre landsdele har hver sin provst. De gamle kommuner er stadig i kirkelig sammenhæng administrative enheder, nemlig de såkaldte præstegæld. Der er således 17 præster, en i hver af de gamle kommuner. Dog omfatter præstegældet i Paamiut begge kommunerne Ivittuut og Paamiut. Det kommunale selvstyre er af væsentlig ældre dato end hjemmestyret. Allerede i 1975 fik kommunerne den grad af selvstændighed de har i dag. Kommunerne opnåede bl.a. ret til at udskrive skatter. De kommunale opgaver er ikke defineret i nogen lov, men kommunerne har - som i Danmark - ret til selv at bestemme hvilke opgaver de vil påtage sig, alene begrænset af lovgivningen. De vigtigste kommunale opgaver er en række tekniske funktioner, sociale opgaver, opgaver inden for kultur, undervisning og idræt samt lokale miljøopgaver. Kommunerne er sammensluttet i de grønlandske kommuners landsforening, KANUKOKA (Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat).

Kulusuk- en bygd

De kommunale opgaver finansieres dels ved egne indtægter, i form af skatter, dels indtægter udefra, hovedsagelig i form af bloktilskud fra Grønlands Hjemmestyre. Desuden foregår der en betydelig omfordeling via udligningen af skatter fra de mere velstillede til mindre velstillede kommuner. Desuden opkræves en fælleskommunal skat. Kommunerne er i dag borgernes vigtigste kontaktled til hele den offentlige sektor. Inden for den enkelte kommunes grænser er der desuden en række bygder, hvor kommunalbestyrelsen er ansvarlig for såvel drift som styrelse af disse.

Områder uden for kommunal inddeling

Placeringen af Hans Ø i Kennedykanalen på grænsen mellem Danmark (Grønland) og Canada

Her menes:

• Grønlands Nationalpark ca. 972.000 km² omfatter hele den nordøstlige del af landet
• Hans Ø er den nordligste ø i Kennedykanalen. Både Canada og Danmark gør krav på øen
• Franklin Ø er den midteste af de tre øer i Kennedykanalen mellem Grønland og Ellesmere island
• Crozier Ø er den sydligste af tre øer i Kennedykanalen
• Kaffeklubben er opkaldt efter en uformel kaffeklub på Geologisk Museum på Københavns Universitet
• Eirik Raudes Land - Fra 1933 Kong Christian X's land
• Thule Air Base i Pituffik
• Peary Land er en halvø i det nordlige Grønland opkaldt efter Robert E. Pearys ekspedition 1891-1892.
• Prins Christians Sund (grønlandsk: Ikerasassuaq) Vejrstation øst for Grønlands sydspids Kap Farvel.

Kultur

Kulturen på Grønland er i dag en blanding af Inuit og Dansk kultur se f.eks. grønlandsk musik.

Befolkning

Skolebørn i den grønlandske nationaldragt.

Befolkningspyramide for Grønland 2010

Grønlands befolkning er et blandingsfolk, overvejende af blandet inuit og nordeuropæisk oprindelse, dog med en større dansk etnisk minoritetsgruppe. Det er kun 140 år siden, den sidste indvandring fra Canada fandt sted. Vestgrønlænderne er mere blandet med europæerne end øst og Nordgrønlænderne. Flertallet af det grønlandske folk har grønlandsk som modersmål, mens et mindretal af de etniske grønlændere, udover den danske minoritet, har dansk som modersmål.

Den hurtige udvikling i Grønland har betydet radikale ændringer i den traditionelle familiestruktur, der har resulteret i, at der opstået mange sociale problemer, som Grønlands befolkning har fælles med andre befolkninger, der har gennemlevet lignende samfundsmæssige forandringer.

Der var i 2004 56.854 indbyggere, og befolkningstætheden var på 0,14 pr. km² isfrit areal. 91 procent af befolkningen bor i Vestgrønland, 1,6 procent i Nordgrønland og 6,3 procent på Østgrønland.

88 procent af befolkningen på Grønland er inuitter eller blandinger af inuitter og danskere og andre nordeuropæere, mens 12 procent er af direkte europæisk afstamning, overvejende danskere, hvoraf 90 procent bor i Nuuk og 10 procent i de andre større grønlandske byer. Ca. 20 procent af befolkningen er født uden for Grønland.

I 2007 fik Den Nordatlantiske Gruppe lavet en undersøgelse af grønlændere i Danmark, der viste, at der er ca. 13.200 personer af grønlandsk herkomst af første og anden generation i Danmark. I den første generation er ca. 1/3 mænd og 2/3 kvinder. . Hvert år får De Grønlandske Huse også foretaget en kørsel på antallet af grønlændere i Danmark. Her medregnes alle personer, der er født i Grønland. I 2011 er det tal på knap 14.700 personer. Tallet har været støt stigende de seneste år og er steget med 1.200 personer siden 2007.

Specielt tidligere i 17-1800-tallet var der mange blandede norsk-grønlandske par, og blandt blandingsslægterne kan nævnes Dalager-, Egede- og Motzfeldt-slægterne. Baggrunden er, at koloniembedsfolkene frem til 1814 var for en stor dels vedkommende fra Norge. Mange af de tyske familienavne i Grønland, som f.eks Chemnitz, Kleist og Kreutzmann, stammer fra koloniembedsfolk med tysk baggrund (fra før 1864), specielt fra Slesvig-Holsten (Hertugdømmerne), som giftede sig med grønlandske kvinder. Men der sås også navneadoption fra specielt de kristne Herrnhut-missonærer Herrnhuter. De tyske missonærers efternavne blev således i flere tilfælde overtaget af grønlandske familier som familienavne.

Uddannelse

Den grønlandske folkeskole har ca. 9000 elever fordelt på 86 skoler. Hjemmestyret har haft ansvaret for skolerne siden 1980. Det officielle undervisningssprog er grønlandsk og med dansk som vigtigste fremmedsprog. Skolepligten er på ni år og der er to linjer almindelig og udvidet i 9. og 10. klasse. 11. klasse giver adgang til de tekniske uddannelser. Folkeskolen afgangsprøve gennemføres i byer med bystatus.

Gennem tiden har der været en del grønlændere på de grønlandske efterskoler, der fortrinsvis er placeret i Danmark. I Danmark var der i 70'erne til 90'erne en grønlandsk skuespillerskole ved navn Tuukaq Teatret. Elever fra Tuukkaq etablerede i 1984 Den Selvejende Institut Silamiut Teatret i Nuuk. Silamiut fik driftsstøtte fra selvstyret og i 2011 blev Silamiut ophøjet til Grønlands Nationalteater og nedlagt som selvejende institution.

Eksempler på uddannelser på Grønland:

• Sydgrønlands Gymnasium i Qaqortoq
• Gymnasieskolen i Nuuk
• Jern- og Metalskolen
• Grønlands Handelsskole
• Landbrugsskolen i Upernaviarsuk
• Inuili - ernæringsuddannelser

Der er fem gymnasier (inkl. HHX og HTX), som efter bestået eksamen giver adgang til Grønlands Seminarium (Ilinniarfissuaq), Grønlands Universitet (Ilisimatusarfik) og de højere læreanstalter i Danmark. Der er også mulighed for at tage til Iqaluit hvor man kan gå på Nunavut Arctic College.

Religion

Kirken i Ittoqqortoormiit, Scoresby Sund, Østgrønland

Den traditionelle grønlandske religion, som inuiterne før i tiden praktiserede, har i nutiden kun en begrænset indflydelse. Leif Eriksson bragte år 1000 kristendommen til Grønland. Men først med Hans Egede begyndte man at omvende inuitter til kristendommen fra 1721.

98 % af befolkningen er protestanter og 95 % af den grønlandske befolkning er Evangelisk-luthersk. Der findes også mindre religiøse samfund, som katolikker, baptister, Jehovas vidner, og tilhængere af Bahai.

1993 blev Grønland et selvstændigt stift. Nærmere regler for kirken i Grønland fastsættes af landstinget. Sagsområdet er et eksempel på et område der er fuldstændig overgået til selvstyret. Da folkekirken er en del af grundloven kan lovgivningen for den grønlandske kirke ændres af landstinget inden for disse brede rammer. Der er p.t. ikke vedtaget en forvaltningslov for kirken i Grønland og derfor er der opstået en ret speciel praksis. De grønlandske provstier har eksempelvis selvstændige hovedkonti til egen drift og provstiets præstelønninger, og forhandler direkte med centraladministrationen herom, som ét eksempel på et krydsfelt uden afklaring. Biskoppen fører altså tilsynet med den gejstlige betjening, men kan grundlæggende ikke ”gøre noget ved det” dersom et område findes at skulle betjenes anderledes, idet provstens selvstændige bevilling bliver bestemmende for hvad der skal ske. Den grønlandske kirke forvaltes altså p.t. på provsteniveau. Der er imidlertid en forvaltningslov i støbeskeen der dog ikke har været til vedtagelse endnu.

Sprog

Uddybende artikel: Grønlandsk (sprog).

De to fremherskende sprog på Grønland er grønlandsk (Kalaallisuut) og dansk. Kalaallisut er et inuitsprog og dansk er et germansk sprog. Det eneste officielle sprog er fra 2009 grønlandsk. Der er en løbende kamp mellem de to sprog, der er meget forskellige, idet de tilhører to helt forskellige sprogfamilier.

Kalaallisuut indeholder tre hoveddialekter der er ret forskellige: 1) Østgrønlandsk ( Tunumiutut) 2) Vestgrønlandsk ( Kitaamiutut) og 3) Nordgrønlandsk (Avanersuarmiutut/ Thule)

Man kan studere vestgrønlandsk på Eskimologi og Arktiske Studier på Københavns Universitet.

Henvisninger

• Grønlandskort

Litteratur

• Rasmus Augustesen & Krister Hansen, Det moderne Grønland : fra koloni til selvstyre, Frydenlund, 2011. ISBN 978-87-7887-960-8.
• Hans Christian Gulløv, Grønlands Forhistorie, Gyldendal 2004. ISBN 9788702017243.

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons Opslag i Wikiordbogen

• Kort over nye kommuneinddeling
• Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet
• Københavns Universitet: Grønlands geologi
• Grønlands Naturinstitut
• Asiaq - Grønlands Forundersøgelser
• Oplevelser af en anden verden
• Grønlands Hjemmestyre
• Grønlands Statistik
• Rådgivende udvalg om Grønlands økonomi
• CIA World Factbook
• Dagligt opdaterede satellitbilleder fra Grønland