Geologi

Geologi (fra græsk γη (ge) – jorden λογος (logos) – videnskab) er læren om jordens fysiske struktur, f.eks. om de forskellige jordlag, jordens aktivitet f.eks. om vulkaner og jordskælv, og om jordens historie, f.eks. om de forskellige istider og om hvordan de ændrede landskabet. Et ældre udtryk for geologi er geognosi.^[1]

Da vi henter hovedparten af vore mineralske og energimæssige råstoffer fra jorden er geologi en vigtig videnskab. Ved at forstå til råstoffers dannelse og forekomstmuligheder, de geologiske processer, kan vi finde frem til langt flere mineraler og råstoffer end foruden. Viden om geologi udvikler sig som et samspil mellem virksomheder der lever af at sælge råstoffer og forskere. En person der beskæftiger sig professionelt med geologi kaldes geolog.

Geologiske fagdiscipliner

Sedimentologi og bassingeologi – Sedimenter er bl.a. grus, sand og ler, der dannes ved forvitring og erosion af ældre bjergarter
Kvartærgeologi – Kvartærperioden omfatter de sidste ca. 2,5 millioner år af Jordens historie, og var en periode præget af meget
Palæontologi – Palæontologer studerer livets udvikling fra dets opståen og frem til i dag
Hydrogeologi – Hydrogeologi handler om forekomsten, bevægelsen og kvaliteten af vores grundvand
Mineralogi – Mineralogi er studiet af mineraler og lignende syntetiske materialer, deres dannelse, forekomst, struktur
Geologisk anvendt geofysik – Seismik er en geofysisk metode, hvor undergrunden kan kortlægges via måling af udbredelsen
Petrologi – Petrologi er videnskaben om forekomsten og dannelsen af bjergarter
Geokemi – Geokemi beskæftiger sig med undersøgelser af de kemiske processer, der bestemmer vores verdens
Geomorfologi – Geomorfologi beskæftiger sig med landskabsformer og de landskabsdannende processer, der finder sted på jordens overflade
Vulkanologi – vulkanologien beskæftiger sig med vulkanernes processer.
Ingeniørgeologi - den praktiske anvendelse af geologisk viden i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver