Vulkan

For alternative betydninger, se Vulkan (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Vulkan)

Skematisk fremstilling af stratovulkan:

1. Magmakammer 2. Oprindelige bjergarter 3. Pibe 4. Oprindeligt terræn 5. Lagparallel gang 6. Sidepibe 7. Askelag udspyet af vulkanen

8. Side 9. Lavalag udspyet af vulkanen 10. Hals 11. Parasitisk kegle 12. Lavastrøm 13. Udgang 14. Krater 15. Askesky

En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.

På Jorden forekommer dette fænomen generelt nær ved grænserne af tektoniske plader. Processen starter, når magma stiger op dybt nedefra til overfladen under en vulkan og former et magmakammer. Kammerets magma bliver trykket opad og flyder op gennem afløb som lava (evt. som pimpsten eller pyroklastisk vulkanudbrud) eller kan ramme vand og give eksplosive udladninger af vanddamp, magmagasser, vulkansk glas, aske og sten. En særlig farlig type udbrud er pyroklastiske vulkanudbrud. En vulkansk mudderstrøm kaldes en lahar der opstår, når svævestøv danner kondensationskerner for regndråber.

Vulkaner forekommer dog også nogle steder inde midt på de tektoniske plader. Dette kaldes et hotspot. Her stiger magma af endnu ukendte årsager op gennem pladen og danner en vulkan. Et hotspot er stationært, hvilket betyder, at efterhånden som den tektoniske plade flytter sig, vil der blive dannet nye vulkaner. Det mest berømte hotspot har skabt øgruppen Hawaii midt i Stillehavet.

Studiet af vulkaner kaldes vulkanologi.

Klassifikation

Der findes en del forskellige vulkantyper. Den mest kendte type er stratovulkanen eller keglevulkanen. En af de flottere eksempler på dette kan ses på Mount Fujiyama i Japan. Andre typer der kan nævnes er skjoldvulkanen og cindervulkanen. En anden "type" er calderaen som er et udvidet krater efter at magmakammeret er faldet sammen.

Den relative størrelse af eksplosive vulkanudbrud er forsøgt standardiseret ved indførelse af en skala fra 0 til 8 af vulkansk eksplosiv index (VEI, Volcanic Explosivity Index). Store eksplosive vulkanudbrud kan sammenlignes med meget store kerneeksplosioner. Krakatau VEI 6 eksploderede i 1883 med en energiudladning på ca. 150 megaton TNT (630 PJ)– det største vulkanudbrud i historisk tid. Dog menes et udbrud ca. 1250 i Mexico eller Ecuador at dømme efter aske i indlandsisen at være otte gange større end Krakataus. Mount St. Helens VEI 5 eksploderede i 1980 med en energiudladning på 24 megaton TNT (100 PJ). Vulkanudbrud på VEI 7 eller 8 kaldes supervulkanudbrud og det "tomme" krater kaldes en supercaldera eller megacaldera.

Kendte vulkaner

Etna i juli 2007

Vulcano World har en fuldstændig liste over alle Jordens aktive vulkaner.

• Colima, Mexico
• Cotopaxi, Ecuador
• Eldfell på Heimaey, Island
• Erebus, Antarktis
• Etna, Italien
• Fujiyama, Japan
• (Le Piton de la) Fournaise , La réunion, Frankrig, sidst i udbrud i 2007
• Galeras, Colombia
• Grímsvötn, Island udbrud i 1996 med stort jøkelløb, sidste udbrud i 2011
• Guallatiri, Chile
• Gunung Merapi, Indonesien
• Helgafell på Heimaey, Island (udslukt)
• Hekla, Island
• Kilimanjaro, Tanzania (udslukt)
• Sopka, Rusland
• Krakatau, Indonesien
• Matlacuéyetl i Mexico
• Mauna Kea, Hawaii, USA (udslukt)
• Mauna Loa, Hawaii, USA
• Merapi, Java, Indonesien
• Misti, Arequipa, Peru
• Montagne Pelée, Martinique, Små Antiller; Frankrig; 30.000 ofre i 1902. Sidst i udbrud i 1932.
• Nevado del Ruiz, Colombia
• Novarupta, USA
• Pinatubo, Filippinerne
• Popocatépetl, Mexiko
• Ruapehu, new zealand
• Santorini, Santorini, Grækenland
• (La) Soufrière , Guadeloupe, Små Antiller; Frankrig, Sidst i udbrud i 1979.
• (La) Soufrière , Saint Vincent, Små Antiller; 1600 offre i 1902. Sidst i udbrud i 1979.
• Stromboli, Italien
• St. Helens i Washington, USA
• Surtsey, (Surtsey, Island
• Tajamulco, Guatemala
• Tambora, Indonesien
• Pico del Teide, Tenerife, Spanien
• Vesuv, Italien
• Vulcano, Italien
• White Island, New Zealand

Vulkaner på andre himmellegemer

Vulkanen Tvashtar på Io, en af Jupiters galileiske måner, sprøjter vulkansk materiale 3300 km op over overfladen, som derved skaber friktion og også danner underjordiske jordskælv

• Olympus Mons Mars
• Tvashtar på Io, en af Jupiters galileiske måner

Se også

• Skjoldvulkan
• Kryovulkan
• Ildringen
• Kontinentaldrift
• Jordskælv
• Seismologi
• Landskabsform
• Bjerg
• Pimpsten
• Lahar, vulkansk mudderstrøm
• TNT ækvivalent, energimål for eksplosioner
• VEI, vulkansk eksplosions-index

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Vulkan

• "Vulkaner" (Geoviden 2007, nr. 4)
• Erik Schou Jensen: "Kan vulkanudbrud påvirke jordens klima?" (Geologi-nyt fra GEUS, Nr. 4; 2000)
• Amund Helland: "Om Islands Geologi" (Geografisk Tidsskrift, Bind 6; 1882)
• Niels Nielsen: "Islandske Vulkanudbrud 1910-1929" (Geografisk Tidsskrift, Bind 33; 1930)
• S. Thorarinsson: "At leve på en vulkan" (Geografisk Tidsskrift, Bind 76; 1977)
• Th. Thoroddsen: "Nogle almindelige Bemærkninger om islandske Vulkaner og Lavastrømme" (Geografisk Tidsskrift, Bind 13; 1895)
• Th. Thoroddsen: "En udflugt til Vulkanen Skjaldbreid paa Island" (Geografisk Tidsskrift, Bind 17; 1903)
• Th. Thoroddsen: "Lavaørkener og Vulkaner paa Islands Højland. Geografiske og geologiske Undersøgelser" 1. del (Geografisk Tidsskrift, Bind 18; 1905)
• Th. Thoroddsen: "Lavaørkener og Vulkaner paa Islands Højland. Geografiske og geologiske Undersøgelser" 3. del (Geografisk Tidsskrift, Bind 18; 1905)
• Th. Thoroddsen: "Lavaørkener og Vulkaner paa Islands Højland. Geografiske og geologiske Undersøgelser" 4. del (Geografisk Tidsskrift, Bind 18; 1905)
• Th. Thoroddsen: "Vulkanske Udbrud i Vatnajökull paa Island" (Geografisk Tidsskrift, Bind 23; 1915)
• Th. Thoroddsen: "Vulkanen Katla og dens sidste Udbrud 1918" (Geografisk Tidsskrift, Bind 25; 1919)
• Volcano World – internetadgang til alt om vulkaner
• Vulkanolog: Hjemmeside for Henning Andersen