Gevind

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Et gevind er et 'rillemønster', der er skabt på en indvendig eller udvendig cylindrisk overflade: Mønsteret består af én lang rille, der ligger som en helix på cylinderens overflad. Et gevind, der sidder på ydersiden af et cylindrisk legeme, (som på f.eks. en bolt) kaldes et udvendigt gevind, mens et gevind på indersiden af et cylinderformet hul (som i en møtrik) kaldes et indvendigt gevind.

Fritz C. August Thürmerfødt i Larvik, var den første til at patentere et gevind i nyere tid. Han udviklede og patenterede den firkantede skærebakke i 1897, hvilket revolutionerede produktionen af det udvendige gevind.Skabelon:Kilde: Nationalmuseet Med patentet som baggrund etablerede han sin egen fabrik, Thürmer & Co. i 1898, der hurtigt fik stor succes og udstillede blandt andet på Exposition Universelle (1900). I 1932 overtog sønnerne Bjørn og Eric Thürmer gevindfabrikken, og fortsatte udviklingen gevindværktøj (Kilde: Teknisk Museum). Selskabet er stadig i familiens eje og fungerer som gevindspecialist.

Gevind-standarder[redigér | redigér wikikode]

For at f.eks. en bolt og en møtrik skal passe sammen, skal de involverede indvendige og udvendige gevind ikke blot være drejet i samme retning, men også have dimensioner og faconer, der passer sammen. For at sikre, at objekter med gevind fra forskellige leverandører passer sammen, er der vedtaget en række standarder, der fastlægger mål og udformning af gevind i forskellige størrelser til forskellige formål:

  • M – Metrisk gevind: Har ISO standard 68-1 og Dansk Standard nr. DS 976 og er det system, der primært anvendes i Danmark samt det meste af resten af verden.
  • NPSM og NPSF – Amerikanske standarder for rør-gevind.
  • NPT og NPTF-gevind: National Pipe Taper – amerikanske standarder for rør-gevind. Taper = konisk, dvs jo hårdere de skrues sammen, des mere skulle de tætne.
  • PG-gevind – Panzer gewinde, brugt bl.a. på elektriske tavler og installationsdåser. Erstattes efterhånden af metrisk gevind.
  • Tr-gevind – (trapez-gevind).
  • UNC-gevind – UNified Coarse thread.
  • UNEF-gevind – UNified Extra Fine thread.
  • UNF-gevind – UNified Fine thread.
  • WG og WFG-gevind – Whitworth gevind, almindelig og fin.
  • Edison-gevind – bruges på elektriske glødelampe. De almindeligste størrelser er 10, 14 og 27 mm.

Metrisk gevind[redigér | redigér wikikode]

ISO (International Organization for Standardization) har fastlagt en gevindprofil, der betegnes med bogstavet M efterfulgt af størrelsen i millimeter (ISO standard 68-1). En M12 bolt vil passe til et frihul på 12 mm og så videre.

Gevind-stigninger

Der bruges forskellige stigninger i M-systemet. En bolt/møtrik med diameteren 10 mm vil som regel have et grovgevind, det betyder at stigningen er 1,5 (se tabel). Hvis M10 bolten har fingevind vil stigningen være på 1,0.

Hvis man har en bolt/møtrik, og vil bestemme gevindets stigning, skal man bruge en gevindtæller. I langt de fleste tilfælde vil bolte og møtrikker dog have grovgevind.

Det er muligt at tvinge et fingevind og et grovgevind sammen, men resultatet er ikke godt: gevindet bliver ødelagt og samlingen holder dårligt.

Oversigt: Metrisk grovgevind, ikke alle gevind er taget med
Metrisk gevind Stigning
i mm
Udvendig gev.
Ø stang
Indvendig gev.
Ø hul
M2 0,40 2,0 1,6
M3 0,50 3,0 2,50
M4 0,70 4,0 3,30
M5 0,80 5,0 4,20
M6 1,00 6,00 5,00
M7 1,00 7,0 6,00
M8 1,25 8,0 6,80
M10 1,50 10,0 8,50
M12 1,75 12,0 10,20
M14 2,00 14,0 12,00
M16 2,00
M18 2,50
M20 2,50
M22 2,50
M24 3,00
M27 3,00
M30 3,50

Højre- og venstredrejet gevind[redigér | redigér wikikode]

Højredrejet gevind (øverst) og venstredrejet gevind (nederst)

Ligesom en spiral kan være både højre- og venstredrejet, kan et gevind også være enten højre- eller venstredrejet. Illustrationen til højre viser øverst et højredrejet gevind og nederst et venstredrejet gevind, også kaldet linksgevind.
Langt de fleste gevind, man støder på i dagligdagen (skruer og bolte, skruelåg på flasker og glas osv.), er højredrejede, dvs. der skal drejes i urets retning for at stramme en skrue eller skrue et låg , og mod urets retning for at løsne skruen eller skrue låget af. På engelsk findes huskereglen "lefty-loosy, righty-tighty".

Linksgevind er sjældent forekommende, men ses dog på nogle roterende maskindele, hvor et højredrejet gevind ville have tendens til at løsne sig som f.eks. cykelpedaler, hvor der benyttes venstregevind i venstre side og omvendt.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]