Nationalmuseet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nationalmuseet
Nationalmuseet kbh.jpg
Prinsens Palæ som i dag huser Nationalmuseet
Etableret 1849
Adresse Frederiksholms Kanal 12, 1220 København K
Type Kulturhistorie
Direktør Per Kristian Madsen
Hjemmeside natmus.dk
Historisk segl fra 1893.

Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie. Det har til huse i Prinsens Palais (fransk for palæ), ved Frederiksholms Kanal i København. Bygningen blev i sin tid opført til den kronprins, der i 1746 besteg tronen som Frederik 5.

I 1994 blev museet tildelt prisen Årets museum i Europa af European Museum Forum.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Samlingerne går tilbage til Det Kongelige Kunstkammer, hvis store samling af kunsthåndværk, malerier, etnografiske genstande, våben og oldsager blev grundlagt af Frederik 3. omkring år 1650 og opbevaredes i andet stokværk af det kongelige biblioteks bygning (altså på 1. sal i Rigsarkivets nuværende bygning i Rigsdagsgården).

Den kgl. Kommission til Oldsagers Opbevaring[redigér | redigér wikikode]

I 1807 blev der oprettet en "kgl. Kommission til Oldsagers Opbevaring" under ledelse af Rasmus Nyerup, der samme år var blevet sekretær ved den af ham foreslåede og netop da indrettede "Kommission for Oldsagers Opbevaring", og som i et lille aflukke i universitetsbibiotekets lokale på loftet over Trinitatis Kirke opbevarede de til kommissionen indkommende oldsager. Da Nyerup 1816 trak sig tilbage fra stillingen som sekretær ved nævnte kommission, lykkedes det ham at få den ivrige samler og udmærkede forsker, købmanden C. J. Thomsen, udnævnt til sin efterfølger. Efter 3 års forløb, i 1819, var denne nået så vidt i sin registrering og sortering af oldsagerne, at han kunne forevise "Oldsagskabinettet" for besøgende, for hvem han var en utrættelig forklarer og vejleder. Ved den hidtil så righoldige, men ukritiske og ganske uvidenskabelige samlings opløsning 1824 oprettedes der et nyt kunstmuseum i en dertil erhvervet gård i Dronningens Tværgade nr. 7, hvor alle forhistoriske — danske og klassiske — genstande, alle etnografiske og historiske genstande blev optaget.

I 1832 flyttede man oldsagerne til større og bedre lokaler på Christiansborg. Kort efter den nye Grundlov i 1849 hvor kongens samlinger var overgået til staten, besluttede man at samle det hele i Prinsens Palæ.

Oldtidssamlingen voksede hurtigt. Interessen for de nationale minder vaktes i videre og videre kredse, og fra hele Landet indløb der "oldsager" til samlingen. Efter at C. J. Thomsen som inspektør var kommet i spidsen for Kunstmuseet, indførte han en mere kritisk sondring af det indsamlede materiale. Det var således under den daglige syslen med disse genstande, deres modtagelse og inddeling, at den arkæologiske tredeling i sten-, bronze- og jerngenstande gik op for Thomsen. Sin hypotese derom fremsatte han imidlertid først skriftlig (anonymt) 1836. I slutningen af 1830’erne blev der indrømmet Oldsagskabinettet lokale på Christiansborg. 1844 udskiltes de danske oldsager fra Kunstmuseet og indlemmedes i Thomsen’s samling, og 1845 talte denne omtrent 10.000 numre.

Det kongelige etnografiske Museum og Den kongelige Antiksamling udskilles[redigér | redigér wikikode]

I årene 1849—50 udskilte Thomsen alle etnografiske genstande og klassiske oldsager og oprettede 1851 i Prinsens Palæ de to selvstændige samlinger: Det Kongelige Etnografiske Museum og Den kongelige Antiksamling.

Prinsens Palæ tages i brug[redigér | redigér wikikode]

I 1853 flyttedes Det kongelige Museum for nordiske Oldsager, som det nu blev kaldt, til Prinsens Palæ, for hvis samlede museer Thomsen blev direktør. Han blev ved sin død 1865 efterfulgt af J.J. Worsaae som direktør for Oldnordisk og Etnografisk Museum, mens numismatikeren og arkæologen Sophus Müller blev direktør for Antiksamlingen og Mønt- og Medaillesamlingen samt Kobberstiksamlingen.

Ved Worsaae’s død 1885 stilledes Herbst i spidsen for de to førstnævnte samlinger, men trådte tilbage ved omordningen af museets administration 1892. Samlingerne på Prinsens Palæ fik nu fællesnavnet: Nationalmuseet, med en direktør for I Afdeling (Danske Samlings forhistoriske Del, Etnografisk Samling og Antiksamlingen, og en direktør for II Afdeling (Danske Samlings historiske Del samt Mønt- og Medaillesamlingen), men blev siden atter underlagt een direktør.

Museets udstillinger[redigér | redigér wikikode]

Blandt museets ældste genstande er såkaldte choppers fra Botswana dateret til 2,5-1 millioner f.Kr.
Marmorstele, den såkaldte Seikilos-søjle, med digt og musikalske notationser indridset.

Museet har flere permanente udstillinger heriblandt:

Blandt de udstillede genstande fra Danmark er skatte fra vikingernes togter, velbevarede moselig, genstande fra kirkens verden i Middelalderen og verdens største samling af gyldne altre. Derudover kan man også se Danmarks ældste mønt, våben og smykker fra jernalderen, fund fra jægerstenalderens bopladser, bronzealderens blæseinstrumenter – lurerne, ægyptiske mumier og 4000 år gamle græske marmorfigurer.

Blandt de udenlandske samlinger kan man se amuletter fra Grønland, kultgenstande fra Amerika før Christoffer Columbus, verdens ældste malerier som forestiller Amerikas befolkning, dragter og prydelser fra prærieindianerne, en japansk samurai-dragt eller indiske gudinder.

Ud over de permanente udstillinger har museet også ofte særudstillinger.

Museet blev i 1970-erne kendt for sin pædagogiske udstillingsform, herunder panoramaer og modeller af Vedbæk fjord i stenalderen og nutiden, en jernalderlandsby, Trelleborg-anlægget, Dannevirke med flere. Ved en nyopstilling er de fleste af disse modeller blevet fjernet igen.

Berømte kulturgenstande[redigér | redigér wikikode]

Nationalmuseets andre afdelinger[redigér | redigér wikikode]

Nationalmuseet har i dag en lang række afdelinger, her under:

Museets ledelse[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Christian Adamsen og Vivi Jensen: "Om hedenske altre, runesten, helgenbilleder og deslige" (kronik i Skalk 1995 nr. 5; s. 20-29)
  • Christian Adamsen: "Det nationale museum" (kronik i Skalk 2007 nr 3; s. 18-25)
  • Tove Jacobsen: "Nationalmuseets oprindelse"; Acta Archaeologica 2007 (særtryk)
  • Elise Thorvildsen: "Det skal nok blive til et museum" (kronik i Skalk 1977 nr. 5; s. 18-27)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Koordinater: 55° 40′ 29″ N, 12° 34′ 29″ Ø