Giro d'Italia 2000
| |||
| Løbsdetaljer | |||
| Rute | 83. Giro d'Italia | ||
| Etaper | 22 | ||
| Datoer | 13. maj – 4. juni 2000 | ||
| Distance | 3.676 km | ||
| Lande |  Italien Frankrig | ||
| Startby | Rom | ||
| Målby | Milano | ||
| Hold | 20 | ||
| Startende ryttere | 180 | ||
| Fuldførende ryttere | 127 | ||
| Gennemsnitlig fart | 37,318 km/t | ||
| Resultater | |||
| Vinder | Stefano Garzelli (Mercatone Uno-Albacom) | ||
| Toer | Francesco Casagrande (Vini Caldirola-Sidermec) | ||
| Treer | Gilberto Simoni (Lampre-Daikin) | ||
| Pointtrøje |  Dmitri Konyschew (Fassa Bortolo) | ||
| Bjergtrøje | Francesco Casagrande (Vini Caldirola-Sidermec) | ||
| Holdkonkurrence | .svg){kind=small} Mapei-Quick Step | ||
| ◀ 1999 | 2001 ▶ | ||
Dokumentation  | |||
Giro d'Italia 2000 var den 83. udgave af Giro d'Italia, en af cykelsportens Grand Tours. Løbet startede med en prolog på 4,6 km, der blev kørt gennem Rom. Løbets sidste etape var den 4. juni og endte i Milano.[1] Tyve hold deltog i løbet, der blev vundet af italieneren Stefano Garzelli fra Mercatone Uno-Albacom holdet.[1] Toer og treer blev de italienske ryttere Francesco Casagrande og Gilberto Simoni.[1]
Hold[redigér | rediger kildetekst]
I alt 20 hold blev inviteret at deltage ved Giro d'Italia 2000.[2] Hvert hold sendte en trup med ni ryttere, så giroen startede med en peloton, der bestod af 180 cyielryttere.[2] Af de 180 ryttere der startede denne udgave af Giro d'Italia, var det i alt 127 ryttere der gennemførte og kom i mål i Milano..[1]
De 20 hold der deltog i løbet var:[2]
|
|
Trøjernes fordeling gennem løbet[redigér | rediger kildetekst]
Resultater[redigér | rediger kildetekst]
| Trøjer | |||
|---|---|---|---|
|
Angiver den samlede vinder[1] | 
|
Angiver vinderen af bjergkonkurrencen[1] |
|
Angiver vinderen af pointkonkurrencen[1] | 
|
Angiver vinderen af intergirokonkurrencen[1] |
Bjergkonkurrencen[redigér | rediger kildetekst]
|
Intergirokonkurrencen[redigér | rediger kildetekst]
|
Trofeo Fast Team[redigér | rediger kildetekst]
|
Trofeo Super Team[redigér | rediger kildetekst]
|
Mindre klassifikationer[redigér | rediger kildetekst]
Andre mindre kendte konkurrencer, hvis førere ikke modtog nogen speciel trøje, blev hædret under Giroen. Andre priser inkluderer Bilboa mest angrebsivrige pokal konkurrencen, hvilket var en opsamling af points opnået i placeringer når de krydsede mellemliggende spurter, bjergpas og slutplaceringen.[3] Italieneren Massimo Strazzer vand konkurrencen om den mest angrebsivrige rytter.[1] Top Runner Trophy Liquigas konkurrencen blev vundet af Francesco Casagrande.[1]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b c d e f g h i j Gabriella Ekström (2000-06-04). "Piccoli takes the final honours in Milan". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2012-09-26.
- ^ a b c "83rd Giro d'Italia - GT". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2012-09-26.
- ^ Laura Weislo (2008-05-13). "Giro d'Italia classifications demystified". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-08-27.
_pictogram.svg){kind=small} |
|  | |
