Gnejs

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gnejs - læg især mærke til den ujævne bånding.
Øjengnejs.

Gnejs er en stribet eller båndet grundfjelds-bjergart. Stribning og bånding skyldes deformation, hvilket viser, at gnejs er en metamorf bjergart, dvs. en bjergart, som oprindelig bestod af andre, såkaldte primære bjergarter eller protolither. Metamorfosen er en følge af en bjergkædefoldning (orogenese), der har underkastet de primære bjergarter mekaniske påvirkninger (udtværing, foldning mv.) foruden høj temperatur og/eller tryk. Det færdige produkt får herved tillige med sin nye struktur oftest et nyt mineralselskab. Gnejs indeholder sædvanligvis feldspat, kvarts, en lille smule glimmer og andre mørke mineraler (granitisk sammensætning). Gnejsens udgangsmateriale kan både være af magmatisk oprindelse (ortognejs) eller sedimentær oprindelse (paragnejs). Typiske protolither er granit, sandsten og skifer, de to sidste eksempler på paragnejs.

Gnejsens sammensætning kan indgå i navnet:

Indholdet af karakteristiske mineraler kan indgå i navnet:

Acasta Gneiss er den ældst kendte bjergart dannet på Jorden.

Geografi/geologi Stub
Denne artikel om geografi eller geologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: