Kvarts

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kvarts
Quartz Brésil.jpg
Billede af klare kvartskrystaller, som kaldes bjergkrystal.
Generelt
Kategori Mineral
Identifikation
Farve klart, gult, violet, sort, røgfarvet, farvespil...
Krystallens udseende 6-sidet prisme, slutter i 6-sidet pyramide (typiske) og mange andre former og amorft.
Hårdhed 7
Mohs' skalas hårdhed 7, lavere i knap så rene varianter
Dobbelt brydning +0.009 (B-G interval)
Vægtfylde 2,65
Smeltepunkt 1650 (±75) °C
Opløselighed Upløseligt i H2O
Gennemsigtighed Gennemsigtig, halvt gennemsigtig og uigennemsigtigt
Andre karakteristikker Krystalformer kan have piezoelektrisk effekt i visse retninger.
Billede af grønt kvartskrystal.
Slebet citrin.
Billede af rosakvartskrystal.
Billede af ametyst-kvartskrystaller (øverst, violet, lilla).

Tektosilikat af bruttoformel SiO2 (siliciumdioxid), som også kaldes kvarts. Et af de almindeligste mineraler i jordskorpen og betydningsfuldt for lavas viskositet.

Kvarts danner mindst 9 forskellige krystalgittertyper og 2 af dem er piezoelektriske i bestemte retninger i forhold til krystalgitteret. Krystaller med den piezoelektriske egenskab anvendes i elektronikken.

Elektrisk egenskab[redigér | redigér wikikode]

Nogle kvartskrystaller vil under tryk fra visse retninger blive elektrisk ladet. I 1922 fandt W.G. Cady ud af, at krystallernes elektriske svingninger kunne bruges til at måle radiobølgers frekvenser. Siden da har de elektriske egenskaber ved kvarts været anvendt på mange andre måder, bl.a. i ure, sonar, og som linser i mikroskoper, der udnytter, at ultraviolet lys kan trænge igennem krystallen.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: