Græsk-tyrkiske krig (1919-1922)

Den græsk-tyrkiske krig
Del af Den tyrkiske uafhængighedskrig
Skyttegravskrig sommeren 1920
Dato Maj 1919 – oktober 1922 Sted Vestanatolien Resultat Tyrkisk sejr, Lausanne-traktaten
Parter
Grækenland	Tyrkiske revolutionære
Ledere
Leonidas Paraskevopoulos Anastasios Papoulas Georgios Hatzianestis	Ali Fethi Okyar İsmet İnönü Kemal Atatürk Fevzi Çakmak
Styrke
200.000 mand	120.000 mand (plus landsbybeboere)
Tab
23.500 omkomne 20.820 taget til fange	20.540 omkomne 10.000 såret

Den græsk-tyrkiske krig 1919–1922 også kaldt krigen i Lilleasien eller det græske felttog i den tyrkiske uafhængighedskrig var en række militære hændelser som opstod under opdelingen af det Osmanniske Rige efter 1. verdenskrig mellem maj 1919 og oktober 1922. Krigen blev udkæmpet mellem Grækenland og Den tyrkiske nationalbevægelses styrker, som senere etablerede Republikken Tyrkiet.

Det græske felttog blev indledet fordi vestlige allierede, særligt den britiske premierminister David Lloyd George, havde lovet Grækenlands område fra det Osmanniske Rige. Det endte med at Grækenland opgav alle landområderne de havde fået under krigen, og grænserne gik tilbage til som de havde været før krigen. Et resultat af krigen var også folkeudvekslingen mellem Tyrkiet og Grækenland gennem Lausanne-traktaten.

Grækenlands mislykkede militære operationer, og Ententemagternes tab i den tyrkisk-armenske og den fransk-tyrkiske krig mod de tyrkiske revolutionsstyrker tvang dem tilbage til forhandlingsbordet, og de måtte opgive Sèvres-traktaten til fordel for den nye traktat i Lausanne samt godkende Republikken Tyrkiets selvstændighed og republikkens suverænitet over Østthrakien og Anatolien.

Grunden til at denne krig var speciel, er fordi Tyrkiet kæmpede imod odds. Dengang havde Tyrkiet ingenting, men de vandt aligevel krigen, selvom de store magter var imod dem. Mod, styrke og kærlighed til landet var hvad der skulle til for at vinde. Krigen betyder meget for tyrkerne. Man husker meget tilbage på den, og tyrkerne er stolte over, at de kunne vinde dengang. Atatürk var meget vigtig i den græsk-tyrkiske krig, og er i høj grad skyld i at Europa ser ud, som det gør i dag. Krigen betød også at Tyrkiet ikke længere var et U-land, fordi Atatürk løbende rettede op på dette under krigen. Der er mange historier fra krigen, men en ting var sikkert: Tyrkiets soldater kæmpede med hjertet.

Litteratur

• Akçam, Taner (2006). A Shameful Act: The Armenian Genocide and the Question of Turkish Responsibility. New York: Metropolitan Books. 
• Milton, Giles (2008). Paradise Lost: Smyrna 1922: The Destruction of Islam's City of Tolerance (Paperback udg.). London: Sceptre; Hodder & Stoughton Ltd. ISBN 9780340962343. http://books.google.com/?id=n4B4NwAACAAJ&dq=isbn%3A9780340962343. Hentet 2010-07-28 . 
• Shaw, Stanford Jay (1977). History of the Ottoman Empire and Modern Turkey. Cambridge University Press. 
• Toynbee, Arnold J (1922). The Western question in Greece and Turkey: A study in the contact of civilisations. Boston: Houghton Mifflin. 
• Kinross, Lord (1960). Atatürk: The Rebirth of a Nation. ISBN 0297820362. 
• Papatheu, Katerina (2007). Greci e turchi. Appunti fra letteratura, musica e storia. Roma-Catania: Bonanno Editore.