Grævling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Grævling ?
Mäyrä Ähtäri 2.jpg
Bevaringsstatus
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia
Række: Chordata
Klasse: Mammalia
Orden: Carnivora
Familie: Mustelidae
Slægt: Meles
Art: M. meles
Videnskabeligt artsnavn
Meles meles
Linnaeus 1758
Grævlingens udbredelse
Grævlingens udbredelse

Grævling (Meles meles) er et kraftig bygget rovdyr fra mårfamilien, som er udbredt over hele Eurasien. Grævlingen er Danmarks største landrovdyr. I Danmark lever grævlingen over hele landet, undtagen Bornholm og enkelte mindre øer. Den er mest talrig i Østjylland. Der anslås at leve 30.000 – 40.000 grævlinger i Danmark (1995).

Grævlingen er let at kende med sin karakteristiske sorte stribe over hovedet og kraftige bygning. Grævlingen går ikke i hi, men kan i kolde perioder sove flere dage i træk. Grævlingen måler 60-70 cm og halen måler 15-20 cm.

Grævlingen spiser det meste, men er specialist i regnorme.

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Grævlingerne lever i familiegrupper, kaldet klaner, som oftest tæller mellem tre og ti dyr, men som i nogle tilfælde kan rumme mere end 30 dyr. Klanen holder til i et territorium som dyrene forsvarer mod andre artsfæller. Territoriet bliver markeret ved duftmarkeringer med sekret fra nogle kirtler, der munder ud ved endetarmsåbningen, samt med urin og ekskrementer.

Boet er en underjordisk hule, graven, der indeholder et eller flere redekamre, og som har en eller flere indgangshuller. Oftest er graven beliggende på skråninger i løv- og blandingsskove, krat eller levende hegn. I nærheden er der lysninger, marker, overdrev og enge, og det er her, at dyrene finder størstedelen af føden.

Grævlinger er overvejende nataktive. Mens dyrenes aktive periode i sommerhalvåret starter omkring solnedgang og slutter omkring solopgang, så bliver dyrene i vinterhalvåret som regel først aktive et par timer efter solnedgang, og vender tilbage til graven et par timer før solopgang.

Hunnen er kønsmoden i treårsalderen, mens hannen allerede er kønsmoden som etårig. Fra tidspunktet hvor hunnens æg er blevet befrugtet, går der mellem to og otte måneder før æggene sætter sig fast i livmoderen for at udvikles. Det kaldes forlænget drægtighed. Når æggene har sat sig fast, går der ca. to måneder før ungerne fødes. Ungerne fødes normalt i januar-marts i kuld på to-tre unger.

Grævlingejagt[redigér | redigér wikikode]

Grævlingen har stærke kæber og tænder og forsvarer sig voldsomt, hvis den angribes. Tidligere hed det sig, at den bed sig fast i benene og først slap, når den hørte knoglerne knase, så derfor gik grævlingejægere med trækul eller koks i støvleskafterne[1]. Grævlingen er nu fredet.

Kilder[redigér | redigér wikikode]