Gunhild

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Gunhild af Danmark (ca. 101918. juli 1038) var datter af Knud den Store og fra 1036 til sin død gift med den tyske konge og senere kejser Henrik 3.

Liv[redigér | redigér wikikode]

Gunhild (også benævnt Kunigunde; i angelsaksiske kilder også Chunihildis eller Chunelinda) blev født omkring år 1019 som datter af kong Knud den Store og dronning Emma. Allerede i slutningen af 1025, altså som ca. 6-årig, blev hun sendt til det tyske kejserhof som et pant på fred i en aftale mellem den tysk-romerske kejser Konrad den 2. og hendes far.

I maj 1035 blev hun forlovet med tronfølgeren Henrik den 3., der på det tidspunkt var hertug af Schwaben. I pinsen 1036 blev de gift i Nimwegen, hvor et gesandtskab fra Danmark deltog sendt af hendes bror Hardeknud, der var blevet konge af Danmark efter faderens død i 1035. Omkring årsskiftet 1037/38 fik Gunhild og Henrik en datter, Beatrix, mens de var på rejse i Italien. Kort tid efter den 18. juli 1038 døde Gunhild, muligvis af malaria. Hun blev begravet i Limburg Kloster.

Efterkommere[redigér | redigér wikikode]

Henrik den 3. giftede sig igen i 1043 med Agnes af Poitou. Samme år blev Gunhild og Henriks datter Beatrix den 14. januar 1043 af sin far indsat som abbedisse i rigsstiftet Gandersheim og den 24. juni 1044 også indsat som abbedisse i rigsklostret Quedlinburg. Hun efterfulgte sin tipoldefars (Otto von Worms, hertug af Kärnten) kusine Adelheid (ca 977-1044; datter af kejser Otto den 2). Rigsstiftet Gandersheim var et opholdssted for ugifte døtre fra højadelige familier, der her kunne leve et standsmæssigt liv. Quedlinburg hørte som rigskloster i verdslige spørgsmål umiddelbart under kejseren og nød med denne status en række friheder og privilegier. Beatrix døde den 13. juli 1061 og blev begravet i Quedlinburg. Hun efterfulgtes på begge poster af sin halvsøster Adelheid (1045-96). Hundrede år efter sin død blev hendes kiste i 1161 flyttet til Michaelstein Kloster.