Gymnastik under sommer-OL 1896

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gymnastics

Under sommer-OL 1896 blev der afholdt 8 konkurrencer i gymnastik. Alle konkurrencer var for mænd og blev afholdt på Panathinaiko stadion i Athen. Konkurrencerne blev afholdt 9. til 11. april. 71 gymnaster fra 8 lande (heraf 52 fra Grækenland) deltog i konkurrencerne.

Horisontal barre[redigér | redigér wikikode]

Konkurrencen i horisontal barre blev afholdt den 9. april. 16 gymmnaster fra 4 lande deltog. Vinderen blev Hermann Weingärtner fra Tyskland. Hans landsmand Alfred Flatow vandt sølvmedaljen. De øverste 5 placeringer gik til tyske gymnaster.

Placering Gymnast
1 Tyske kejserrige Hermann Weingärtner
2 Tyske kejserrige Alfred Flatow

Bensving[redigér | redigér wikikode]

Carl Schuhmann udfører bensving

Konkurrencen i bensving blev afholdt den 9. april. 15 gymnaster fra 4 lande deltog. Louis Zutter vandt konkurrencen og dermed Schweiz' første guldmedalje nogensinde. Andenpladsen gik til Hermann Weingärtner. De øvrige gymnaster fik ingen placeringer.

Placering Gymnast
1 Schweiz Louis Zutter
2 Tyske kejserrige Hermann Weingärtner

Ringkonkurrencen[redigér | redigér wikikode]

Ringkonkurrencen blev afholdt den 9. april. 8 gymnaster fra 3 lande deltog. Grækenland tog guld- og bronzemedaljerne, mens tyskeren Hermann Weingärtner fik sølvmedaljen. Man kender kun 1.-, 2.-, 3.- og 5.-pladsen.

Placering Gymnast
1 Grækenland Ioannis Mitropoulos
2 Tyske kejserrige Hermann Weingärtner
3 Grækenland Petros Persakis
5 Tyske kejserrige Carl Schuhmann

Spring over hest[redigér | redigér wikikode]

Konkurrencen i spring over hest blev afholdt den 9. april. 15 gymnaster fra 4 nationer deltog. Tyskland tog 1.- og 3.-pladsen, mens schweizeren Louis Zutter tog 2.-pladsen. De øvrige gymnasters placeringer kendes ikke.

Placering Gymnast
1 Tyske kejserrige Carl Schuhmann
2 Schweiz Louis Zutter
3 Tyske kejserrige Hermann Weingärtner

Parallelle barrer[redigér | redigér wikikode]

Konkurrencen på de paralelle barrer blev afholdt den 10. april. 18 gymnaster fra 5 lande deltog. Vinderen blev Alfred Flatow, mens Louis Zutter endte på andenpladsen. De øvrige gymnaster fik ingen placeringer.

Placering Gymnast
1 Tyske kejserrige Alfred Flatow
2 Schweiz Louis Zutter

Rebklatring[redigér | redigér wikikode]

Konkurrencen i rebklatring blev afholdt 10. april. Fem gymnaster fra 4 nationer deltog. Rebet var 14 meter langt, og det gjaldt om hurtigst at komme op til toppen. Kun to deltagere nået toppen, nemlig de to græske deltagere: Nikolaos Andriakopoulos og Thomas Xenakis. Man ved, at Andriakopoulos havde den hurtigste tid på 23,4 sekunder. Fritz Hoffmann fra Tyskland fik bronzemedaljen som den, der nåede højest op ad rebet uden at nå toppen. Hvor langt de sidste to deltagere nåede, vides ikke.

Placering Gymnast
1 Grækenland Nikolaos Andriakopoulos
2 Grækenland Thomas Xenakis
3 Tyske kejserrige Fritz Hoffmann
4 Danmark Viggo Jensen
5 Storbritannien Launceston Elliot

Holdkonkurrencerne[redigér | redigér wikikode]

Der blev afholdt to holdkonkurrencer. På de parallelle barrer deltog kun ét hold, nemlig Tyskland, der fik guldmedaljen. På den horisontale barre deltog ét hold fra Tyskland og to hold fra Grækenland. Vinder blev holdet fra Tyskland, der bestod af holdkaptajn Fritz Hoffmann samt Gustav Schuft, Carl Schuhmann, Hermann Weingärtner, Alfred Flatow og Richard Röstel, mens Panellinios Gymnastikos Syllogos (kaptajn: Sotirios Athanasopoulos) fra Grækenland fik 2.-pladsen og Ethnikos Gymnastikos Syllogos (kaptajn: Ioannis Chrysafis) fik 3.-pladsen.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]