Hønseæg

Hønseæg (æg lagt af høns) er et synligt eksempel på en dyrecelle. Her kan man – uden brug af teknisk udstyr – se cellen, som er "blommen". "Hviden" og skallen er anlagt i hønens æggeleder for at give næring og beskyttelse. Blommen i ægget af den afrikanske struds er i øvrigt den største celle, man kan se i nutiden. Almindelige hønseæg vejer omkring 60 gram, og æg fra dværghøns vejer omkring 40 gram.

Skallen udgør omkring 10 % af æggets vægt, Æggehviden udgør ca. 60 % af æggets vægt og består af 88 % vand og 12 % tørstof, hovedsaglig protein. En ældre betegnelse for protein er derfor også "æggehvidestoffer".

Udseende

Farven på æg afhænger af hønens race, og kun det yderste lag på skallen er farvet. Æg vil almindeligvis have brun eller hvid skal. For brune æg er det farvestoffet protoporphyrin, som afgør den brunlige nuance. Men der findes hønseracer, der lægger turkisblå æg som Araucanaer eller Maran høns, der er kendt for maghoniefarvede æg.^[1] Et hønseæg er omtrent på størrelse med en kiwi.

Industriel ægproduktion

Kort efter klækningen bliver kyllingerne sorteret. Hanekyllingerne aflives med kuldioxid-gas og hunerne bruges derefter i produktionen af hønseæg. Producenterne bruger den samme art (Gallus gallus domesticus), men har vidt forskellige typer fjerkræ i henholdsvis æg- og kødproduktionen, og derfor kan man ikke opdrætte hanekyllingerne til kød.^[2]

Klasser

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Ekstra klasse A: Æggene må højst være én uge gamle. Pakken og æggene skal være forsynet med læggedato.
Klasse A: De fejlfrie æg (normal, ren, ubeskadiget), der sælges i detailhandlen.
Klasse B: Æggene må kun leveres til virksomheder i fødevareindustrien og nonfoodvirksomhed som kosmetikindustrien eller til medicinsk brug ,
Klasse C: Denne klasse blev lagt sammen med klasse B i 2004. B/C-æg anvendes til konserverede æggeprodukter

Hønseæg til husholdingen kategoriseres efter deres oprindelse:

Berigede buræg
- Der må være op til 10 høns i et bur, og hver høne skal have 750 cm2 buranlæg
- Der er krav om støvbadningsanlæg, reder, kloslibningsanlæg og siddepinde.
- Buret skråner ofte så æggene triller væk.
- Der er intet krav om dagslys.
Skrabeæg
- Hønsene går typisk i flokke på 3.-12.000 stk.
- Der må højst være 9 høns pr. kvm.
- Der er krav om reder og siddepinde.
- Mindst en trejdedel af gulvarealet skal dækkes med strå, høvlspåner, sand eller tørv.
- Der er intet krav om dagslys.
Frilandsæg
- Hønsene går typisk i flokke på 3.-12.000 stk.
- Der må højst være 9 høns pr. kvm.
- Der er krav om reder og siddepinde.
- Mindst en tredjedel af gulvarealet skal dækkes med strå, høvlspåner, sand eller tørv.
- Der skal være adgang til udeareal på mindst 4 kvm pr. høne.
- Udearealet skal overvejende være dækket af vegetation.
Økoæg
- Der må højst være 6 høns pr. kvm. Flokken kan være op til 3.000 høns.
- Der skal være adgang til udeareal på mindst 4 kvm pr. høne.
- Udearealet skal overvejende være dækket af vegetation.
- Foderet skal være 90% økologisk
- Hønsene må ikke næbtrimmes, og de skal tilbydes grovfoder.
- Der skal være dagslys i stalden.
- Der skal være mere end en hønsegård, så gården kan være fri mindst ét år ad gangen.

Tilberedning

Illustration af, hvorledes et råt og et kogt æg reagerer, når det roterer. Det kogte æg først.

Æg kan spises kogte, spejlede, pocherede, hvorved det udnyttes, at ægget koagulerer og binder væsken, når proteinet denaturerer og udfolder sig. Lecitin i æggets blomme udnyttes ved fremstilling af mayonnaise.

Kogte æg skal for at blive blødkogte koges ca. 5 minutter (afhængigt af æggets størrelse). Smilende æg kræver en kogetid på ca. 7 minutter, hårdkogte æg ca. 9 minutter.

Skal ægget spises råt, bruges ofte pasteuriserede æg, da der herved kan undgås en risiko for eksempelvis salmonellainfektion.