HMS Shannon (1875)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Naval Ensign of the United Kingdom.svg Shannon
De forreste og agterste kanoner kunne drejes, så der var begrænset skudfelt for og agter

De forreste og agterste kanoner kunne drejes, så der var begrænset skudfelt for og agter

Klasse
Type Panserkrydser
Historie
Værft Pembroke
Påbegyndt 29. august 1873
Søsat 11. november 1875
Taget i brug 17. september 1877
Udgået Solgt til ophugning 1899
Skæbne Ophugget
Tekniske data
Deplacement 5.670 t
Længde 79,3 m
Bredde 16,5 m
Dybgang 6,8 m
Fremdrift Maskineri: 3.370 HK, 8 kedler, én skrue.
Sejl: Fuldrigget
Fart 12,3 knob
Panser 229 mm smedejern (max) sidepanser
76 mm (max) panserdæk 
Besætning 452 
Artilleri 2 styk 25,4 cm,
7 styk 22,9 cm,
6 styk 87 mm,
Revolverkanoner tilføjet i 1881 
Torpedoer I 1881 udstyret med 4 torpedoapparater 

Den engelske panserkrydser Shannon var Royal Navy's svar på den russiske General Admiral. På grund af sin relativt lave fart var den ikke noget vellykket skib, og den var kun udrustet nogle få gange. Dens problem var, at den var for svag til at indgå i en formation af panserskibe og for langsom til krydsertjeneste. Shannon var det sidste engelske panserskib, der havde skruen anbragt i en sænkebrønd. Navnet Shannon henviser til den længste flod i Irland, der på den tid var en del af Det forenede kongerige Storbritannien og Irland. Shannon var det ottende af ni skibe i Royal Navy med dette navn.


Tjeneste[redigér | redigér wikikode]

Shannon fik kun kort aktiv tjenestetid i den engelske flåde, primært i form af udsendelse til Stillehavseskadren fra 1879 til 1881. Eskadren var baseret i Esquimalt på Vancouver Island i Canada, og på grund af den lange afstand til England havde skibets kaptajn forbud mod at prøveskyde sine 25,4 cm kanoner, fordi der ikke fandtes lager af ammunition til dem på basen. Shannon blev allerede i 1883 overført til kystvagten. Flyttet til reserven i 1893 og udgået i 1899.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Roger Chesneau, Eugène M. Koleśnik, N. J. M. Campbell. Conway's All The World's Fighting Ships 1860-1905, Udgivet 1979, ISBN 0-8317-0302-4
  • Oscar Parkes. British Battleships, 4. udgave 1973, ISBN 0-85422-002-X